ÆRØ manifestet. Om længslen efter et andet familieliv.

Forfatter: Maj My Humaudan

Sider: 237

Forlag: Gyldendal

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Om bogen

“Da forfatter og journalist Maj My bliver mor, oplever hun livet i hamsterhjulet som ensomt og udmattende. Hun er vant til storbylivet, men savner pludselig en landsby, som ikke længere findes. Samtidig føles det ofte forkert for hende at aflevere sine børn i institution – men hvad er alternativet?  Efter flere tilløb og forsøg på kompromisser beslutter hun og hendes mand at melde deres fire børn ud af børnehave og skole, og sammen begynder de en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De smider vækkeuret ud, dyrker jorden og følger børnenes initiativer. I tre år lever de et liv med få midler og på kanten af samfundet. De finder en ny form for frihed og meningsfuldhed, men opdager også, hvor hårdt det kan være at vælge bærende samfundsfortællinger fra og forsøge at træde sin egen sti” (fra SAXO)

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke helt vidste, hvad det var for en bog der skulle komme ind ad min dør, da Maj My skrev nogle måneder inden udgivelsen. Men hendes pitch lød anderledes, interessant, så jeg hoppede på med det samme, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. Maj My finder en poetisk stemme for en liv, der ikke ligner andres; for alle dem, der har et ønske om at skabe mening og sammenhæng i deres eget liv, uden for de rammer vi normalt forstår os på. Og det er i særhed i forbindelse med vores børn, og den måde, de skal introduceres til verden på, og hvad de skal lære om den.

Dér ser jeg vuggestuen for det, den prøver at være: adskillelseskulturens landsby, det enste sted, der kan give mig en pause(…) Men pointen er, at den ikke lukker mig ind i fællesskabet, vi er ikke sammen om mine børn i den landsby, jeg må ikke være der, jeg skal efterlade dem.

Citat fra bogen, s.35

Jeg kan godt forstå mange af May Mys tanker. Jeg har ikke selv børn, men har ofte haft de samme tanker, omkring den måde verden er sat sammen på i dag, og hvordan den ideelt set burde være – vi burde opdrage vores børn sammen, i flertal, hjælpe hinanden, give plads og ro til at fokusere på at være sammen med dem og hjælpe dem på vej, men det moderne menneskeliv, har ikke plads til sådan et fokus.

Og hvordan skal man så vælge? Når der ikke er plads til alle dele – både fokus på dig selv, og karrieren og ungerne. Hvordan skal du så vælge, hvor dit fokus ligger?

Det giver mening at være sammen, vores børn har det godt. Samtidigt har jeg det, når jeg er mest ærlig over for mig selv, ikke særlig godt, det er gået, som jeg havde frygtet: Vi har opdaget, at det er svært at være sammen på fuld tid i et samfund, der ikke er indrettet til det. Hvis jeg tager vare på mine børn, tager jeg ikke vare på mig selv, hvis jeg tager vare på mig selv, tager jeg ikke vare på mine børn, det er en ond spiral, og hvor ender den?

Citat fra bogen, s.112

Dertil kommer overvejelsen om, hvad børn egentlig skal lære i skolen, og her, kommer der en særlig spændende reflektion fra bogen. Fordi hvad er egentlig vigtigst? Algebra eller at være et godt menneske? At kunne citere elementer fra den franske revolution, eller at turde følge – og ikke mindst vide hvordan man følger – sin mavefornemmelse. Bogen giver bestemt mulighed for reflektion, i forhold til samfundsforventninger (som at skulle være i børnehaven hver eneste dag), og hvad det enkelte menneske, egentlig har brug for. Vi kan vel ikke alle sammen passe ind i samme kasse?

“Hurtigere, hurtigere!”. Om det moderne menneske og hamsterhjulet

Maj My har også en podcast, Livsmanifestet, der kredser om de samme større tematikker, man også kan finde i bogen. Det er ikke 1:1 gengivelser dog, så hvis du kunne lide podcasten, skal du tjekke bogen ud, og hvis du kunne lide bogen, kan du overveje også at hoppe på podcasten. Du kan lytte til den her.

Vi kan lære vores børn alt, tænker jeg og smøger ærmerne op, vi kan lære dem. at det er vigtigt, at de får gode karakterer i skolen, at det siger noget om, hvilke mennesker de er. Vi kan lære dem, at livet handler om at løbe stærkt. Vi kan sagtens lære dem, at de ikke er gode nok, medmindre de er bedst (…) “Hvordan klarer du dig?” og ikke “Hvordan har du det?”

Citat fra bogen, s.97

Ovenstående citat ramte mig dybt, da jeg læste bogen, fordi det taler ind i tankegangen om hvad mennesker er, hvordan vi fungerer i dag, og hvad vi i vores hast glemmer. Vi er så hyper fokuserede på mål, at vi glemmer processer, så fokuserede på resultatet at vi ikke overvejer, om vi overhovedet nyder vejen dertil. Men er der så plads til folk som May My, der gerne vil skabe et lidt andet liv for sin familie? Lære dem en anden vej? Både og. Du må læse bogen for at finde ud af det, men jeg garanterer, at det er spændende læsning 😉

ÆRØ Manifestet er Maj Mys debut. Min bog er fyldt med overstregninger og noter, fra alle Majs tanker. Så hold dig ikke tilbage, hvis du føler sammen behov! Du er ikke alene om behovet. Og gør dig selv tjenesten at læse den – der er en revolution på vej, jeg kan mærke det.