Al den vrede. Serena Williams i en hvid verden

Forfatter: Anders Haahr Rasmussen

Sider: 245

Forlag: Gyldendal

Om bogen

Bag på bogen står der: “Al den vrede er en fortælling om racisme og om verdens største kvindelige sportsstjerne, Serena Williams.Bogen tager afsæt i finalen ved US Open 2018, der endte i en skandale af sportshistoriske dimensioner: 23.000 tilskuere hylede, og  Serena Williams råbte ad dommeren, følte sig bortdømt og diskrimineret. Den globale offentlighed fulgte trop med en ophedet debat om tidens varmeste emner: køn, race, sexisme og privilegier.Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen kommenterede finalen på tv, men uden at forstå dybderne af konflikten. På den måde handler Al den vrede både om en sort kvindes vrede og en hvid mands forsøg på at forstå den vrede. Vi følger Anders Haahr Rasmussens rejse til USA og hører om Serena Williams’ familiehistorie fra farmorens flugt fra racistiske plantageejere i de amerikanske sydstater til Serena Williams’ utrolige vej fra ghettoen i Compton til hendes nuværende status som superstjerne og kulturelt ikon.”

ALT DEN VREDE – SERENA WILLIAMS I EN HVID VERDEN er virkelig en hård bog. Vi hører historier direkte fra hendes far, Richard, hende selv, hendes familie og vi går i dybden med hendes rødder, og den historie – den amerikanske racistiske historie – hun er et produkt af.

Jeg lyttede faktisk til bogen som lydbog hos Mofibo, og det kan jeg varmt varmt varmt anbefale! Det giver en lækker dynamik til oplæsningen med de små pauser ind imellem, klippene til lydfilerne fra Anders selv der taler og kommenterer på Serenas tenniskamp, og klips til interviews med eksperter inden for racisme og tennis. I min optik, burde alle lydbøger gerne laves ligeså lækkert – det gør det meget appetitligt at lytte til, fordi den på den måde bliver inddelt i mindre bidder.

Når hun slog en vinder tæt på linjen, bredte mishagstyringerne sig på lægterne. De dømte hende ude, så snart muligheden bød sig. Serena servede esser til lunkne bifald. Hun så ligeglad ud, nærmest opildnet af det. Satte selv den lyd på, som publikum holdte tilbage

Citat fra bogen, s.61

Undervejs i bogen blev jeg nervøs for, om vi kun ville få ét perspektiv på historien; om vi ville glemme de andre ansigter, og de andre involverede, men til min overraskelse, kom vi vidt omkring.

Serena har aldrig haft et nemt liv. Hendes far, farmor, og alle før hende, har ikke haft et nemt liv. Amerika er bygget på racisme, og hun har kæmpe hele sit liv for en anerkendelse, der til stadighed i dag, ikke bliver hende givet. Til hende kampe, har dommerne stjålet point fra hende. Hun er blevet portrætteret som en abe i medierne, og lige meget hvor meget hun har smadret sine modstandere på banen, har befolkningen holdt med “den anden”. Intet af det her skal undskylde en dårlig opførsel, men for fanden, hvor forstår man godt vreden, efter at have lyttet til bogen her. Og med dét in mente, bebrejder jeg hende ingenting, og jeg forstår godt, hvorfor hun til US open finalen i 2018 blev så vred og ked af det. Hvilke følelser skal man ellers kalde på, når ingen lytter, når man taler?

Historien er vigtig

ALT DEN VREDE – SERENA WILLIAMS I EN HVID VERDEN er en historisk fortælling om racisme i Amerika, på samme tid med, at det er en skildring af en af vores tids største sportsstjerner (og nej, ikke kvindelige, bare sportsstjerner) og det kæmpe efterskælv det gav i opgøret mod Osaka i 2018 ved US Open.

Det var lykkedes familien at slippe væk fra hr. Richmond dengang. Snige sig fra husly til husly, indtil de slog sig ned i et lille område ved navn Cedar Grove i byen Shreveport. De klarede den. Julie ville også klare den. Så tog hun et skridt fremad, og et til, og hun græd, og hun bad Gud om hjælp, og vandet fra bilerne sprøjtede rundt om hende, og hun tog et skridt mere, og når hun ikke kunne gå, så kravlede hun, og så gik hun igen, og så sænkede en gammel, rusten ladevogn farten.

Citat fra bogen, s. 26

Til sidst i bogen får Anders muligheden for at gå tilbage til kampen, med den viden han har nu, og kommentere på kampen med “vågne” øjne. På en måde med mere sympatiske øjne, der skal forstå Serena bedre, anerkende hende og forsøge at forstå, hvor hun kommer fra. Hvad der ligger til grunde for vreden, og det forsøger han på sin vis også. Men det er en smørre vi har hørt før, og jeg føler ikke, at Anders har lært noget som helst. Anders skriver også på et tidspunkt “det handler ikke længere om tennis”, men et har det nok aldrig gjort, og det undrer mig, at han ikke ser det. Og at han kan tale om Serena den måde han gør, som vi hører i starten. Det skal dog ikke tage fra bogen, for den er skrevet godt og den fortjener at blive læst af mange.

HVis du vil læse mere om bogen, eller købe den, kan du gøre det ved at klikke her.