SULT

Forfatter: Tine Høeg

Sider: 430

Forlag: Gutkind

OM BOGEN

“Efter et år med forsøg på at blive gravid begynder forfatteren Mia og hendes kæreste Emil i fertilitetsbehandling. Emil er far til to børn fra sit tidligere forhold og Mia har altid drømt om at blive mor. Behandlingsforløbet slider på dem begge, og Mia begynder at nedfælde sine tanker og følelser på skrift. Hendes tekster forgrener sig, og skaber et rum af frelse for Mia, men skaber samtidig også en form for splittelse mellem hende og Emil. Kan både kunsten og kærligheden være kompromisløs?”

Tine Høeg skriver som en drøm og på den måde er 430 sider hurtigt og let læst. På samme tid, har jeg en nagende fornemmelse af bogen her. Jeg forstår godt hendes behov for at skrive den – det var nærmest et must. Hvad kan en kunstner og forfatter ellers gøre, end at omforme smerte til kunst, når de står over for noget i deres liv, der fylder så meget?

430 sider var dog for langt for mig. Havde bogen været halvdelen af dette, tror jeg det havde fungeret bedre. Pointerne bliver lavet hurtigt og man fornemmer tidligt igennem bogen, hvad den kommenterer på, og hvad den forsøger at sige. Og så er der langt tilbage, med meget den samme fortælling hele vejen. På dén måde, fangede den mig ikke, og det gør seriøst ondt at skrive. Smerten, frustrationen og den forbandede længsel og ulykke der findes ved ikke at kunne få børn og at skulle i fertilitetsbehandling, er vanvittig at skrive om – men den tiltaler også en niche af læsere, i forhold til hendes tidligere bøger. Det er ikke alle der kan sætte sig ind i behovet for børn, eller længtes efter dem – sulter efter dem.

Det her er også første bog fra Tine Høeg siden Tour de Chambre og Nye Rejsende, at historien skrives kun ud fra én persons sind; kun med én persons verden i centrum. Der er ikke noget uopklaret mysterie, ikke noget drama, ikke noget nyt og mystisk som i tidligere udgivelser. På den måde, er bogen her anderledes. Fortællingen står på en eller anden måde meget mere alene, og den foregår meget i hovedkarakterens eget hovede. Det er svært at sætte ord på, men på en eller anden måde, er den mere Olga Ravn-ish end den er Tine Høeg-ish? Det virker som en mere poetisk og opdateret version af ‘Mit arbejde’ fra 2020, med et lidt andet fokus på moderskabet.

han skal levere sin sæd

men det er min krop der skal rives fra hinanden hvis det lykkedes og min sjæl der skal rives fra hinanden hvis det ikke gør

min kærlighed er stor og grum og fuld af fortvivlelse
citat fra bogen

Jeg tror måske jeg forsøger at sige, at jeg er lidt ked af det? Jeg fornemmer, at det her har skygget og defineret så meget i forfatterens liv, at det er det eneste de har kunne tænke og kreere. Men det er ikke her, de er bedst. Derfor glæder jeg mig også til næste udgivelse, fordi jeg ved hvad Tine kan, og jeg ved, at det her kun er optakten til den stemme, hun er i færd med at tegne i dansk litteratur. Det her bliver bare ikke hovedværket 💖

OM TINE

Tine Høeg er en fantastisk forfatter, og har skrevet to af mine all time favoritbøger – hhv. Tour de Chambre (2020) og Nye rejsende (2017), hvoraf jeg virkelig ikke kan anbefale dem begge to nok. Læs dem, hvis i ikke har haft muligheden endnu!

Du kan læse mere om Tine Høeg privat og som forfatter på Gutkinds hjemmeside, ved at klikke her. På hjemmesiden er der også en masse nice interviews med hende, jeg varmt kan anbefale. Det er en fed måde at lære hende lidt bedre at kende på 💕