Størst af alt- om kærlighedens natur

Forfatter: Lone Frank

Sider: 281 (uden litteraturliste)

Forlag: Politikens Forlag

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Mange tak for den smukke bog!

Om bogen

“Spørgsmålet rammer Lone Frank hårdt, da hun pludselig mister den; kærligheden. Hendes kæreste er død, familien er for længst borte, og vennerne er ikke så tæt på, som hun troede. Midt i livet går det op for hende, at hun har taget kærligheden for givet og forstået meget lidt af dens væsen og store betydning. Sammen med en psykolog gransker hun sit ophav, og deres samtaler sender hende ud på en anderledes rejse – en videnskabelig undersøgelse af kærlighedens og natur.”

En smuk bog at starte 2021 ud på. Om kærlighed og hvilke betydning den har for dig som enkeltperson, og for verden. Bogen mindede mig om de mennesker vi skal holde tæt på os, og var en kærlighedserklæring og en tanke til alle dem, vi desværre ikke fik med os ind i det nye år. Med 2020 i baghovedet, var det en ekstremt passende bog at starte et nyt og – forhåbentligt – mere kærlighedsorienteret år på.

• 

• 

• 

Vi kommer igennem alle aspekter af kærligheden, fra taler om onlinedating, til utroskab, forestillingen om ‘soulmates’, forældrekærlighed, præferencer mellem sine børn, generaliseringerne om at alle kvinder eller mænd vil have det samme og meget mere. For mig, som en af to søskende, var det især en interessant del af bogen, at læse om forældrekærlighed, og tanken om at det for den moderne forældre er tabu at udtrykke at de har en favorit, blandt deres børn. Men har man ikke altid lidt en favorit? Det er bare ikke noget vi taler om. Og generelt al tale om forældrekærlighed, og børns tryghed og tilknytning, var utrolig interessant. Jeg havde aldrig før selv overvejet hverken hvordan et spædsbarns hovedestørrelse og forsvarsløshed hang sammen med en kvindes bækken, eller tænkt over at konceptet forældrekærlighed først blev en tendens i opdragelsen i 60’erne.

En skønlitterær fagbog

Jeg har aldrig læst noget af Lone Frank før – og jeg er meget imponeret. Jeg kørte på intet tidspunkt tør i bogen, og var hele vejen igennem holdt godt ved ilden, i den måde hun blander forskningens bud på kærlighed, med skønlitterære udpluk samt historier og erfaringer fra hendes eget liv. Jeg blev mildest talt også imponeret over det liv, som Lone Frank har levet, og jeg kan genkende mange elementer af mig selv, i hende. Men hvor har hun dog været udsat for nogle træls oplevelser, når vi gennemgår hendes kærlighedshistorie. Men det er også dét, der er med til at gøre bogen spændende at læse – det er forståelsen, refleksionerne, og tilbagekigget i Lones eget liv.

Jeg kunne se, at bogen var skrevet af en akademisk tænker, allerede ved en hurtig gennembladring. De små indryk der er lavet ved hver ny begyndende sætning, er et kendetegn man ofte ser i (engelske) akademiske essays. Jeg kan rigtig godt lide brugen af indryk – det gør læsningen nemmere, og bryder teksten, så den bliver interessant at se på. Der mangler dog en gang imellem et punktum i bogen, og selvom det absolut intet gør for læseoplevelsen, kunne jeg ikke lade være med at falde over det.

Kapitlerne er meget korte, og det fungerer rigtig godt, da hvert kapitel (næsten) skifter fokus mellem faglige, skønlitterære og personlige tolkninger og erfaringer med kærligheden. Det hjælper med at holde koncentration på den nye information man får givet, og det gør også bogen nemmere at dele op, og lægge fra sig. Kapitlerne er dog stadig bundet flot sammen, og når man lægger bogen fra sig, behøver man ikke genlæse, hvad man fik fortalt aftenen forinden, fordi Lone har flettet dem så flot sammen. Næste kapitel starter, hvor forrige slutter.

• 

• 

• 

Jeg har læst nok akademisk tekster på CBS og Aalborg Universitet til at vide, at faglitteratur har et meget bestemt sprog, der ikke nødvendigvis gør det særlig spændende at læse – selvom den større konklusion måske er det. Lone Frank er på ingen måde kedelig, eller svær at forstå. Jeg er mildest talt meget imponeret. Den smukke forside indikerer dog også på en eller anden måde, at bogen ikke er så ‘fagtung’ igen. Den indbyder snarere til en varm fortælling om kærlighed; på godt og ondt, og hvilken betydning den i sidste ende har, for os som mennesker.

Det er en bog alle kan lære af. Læs den.

---

Kunne du lide anmeldelsen?