Tøj til fremtiden

Forfatter: Iben Indra Dons

Forlag: Historia

Sider: 73

Om digtsamlingen

“I Tøj til fremtiden sætter Iben Indra Dons fokus på absurditeten ved det moderne menneskes måde at indrette livet på. Ved at tage udgangspunkt i sit virke som psykolog sætter hun et særligt fokus på det moderne arbejdsmarked. Digtsamlingen rummer en bred vifte af emner, der repræsenterer vilkårerne for det enkelte menneske i dets mange og indimellem konfliktfyldte roller som forælder, menneske og medarbejder. Ligeledes kastes der lys på de endeløse krav om meditation, motion, selvrealisering, klimabevidsthed og social overlevede i en stresset verden.”

Der sker mange ting på samme tid i verden. Hvad enten det gælder det store samlede billede eller den enkelte lille person i eksempelvis Danmark, skal vi til dagligt påtage og rigtig mange roller. Og rollerne er ikke nødvendigvis en; hvad har en mor, en medarbejder i marketingafdelingen hos Danish Crown og en tennis-entusiast til fælles? umiddelbart ingenting. Men det kan godt alligevel være beskrivelsen på én person, der skal formå at tage forskellige hatte af og på igennem hele dagen.

Da jeg havde læst de første 37 sider af digtsamlingen, var jeg nødt til at starte forfra, fordi jeg ikke havde forstået hvad den forsøgte at sige til mig. Jeg kunne læse på bogens bagside hvad den ville, men jeg kunne ikke læse det i dens indhold. Der mangler noget essentielt til samlingen; noget form og liv, der var svært at sætte en konkret finger på hvad var.

Men der mangler seriøst punktummer. Jeg kan godt se tanken ved at have fravalgt dem – eks. at kalde et digt “løb” og så skrive en hel siden uden et eneste punktum, for at læserens øjne skal løbe mellem linjerne, men det fungerer ikke for mig. Det er svært at læse, og bogens midterste del gemmer på mangle lange linjer og en svær læsning.

Den mangler for mig også noget i sin opsætning. Gerne en mere spændende form eller leg med form og ord, der ikke er så stringent eller ligetil. Der mangler på en eller anden måde mere plads. Jeg synes dog vi møder det lidt i digtsamlingens første del, men så forsvinder det igennem det meste af samlingen, for at komme flygtigt igen på de sidste sider. Men dog – selv når vi møder det, virker det om om sætningerne er opdelt på lettere tilfældige steder, eller at enkelte ord er sat for sig selv uden umiddelbar mening. Det gjorde det svært for mig at læse, som eks. i digtet “kompetenceudvikling”.

Mest essentielt følte jeg dog, at jeg manglede noget personligt over digtene. Alt virker fjernt, og når det begynder at blive godt, sluttet digtet. Så er der også digte som “råd”, der for mig snildt kunne være cuttet helt ud – den leger sjovt med ord, men den siger ikke noget, og bidrager ikke med noget, til den større fortælling.

Hvem ville du være hvis du mødte mig i et mareridt og hjertet så rødt af gennemløb med pengene strøet som vintergækkerne i græsset og søvnen der så uventet slår ned i supermarkedet.
Citat, s. 36

Alt i alt, var det for mig en blandet oplevelse, og jeg følte ikke helt at jeg fik det ud af den, jeg regnede med at jeg ville. Den fangede mig bare ikke, og var svær at forstå. Digtsamlingen er måske mere åbenlys for forfatteren selv, end den var for mig. Men – når det er godt, er det altså også ret interessant. Der er elementer af ting – sætninger, tanker, formuleringer – der viser, at der er potentiale for noget rigtig godt. Det slutter desværre bare for hurtigt.

Nogle glemmer at sundhedsvæsenet også har drømme. Nogle glemmer at sundhedsvæsenet også engang var en lille uskyldig unge.
Citat, s.11

Mine favoritter i samlingen var ‘psykiatri for strygere’ og ‘gennemsnittet’ – de var begge to rigtig gode g havde en spændende og interessant vinkel til sig. Især øgennemsnittet’ har wauv-faktor, og er en man husker. Desværre har samlingen alt for mange ‘middel-digte’ imellem de gode.