Robin Hood

Forlag: Carlsen

Sider: 103

Om bogen

“Dybt inde i Sherwoodskoven bor en helt ud over det sædvanlige! Det er naturligvis Robin Hood, der sammen med sin hær af modige venner stjæler fra de rige og giver til de fattige. Prins John har sat sig på magten i landet og inddrager skatter hos fattige folk. Kan Robin Hood og hans venner få væltet Prins John af tronen, inden Lady Marian bliver giftet bort med den onde Guy af Gisborne?”

Robin Hood er en del af Carlsens tegnede klassikere og i serien kan du også finde Dracula, også i en illustreret udgave. Så kommer det bare an på om du er til gys, eller helte.

Robin Hood er en af de ældste klassikere, jeg kender til. Historien om manden der stjæler fra de rige, og giver til de fattige. En historie, der fascinerer og inspirerer så meget den dag i dag også, at man bliver ved med at lave nye spillefilm, teater, bøger og tegneserier om ham.

Jeg synes det er mega fedt, med illustrerede bøger og tegneserier til unge læsere. Jeg er selv kæmpe fan af dem, og kan kun forestille mig, at glæden er endnu større, hvis man er lidt yngre, og knap så glad for at læse uden billeder. Klassikere som Robin Hood, fortjener også at få sin historie illustreret, da der er så meget snedigt, lusket og heltemodigt over både hovedkarakteren og historien, at det klæder den godt, at få farver.

Tegningerne er virkelig flotte, og der er brugt tid og penge på dem. Det er så lækkert, når man finder en tegnet historie som denne, fordi man læser ikke bare en historie- man stopper også op, for at nyde illustrationerne.

Historien om Robin Hood

Bagerst i bogen, kan man læse mere om legenden om Robin Hood, hvor den stammer fra og hvordan legenden tænkes at være opstået. Det er en super god detalje, der er med til at give et helhedsperspektiv på det man lige har læst.

“Den tidligste kendte omtale af figuren finder vi i et engelsk digt ved navn Piers Plovmand fra slutningen af 1300-tallet. Men Robin Hood tager for alvor form i de engelske folkeviser fra slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet (…) Den tidligeste folkevise om Robin Hood, som stadig findes, hedder Robin og munken og handler om både Nottingham og Robins rivalisering med sheriffen.” – citat fra bogen, s.100

“William Shakespeare nævner også Robin Hood i adskillige af sine skuespil, blandt andet i De to herrer fra Verona og Som man behager. ” – citat fra bogen, s.102


Har du læst bogen?

NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.