At elske eller ikke at elske

Forfatter: Benny Andersen

Forlag: Gyldendal

Sider: 79 (uden litteraturliste)

Rating: 2 out of 6.

Om bogen

“Benny Andersen har udgivet mere end 20 digtsamlinger siden sin debut i 1960. At elske eller ikke at elske er både et udvalg af kærlighedsdigte fra alle årene og en række nyskrevne kærlighedsdigte.”

Med mere end 50 bøger på bagen, er Benny Andersen jo en erfaren forfatter. Jeg havde personligt ikke læst noget af Benny før, men jeg blev så glad ved bogens omslag og lovende indhold, at den kom med hjem i tasken efter et lille smut forbi Arnold Busck på Strøget. Bogen blev trykt i 2014, og er efterhånden en ‘ældre model’ nu- men jeg sidder med 5. oplag i favnen mens jeg skriver anmeldelsen her, så det tyder jo på, at den kære Benny Andersen, har været godt populær.

Digtsamlingen udforsker forskellige elementer af kærlighed – hvad enten den er til livet, til mennesker, en selv, sene sommeraftener eller til fantasien. Vi kommer omkring det hele, og tanker bringes til live med mange forskellige udtryk, opsætninger og længder.

Fra TV-antenne på taget holder solsorten et glimrende foredrag

man behøver ikke være ekspert i solsortsk for at fatte hvad det går ud på

nemlig at dagen i dag

har været endnu bedre end gårsdagen men morgendagen vil simpelthen slå alle rekorder

Citat, s.42 – fra “Sommeraften”

mini tekst

Digtsamlingen tiltalte mig ikke. Den var skrevet i et let forståeligt sprog, og var bestemt ikke svær at læse – men den var svær at relatere til. I hvert fald for mig. Jeg kan godt lide at se mig selv som en person der omgiver mig selv med kærlighed hver dag – både i form af mine venner, familie, kollegaer, fritidshobbier og med min kærlighed til livet. Men Benny Andersens kærlighedsbeskrivelser var for mig – foruden digtet “Sommeraften”, så fjern en verden, at jeg ikke kunne lukke mig selv i den. Flere gange gik det op for mig at jeg læste ordene, og tænkte over dem, men jeg mærkede ikke noget.

Du kan læse mere om bogen, eller købe den, ved at klikke her.


Kunne du lide anmeldelsen?

NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.