Carrie

Forfatter: Stephen King

Sider: 197

Forlag: Politikens Forlag

Rating: 5 out of 6.

Om bogen

“Carrie White er ikke nogen helt almindelig pige. Hun besidder telekinetiske evner. Mens hun kæmper med at forstå omfanget af sin paranormalle kunnen, udsættes hun for massiv mobning af sine klassekammerater på den lokale high school. Men da Tommy Ross inviterer hende til skolens afslutningsbal, går en drøm i opfyldelse for Carrie; måske er det første skridt mod at blive accepteret af de andre på skolen, som tidligere kun har haft hån tilovers for hende. Men tingene er heller ikke denne aften, som de ser ud på overfladen, og Carrie tvinges til at udøve sine frygtelige evner over den by, der foragter hende”

Jeg læste bogen på dansk, og det er jeg glad for at jeg gjorde. Normalt er jeg stor fortaler for at man skal læse visse bøger på deres originale sprog, for at få forfatterens egne ord med i læseoplevelsen, men bogen her var så godt oversat og sproget flød så godt, at jeg vil anbefale at læse den på dansk.

Stephen King er utrolig god til at skrive alle karakterer virkelige – selv når situationerne virker aller mest surrede (som flere situationer i Carrie gjorde, når man har at gøre med en telekinetisk teenager). Det gør historien virkelig, og man sluger den råt.

I et sekund stod Carrie og vaklede på grænsen mellem vores to haver, og så vendte Margaret White blikket mod himlen, og jeg sværger ved den søde Gud, at kvindemennesket brægede mod himlen. Og så begyndte hun…at flå sig selv, såre sig selv. Hun rev sig på hals og kinder, lavede røde mærker og skrammer. Hun flåede sit tøj i stykker.

Carrie skreg ‘Mor!’ og løb hen til hende.

Citat fra bogen, s. 29

Sværhed og vigtighed

Bogen skifter meget i fortællerfokus og man ryger hele tiden frem og tilbage i tiden. Det er en opsætning der fortsætter hele bogen igennem, og selv har jeg urolig for om det ville virke træls til sidst, men det gjorde det sjovt nok aldrig. Det er jo nok en opfattelse der kommer til at variere meget fra person til person, men jeg vil vove at påstå, at det fungerer rigtig godt i det her tilfælde, fordi de skiftende fortællervinkler samler spædning. Vi hører kun brudstykker af hvad der mon foregik med Carrie, og det er igennem øjne udefra, at vi lærer at forstå hvordan forholdet til hendes mor, religion og verden har været. Det gør på samme måde Carrie mere udsat, og vi får ondt af hende, uden at høre hendes egne tanker hele tiden. Det er en meget effektiv fortællervinkel, King har lavet.

Historien lærer os også noget vigtigt om fremmedhad, livet i småbyer og hvad det gør for os, hvis vi overgivet os til denne had for det fremmede. Det er også en historie om kvinder, kvindelig seksualitet og samfundets ønske om at kontrollere denne.

Jeg vil KLART anbefale Carrie til alle, der kunne være interesseret. Hvis du ikke har læst noget af Stephen King før, har jeg erfaret at det er en god bog at starte med, for at lære hans forfatterskab at kende.


NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.