H.C.Andersen: det klassiske eventyr vs. Disney

Skrevet i samarbejde med @bogbanden.

Den Lille Havfrue vs. The Little Mermaid

Skrevet af tidtiltanker.

H.C.Andersens lille havfrue, er alt andet, end den Ariel, vi møder i Disney. Hvor Ariel er udadvendt, eventyrlysten og altid i tale, sang eller dialog er Den Lille Havfrue i det klassiske eventyr beskrevet som “et underligt barn, stille og eftertænksom”. En central del ved H.C.Andersens eventyr er også, af det ikke er forbudt, for de unge havfruer, at besøge overfladen – bestemt ikke. Tværtimod beskrives det som et ritual af en slags, at døtrene skal besøge overfladen, når de fylder 15. Needless to say, venter Den Lille Havfrue som den yngste af søstrene, selvfølgelig spændt på at fylde 15. Ariel derimod, er egentlig forbudt at tage op til overfladen helt generelt, men bliver ikke overvåget, og gør i teorien som det passer hende. 

Den Lille Havfrues søstre begynder, efter de er blevet voksne og må tage op til overfladen så meget de vil, at miste interesse for verden over vandoverfladen: “(…) de længtes efter hjemmet, og efter en måneds forløb sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der var man så rart hjemme.” Det er meget den samme mentalitet, vi i Disneys udgave møder i krabben Sebastian.

Den Lille Havfrue redder i H.C.Andersens eventyr ganske vist den unge pris fra at drukne, men hvor det i Disneys version er kærlighed og ønsket om at blive menneske, der driver Ariel, er det i H.C.Andersens eventyr ønsket om at få en sjæl. Havfruer lever i Anderdens verden i over 300 år, men kommer ikke i himmerig, da de ikke har en sjæl. Dermed bliver de umenneskeliggjort. Indirekte nærmest ukristelige skabninger, og når disse dør, bliver deres kroppe i stedet til skum på bølgerne.

Ariel bliver i Disneys filmatisering hjulpet til havheksen af hendes to ål – Bundslam og Skidtslam- der findes hende efter et argument med sin far, Kong Triton. I det klassiske eventyr er Den Lille Havfrue dog mere bedrøvet, og går sig en tur i sin lille have forbi heksen, der allerede ved, hvad havfruen ønsker sig. Hvad der dog slog mig allermest brutalt i historien, var det vores lille havfrue måtte bytte, for at blive til et menneske. Ariel mister ganske vist sin stemme, og vakler lidt på benene de første minutter på land – men i H.C.Andersens eventyr, skærer heksen direkte hendes tunge ud, og for at kunne gå på sine ben, skal alle skridt føles som at gå på knive, og gøre så ondt, at det føltes som om blodet ville flyde fra fødderne. 

Da Den Lille Havfrue kommer til prinsens slot, ændrer historien sig her drastisk fra Disneys remake. Erik og Ariel finder hurtigt hinanden tiltrækkende, men prisen i det klassiske eventyr, tænker ikke på Den Lille havfrue, som en potentiel kone. Han passer på hende, og tager sig af hende, præcis som man man ville med en søster eller et lille barn. Den Lille Havfrues søstre besøger hende dog stadig, og en nat dukker også havkongen og havfruens game bedstemor op, som ellers ikke har været over vandet i mange mange år. Det giver en god fornemmelse af, hvor meget på spanden vores lille havfrue er. 

Den absolut største forskel mellem Disney filmen og det klassiske eventyr, er slutningen. Hvor Ariel i animationen får brudt Ursulas fortryllelse, og Erik får dræbt havheksen, bliver den originale Lille Havfrue givet en mulighed for at slå prinsen ihjel, hvis hun ikke selv vil dø, men kan ikke gøre det. Hun ender derfor som skum på havoverfladen. Den Lille Havfrue kommer her op til Luftens Døtre, der fortæller hende, at nok har hun ingen sjæl, men det kan hun skaffe på en anden måde; ved at gøre gode gerninger. Så når man siger at Den Lille Havfrue har en meget ulykkelig slutning, ville man så ikke også kunne argumentere for præcis det modsatte? For her, trods det ikke er det hun troede hun ønskede sig, finder Den lille Havfrue alligevel svar.

Snedronningen vs. Frozen 

Skrevet af bogbanden.

“Frozen” er løst baseret på H.C. Andersens eventyr “Snedronningen”. Egentlig har Walt Disney drømt om at filmatisere “Snedronningen” siden 1930’erne, men det satte 2. verdenskrig en stopper for. Mange vil nok sige, at denne drøm heldigvis blev taget op igen i 2011, hvilket gav den kæmpe succesrige animationsfilm “Frozen”. 

Snedronningen handler om en dannelsesrejse for de to børn Kay og Gerda. De sendes ud på et af livets store rejser – nemlig rejsen, som alle går igennem,fra barn til voksen. I eventyret er snedronningen ond og står som et symbol for overgangsfasen, hvor Kay og Gerda bliver udfordret på deres tro og personlige styrker.

Frozen handler om disney prinsesserne, og søstrene, Anna og Elsa og deres udvikling fra børn til voksne. Elsa er født med magiske kræfter, der vokser sig stærkere dag for dag og er hårdt at stå alene med – især da det må holdes hemmeligt. Hemmeligheden kommer for dagens lys og det ændrer alt, idet Arendals kongerige forvandles til et snelandskab. Anna rejse uden tøven ud for at finde sin søster og trodser diverse udfordringer på sin vej, med hjælp fra nye venner. 

Fælles temaer/træk

• Et fælles tema for “Snedronningen” og “Frozen” er; næstekærlighed. Anna og Elsa samt Kay og Gerda udviser en ekstrem næstekærlighed på deres rejser.
• I slutningen af hver historie redder en varm tåre henholdsvis Kay og Elsa – en tåre, der symboliserer kærlighed. 
• En sidste fælles ting, er dannelsesrejsen som de to sæt børn tager afsted på. Men det er faktisk også ved, at være de fællestræk som de besidder – altså er “Frozen” baseret på “Snedronningen” – den er ikke “Snedronningen”.

I “Snedronningen” er dronningen meget ond, hvilket ikke er tilfældet i “Frozen”. Oprindeligt var det meningen, at Elsa skulle være en ond karakter, men dette blev ændret, da Disney fandt det som en utroværdig karakter. Det er en ret markant forskel, der ændrer historien ret meget i forhold til, hvordan dannelsesrejsen forløber, men det ændrer ikke ved, at dannelsesrejsen stadig er central i historien. 

Alt i alt er “Snedronningen” og “Frozen” MEGET forskellige. De har fælles træk i de to temaer i næstekærlighed og dannelsesrejse, men så stopper det også her.

---