en rigtig dame

Forfatter: Heidi Kølle Andersen

Sider: 182

Forlag: alpha forlag

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget. Tak for læseoplevelsen! 🙂

Om bogen

“en rigtig dame er 15 fortællinger om kvinder i alle aldre og på forskellige steder i livet. Små hverdagsdramaer om teenagere, fødsler, jalousi, sex. ægteskabsproblemer, demens, alkoholisme, svigedøtre og -mødre, barnløshed, bristede drømme og den store kærlighed. Og et enkelt mord. Mød forstadefruen, pyntedukken, havgassen, fars pige, skrappedullen, den unge enke og sludechatollet. Og måske en rigtig dame.”

en rigtig dame er en bog om kvinder, når de er værst; når de stræber efter at opnå en version af dem selv, de ikke er, når de gør alt for andre, men intet for sig selv eller når jalousi, fødsler, misundelge, ægteskabsprobelmer og barnløshed går imod den forståelse af os selv vi havde.

Men som ungerne blev ældre, og deres mødre mere og mere klimabevidste, gik den ikke længere. Der var for meget papir om æggene, chokoladen var ikke god nok, og desuden blev de importeret fra Tyskland. “Har du overvejet at købe lidt mindre æg af god dansk kvalitet”, havde Hans-Henriks kone sagt med hævede, efter Ingers smag, alt for malede øjenbryn sidste år.
Citat, s.129

Jeg er vild med den neutrale forside, der så fint indikerer at kvinden på billedet, kunne være hvem som helst. Hendes træk er ikke så karikerede, at man ikke kan spejle sig slev i hende.

Der er uden tvivl flere af kvinderne, man kan genkende enten sig selv, eller et familiemedlem i.

Novellen vs romanen

Jeg vil vove at påstå, at novellen i moderne litteratur er langt mindre populær, end romanen. Men novellen har en særlig charme til sig, der gør, at jeg selv elsker at læse novellesamlinger. Hvor romanen strækker sig over lang tid, rummer novellen måske bare en kort time, en dag eller et minut, hvor vi lærer en karakterer eller et scenarier at kende så godt, at vi forstår handlingen til en helt anden grad. En anden charme med novellen er, at forfatteren har mulighed for at være ekstra kreativ, fordi de hver især kan handle om hver sin ting. Det giver en eminent mulighed for at vise sit skillset frem, og lade hver historie omhandle et nyt perspektiv, en ny karakter og en ny verden.

Ikke alle novellerne er skrevet ens, og det giver tilsammen en spændende opsætningen bogen igennem. De forskellige damer, har forskellige fortællinger. Dog er det her interessant at reflektere over, at den eneste novelle, der ikke har en kvindelig hovedfortæller, netop hedder ‘en rigtig dame’. Det er den novelle, bogen er opkaldt efter. Det var en særlig interessant historie, og absolut min favorit, og den hjælper og til at reflektere over – hvad er egentlig “en rigtig dame”? Og er forventningerne til “en rigtig dame” kønsbaseret, eller er det den forventning vi har til damens opførsel? Fordi det er netop kvindernes opførelser i bogen, der bliver sat på prøve af omverdenen, fordi sådan agerer en rigtig dame vel ikke?

Den var med alufælge. Og lignede det ikke lust læderindtræk? JO, det var det sgu! Men hun ar i det mindste til den buttede side, hende Malene Vestergaard. Ikke en størrelse small som Lizette. Det var da altid noget.
Citat, s. 74

Jeg kunne her rigtig godt lide den måde de forskellige historier flettede sig ind i hinanden, og hvordan karaktererne begyndte et optræde i de forskellige historier, så vi ikke kun så dem selv fra deres eget perspektiv, men også udefra. Der er altid en stor forskel i den måde man ser sig selv på, og den måde andre ser en på, og det viser bogen rigtig godt.