Eksklusive fantasy direkte til døren: Mød kvinden bag ‘Book in a Box'”

Om fantasy og romance, dansk og udenlandsk litteratur og det hårde arbejde i at være selvstændig i Danmark

Book in a Box blev startet i 2023 af Cecilie, mens hun studerede Litteraturvidenskab og i 2024 kom Alexander og Jacob med på rejsen. De tre musketeer driver i dag virksomheden Book in a Box. Men det startede med en drøm og en passioneret Cecilie, der havde fået en særlig god ide 😉 📚 🔮

Hvordan opstod ideen til Book in a Box og hvad savnede du selv i bogverdenen, da du udviklede konceptet?

“Jeg havde selv sukket efter bogbokse før, men synes det var enormt dyrt med fragt og told på udenlandske bokse, så under min bacheloruddannelse begyndte jeg at spekulere over at lave en virksomhed i Danmark. Desuden har jeg altid været glad for fantasy og gennem min uddannelse på Litteraturvidenskab virkede det som en drøm at arbejde med min yndlingslitteratur til hverdag.”

Hvilke værdier har været vigtige for dig at få med i Book in a Box – ud over udvælgelsen af selve bøgerne og genren?

“Inklusion er enormt vigtigt for mig – og derigennem også for Book in a Box. Jeg vil rigtig gerne bringe bøger som viser forskellige historier, følelser og situationer. Man skal som læser føle sig set pg spejlet i vores bøger, og derfor skal Book in a Box bringe fortællinger som er inkluderende inden for seksualitet, race, kulturer og køn.

Bøger skal jo bringe folk sammen og få os til at føle noget. Derfor er det også vigtigt for mig at vi kan dele vores læseoplevelser med hinanden.

Det gør vi i Book i a Box blandt andet igennem vores månedlige readalongs, og så er vi lige nu ved at udvikle et virkelig spændende koncept, som vi kan løfte sløret for efter sommeren.”

Hvordan foregår det, når I sammensætter en boks? Er det bøgerne, temaet eller læserfølelsen, der kommer først?

“For det første skal en bog tiltale mig personligt. Hvis jeg ikke selv kan lide den, så kan jeg selvfølgelig heller ikke stå indenfor boksen. Jeg læser forskellige manuskripter og udvælger den bog jeg bedst kan lide, og som også har en handling der er forskellig fra de bøger vi lige har haft. Vi er begyndt at få en del indie-forfattere, og jeg er simpelthen så glad for, at kunne støtte og fremhæve forfattere, som ikke i forvejen har kæmpe forlag og teams bag dem. Der er så mange gode historier og stemmer derude, som fortjener at blive hævet op!”

Hvordan føles det at pakke en boks, du ved skal lande hjemme hos nogen – og måske bliver starten på en læseoplevelse, de aldrig glemmer?

“Jeg bliver altid en smule rørt og stolt, når alle boksene er pakket og venter på at blive afhentet, og det pludselig bliver tydeligt hvor stort og støttende et community af medlemmer vi har. Jeg mener det virkelig når jeg siger, at jeg ikke kunne gøre noget af det her uden dem!”

Hvordan balancerer du mellem at give læserne noget genkendeligt og noget, der evt. udfordrer dem og de bokse de har fået før?

“For mig er det en fin balancegang. Nogle bøger kan man godt fornemme er den samme historie, men forstalt i et nyt univers. Det synes jeg ikke nødvendigvis er dårligt – Romeo og Julie er jo stadig en fantastisk historie uanset hvilken setting den bliver genfortalt i. Men selvfølgelig skal læserne også udfordres, og derfor er det også så vigtigt for mig, at vi har varierende historier med.

I år har vi f.eks. haft bøger som inkluderer romersk mytologi og asiatisk mytologi, med mener såsom hvordan man lærer at bearbejde og leve med voldtægt og overfald samt dystopisk fantasy, magisk akademi og cozy eventyr fantasy.

Mit håb er, når man får sin boks, at man føler man får historier som afspejler forskellige ting.”

Er der en særlig bokse du selv vender tilbage til igen og igen – og hvorfor?

“Det er jo svært ikke at nævne vores første boks som havde Fourth Wing i. Dengang havde jeg ingen ide om, at den bog ville eksplodere. Jeg synes bare den var spændende.

Vores juli bokse fra 2024 indeholdte Evocation, og den er for mig ret speciel idet det var vores første boks med en helt specielt edition i. Vi trukkede den selv, så vi havde edges og et redesigned cover i, og det var simpelthen så rørende at se en udgave der ikke var kommet til, hvis ikke det var for Book in a Box!”

“ (…) jeg har måtte arbejde med lungebetændelse og 40 i feber – endda en gang en time efter at jeg blev kørt ned på cykel. Så stod jeg bagefter og pakkede bokse mens kroppen gjorde pænt ondt og der formentlig var et brud i skinnebenet. For bøgerne skulle jo ud.

Hvad er, eller har været, den største udfordring ved at drive en virksomhed som Book in a Box?

“Uha, det er svært at næsten den største. Jeg synes generelt at det har været og stadig er virkelig hårdt at drive egen virksoimhed. Især en, som kræver så meget som Book in a Box gør. For det første har jeg været nødsaget til at lægge godt og vel 70 timer om ugen i det i flere år, uden eneste krone i løn – ud over at have lagt en stor del af min opsparring i at starte det op.

Når der ikke er løn til mig, er der selvfølgelig heller ikke til at kunne ansætte nogen, hvilket vil sige at når alt brænder på, er det stadig kun mg på pletten. Det har gjort at jeg har måtte arbejde med lungebetændelse og 40 i feber – endda en gang en time efter at jeg blev kørt ned på cykel. Så stod jeg bagefter og pakkede bokse mens kroppen gjorde pænt ondt og der formentlig var et brud i skinnebenet. For bøgerne skulle jo ud.

Der går sjældent en uge mellem at jeg overvejer, om det er det hele værd, for uanset hvor givende det er, så er det også vanvittigt hårdt og opslidende desværre.

Økonomi er for også en stor udfordring. Kunst til vores bokse er dyrt, for vi laver både edge-designs, cover og endpaper. Derudover koster det også meget at printe få eksemplarer; der er udgifter til royalties, gebyrer på betaling, fragt, emballage, skat og moms. I et land som Danmark hvor jeg skal betale 25% til staten i moms alene, er det bare fuldstændig umuligt at hamle op med de udenlandske bokses priser.

Jeg kan godt mærke det rammer når folk skriver en sur besked om at de synes vores bokse er for dyre, for ofte har vi kun 20 kr. til overs. Og det er ikke meget, når jeg gerne skal have løn en dag, og huslejen til kontor, lager, forsikring, bogholder, bank osv. også skal betales.”

Jeg oplever at flere savner at samles om litteraturen og fortællinger og dele de oplevelser med andre, og det er jeg glad for, hvis vi kan give dem.”

Hvad betyder læsning for dig i en hverdag, hvor altid går hurtigt?

“Fritidslæsning har desværre fået en lidt mindre plads hos mig de sidste par år. jeg læser en del manuskripter hver måned til Book in a Box, så der kan godt gå længe inden jeg samler en bog op, som ikke potentielt skal brugs til Book in a Box. Dog har læsning altid betydet meget for mig, og jeg ahr altid skulle læse inden jeg lægger mig til at sove om aftenen. Det er en god måde at koble af og lade tankerne synke i baggrunden på.”

Hvilke reaktioner fra læsere har rørt dig mest – og hvad fortæller det dig om folks forhold til litteratur i dag?

“Når jeg får beskeder fra læsere om at de virkelig har haft en god læseoplevelse, og føler sig set og hørt, så varmer det enormt meget. Jeg oplever at flere savner at samles om litteraturen og fortællinger og dele de oplevelser med andre, og det er jeg glad for, hvis vi kan give dem.”

Hvorfor har du valgt at fokusere på fantasy?

“Det er den genre jeg selv elsker mest. Jeg tror ikke at jeg ville kunne give så meget af mig selv til noget jeg ikke elsker helt ind i sjælen.”

Hvad er det, i din optik, fantasy og romance (eller den eftertragtede romantasy), kan som genrer? Hvorfor er det blevet så populært at læse?

“Netop disse genrer er enromt gode til at give os læsere et fristed fra vogen egen hverdag. Når du læser om en krig i en fae-verden, er det pludselig dig der er midt i kampens hede, og de bekymringer du kan have om job, deadlines, økonomi, familie osv., forsvinder bort. Om end bare for et øjebliks skyld.

En ting som fantasy og romantasy også er gode til er, at selv om handlingen måske er langt fra vores hverdag, så tager de ofte følelser og ting op, som vi genkender fra vores egne liv. Hvem har ikke prøvet at føle sig udenfor ligesom i Harry Potter, oplevet komplicerede relationer ligesom Feyre eller følt dig bange for nye situationer og steder som Bilbo?”

Hvordan drømmer du om, at Book in a Box skla udvikle sig? Du har jo allerede fået to investorer på, og det ligner på de sociale medier at virksomheden kun vokser. Hvor er Book in a Box om 5 år?

“Jeg drømmer om at Book in a Box udvikler sig endnu større og at vi kan opbygge et endnu større community, hvor vi kan fortsætte med at dele vores læseoplevelser med hinanden.

Personligt håber jeg da også, at jeg kan få en løn jeg kan leve af og på sigt en eller flere ansatte, som jeg kan dele hverdagens sejrer og udfordringer med.”

Hvad håber du, folk tager med sig, når de åbner en boks fra Book in a Box?

“Jeg håber at de lukker bogen og har en følelse af, at deres boks har bragt dem en smuk og unik bog, en læseoplevelse der følger dem længe efter sidste side, og en mulighed for at connecte med andre læsere. Og så håber jeg selvfølgelig at de synes det er pengende værd.”

Klik her for at komme til Book in a Box hjemmeside.

Eller klik her for at følge dem på Instagram.


Posts

Welcome to a world of limitless possibilities, where the journey is as exhilarating as the destination, and where every moment is an opportunity to make your mark.