Tilstrækkelig

Forfatter: Marie Skipper

Forlag: Byens Forlag

Sider: 33

Bogen et et eksemplar sendt fra forlaget. Tak for læseoplevelsen! 🙂

Om bogen

“Tilstrækkelig er en digtsamling om at elske hudløst og hårdt og om at give sig hen til det, som giver mening. Det er en poetisk tribut til ægte kærlighed, og følelserne den rummer.”

Tilstrækkeligt arbejder med sex, menneskekroppen og kærlighed, som centrale temaer, til at sætte ord på en fortælling om ulykkelig kærlighed. Om at elske ubegrænset, og vide, at den anden part er ude af stand til at hengive sig til fuld ud til sine følelser, sender miksede signaler og sætter barrierer op omkring alt andet end det fysiske nærvær.

Bogen arbejder med modsætningsforhold og ordspil som “kolde varme varme kulde” (s.12), eller “søvnløs vågeblus hvileløs vågenblus” (s.21). Alt, er der tænkt over. Ingen sætning starter med stort forbogstav, hvis ikke det giver mening for digtet, og kommaer og punktummer finder man ingen af. Sætningerne flyder dog meget naturligt af sig selv, når man læser digtene højt. Lad i stedet mellemrummene fungere som dine pauser, når du læse digtsamlingen.

du var stille da du kom
koncentreret om ikke at sige hvad vi begge tænker
Citat, s. 19

Sproget er meget ligetil, og digtene letlæselige. Sproget er ikke badet i metaforer eller troper, og samlingen er her anderledes fra ‘traditionel lyrik’, da den siger det den tænker, meget direkte. Den sjældne trope der dog sniger sig ind, klæder samlingen, som på s.21, hvor digter-jeg’et sammenligner sig selv med en mare, da hun refererer til sin elskedes drømme, og spørger, om deres forhold skal være et mareridt, eller en drøm.

alle blegner sammenlignet med dig men det er ikke et kompliment når du er ligeglad med mig
Citat, s. 19

Opsætning og indhold

Bogen har en spændende opsætning fyldt med flotte illustrationer, der er med til at underbygge digter-jeg’ets følelser. Jeg kunne her rigtig godt lide det sort/hvide element i illustrationerne, der kun en sjældent gang imellem brydes af en rød mariehøne, en farvet blomst eller et lille blåt menneske, mens alt andet ellers er helt sort. Det er med til at skabe en god kontrast i motiverne, så de enkelte dele står ud.

Teksterne leger med opsætningen og kompositionen. Eksempelvis i digtet “Tapperhedsline”, der, hvis bogen holdes med dens sider vandret, kan ligne både en hjertemonitor eller en line, hvor man skal gå ‘sætningen ud’, og teste sin tapperhed. Det fede ved sådan en digtsamling er, at man som læser har rig mulighed for at tolke betydningerne frem. Alt det, man mener tilføjer mening til digtet, er en tolkning værdigt.

De flyvende ord på siderne er tanker, der florerer rundt, forvirrede, hektiske, med afstand, alene og diffuse, indtil ca. midtvejs i digtsamlingen, med digtet “elskovssyge”, hvor digter-jeg’et lærer at anerkende sine følelser, og bliver mere afklaret og præcis i sine formidling. Nu står sætningerne snarere tættere op ad hinanden, med mindre mellemrum, og mere ‘fokuseret’. På den måde, får vi også visualiseret digter-jeg-ets følelser og tanker.