Livslang ærlighed

Fortællinger om de afgørende veninder

Forfatter: Karen Dich

Sider: 297

Forlag: Peoples (tidligere peoplespress)

Om bogen

“Livslang ærlighed er en kærlig undersøgelse af det særlige venskab mellem kvinder. Gennem en kalejdoskop af fortællinger, essays og ikke mindst samtaler med 18 venindepar kaster bogen lys over venindeskabet og de grundsten, det bygger på: kærlighed, solidaritet, genkendelse og tillid. En bog til dig, der vil fejre det, I har sammen. Til dig, der vil inspireres til at se dine venindeskaber med nye øjne. Og til dig, der vil sige tak til hende, der blev dit livsvidne”

Kulturjournalist Karen Dich drykker ned i venskabets lim, både med eksempler fra den virkelige verden, og fiktionens. Vi kommer omkring alt fra den populære serie SKAM til venskaber set igennem Aristoteles og Platons øjne.

Bogen belyser mange sider af venskabet, og de ting der limer venskaber sammen, og splitter dem – jalousi, sygdom, større vennegrupper, sundhed og og velvære, konflikter og fritidshobbyer. Karens interviews med de forskellige venindepar er meget flotte, og får læseren til at perspektivere venskaberne man læser om, til sine egne. Jeg selv reflekterede meget over, hvor meget jeg har spejlet mig – og stadig spejler mig – i de mennesker jeg omgås med, og hvem jeg ville være som person, hvis det ikke var lige præcis dem, jeg havde været sammen med hver dag efter skole, eller lavet drinks med på en onsdag aften. Hvem var jeg så?

Det er stadig svært for de fire veninder at vurdere, hvornår den fælle sorg over tabet af Suse blev forvandlet til et venskab, for på en måde er Sisse altid med som en femte deltager

Citat, s.202

Igennem bogens mange interviews, essays og skildringer, kommer man dog hurtigt frem til reflektionen om, at venskabet er det vigtigeste vi har. Veninderne, er de vigtigeste mennesker i vores liv. Alting kommer og går, men venskaber består. Men vi skal også pleje venskabet og passe på det, ligesom vi skal med et forhold, og så skal vi elske, at ikke alle vores venskaber er ens. Hyld kærligheden og mangfoldigheden i din omgangskreds ❤

Bogen var svær at give stjerner, fordi den ikke var ‘nem’ læsning, som med alt andet skønlitteratur, da den leger inden for faglitteratur genren med sine analyser og teorier. Det var dog en bog, hvor man til gengæld fik mulighed for at dele kapitlerne op, og læse en lille smule hver dag. Hvis du elsker at spejle dig i andre og gerne vil lære en ny side til venskabets essens at kende lidt efter lidt hver aften, så kunne Livslang ærlighed nemt være et godt match til din kommende læseplan.


Kunne du lide anmeldelsen?

NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.