Forfatterportræt: mød Pernille L. Stenby

Pernille L. Stenby er netop udkommer med hende nye bog ‘Et manipuleret liv’ – en dystopisk LGBTQ-fantasyfortælling om savn og retten til egen krop. Læs med, og lær Pernille lidt bedre at kende, i takt med at bogen lander rundt om i diverse læsehestes hjem.

Q: Pernille – tillykke med udgivelsen! Bogen er jo en selvstændig roman i samme univers som Mestenes-serien, men betyder det at ‘Et manipuleret liv‘ kunne være starten på en helt nye ‘spin-off’ serie?

A: Mange tak! Og jeg kan da se, at der er flere, der allerede håber på en efterfølger, efter de læste Et manipuleret liv færdig. Men! (Undskyld til jer håbefulde mennesker) Det er sidste gang, vi hører fra Raches synsvinkel. Jeg har dog tænkt på at lave flere spin-off’s fra en anden synsvinkel. Om det så bliver Kariens, Treas eller Heneums, det må tiden vise.

Q: Hvad er vigtigst for dig at inkludere i dine bøger?

A: En pointe og nærvær. Jeg vil gerne have, at folk har noget at tænke over, når de har læst bogen færdig. Med Mestenes-serien har det primært været i forhold til samfundets forståelse af køn, og hvor ofte det, der ses som mandigt eller kvindeligt ikke giver mening. Samt hvor stressende det kan være at navigere i en verden, hvor ens mere flydende forståelse af køn ikke passer ind. I Et manipuleret liv håber jeg på, at folk vil reflektere over deres egne personlige grænser. Grænser er nemlig noget, man skal lære at sætte, og det kan være utroligt svært, når samfundet ikke anerkender det (Det er okay at sige nej). Og så håber jeg selvfølgelig, at nogen vil kunne genkende Raches intense forelskelse, men også den frygt, som hun oplever ved at elske en af samme køn. Her i ’stille Danmark’ oplever vi ikke dystopi på samme måde som i bøgernes univers, men frygten og usikkerheden er jeg alligevel sikker på, at mange genkender.

Q: Dine bøger indeholder jo blandt andet nogle kanon smukke illustrationer. Hvor længe har du tegnet (så flot, damn) og hvordan vælger du hvad du vil illustrere fra dine bøger?

A. Hehe, tak, tak. Jeg har altid tegnet. Så jeg kan ikke sætte en startdato. Men jeg har bestemt ikke altid tegnet så pænt. Jeg begyndte så småt på realisme, da jeg var omtrent 17 år, og ligesom med alt andet er det en proces. Originalt havde jeg faktisk håbet på, at det ikke var mig selv, der skulle illustrere bøgerne, men jeg kunne hurtigt se, at jeg lettere kan få tegnet det, jeg gerne vil have. Så det endte med at blive mig alligevel. Jeg foretrækker at illustrere bøgerne, efter de er sat op til sats (når jeg modtager bogen i pdf-bogform). På den måde kan jeg se, hvor der er blanke sider, og hvor illustrationerne ville gøre sig bedst. Så bliver det også lettere for mig at vurdere, hvad der ville passe til kapitlerne, fordi jeg kan læse teksten, der omgiver illustrationen. Jeg prøver også at sørge for, at illustrationerne passer til bøgerne. Illustrationerne i Mestenes-serien er derfor små vignetter, hvor Et manipuleret liv har større helsides bybilleder.

Q: Hvad håber du, at din bog kan være med til at bidrage til for læseren? 

A: Jeg håber, at ‘Et manipuleret liv’ får folk til at føle sig sete, og, som jeg kom lidt ind på tidligere, at den kan hjælpe folk med at tænke over deres egne personlige grænser. Nu tager jeg lige en feministisk rant, men samfundsmæssigt lærer kvinder ikke at sætte grænser, og det er simpelthen destruktivt. Både for den enkelte kvindes identitetsdannelse, men også for de relationer man sidenhen har. Det handler jo ikke kun om, hvorvidt man lærer, at man må have grænser, men også at de grænser er okay og skal accepteres. Det er så fedt at se, hvordan det langsomt ændrer sig, eksempelvis med fokusset fra #metoo og den nye samtykkelov. Men vi har stadig brug for en normalisering af grænser. Og det gælder selvfølgelig ikke kun i forhold til kvinder, men køn generelt.

Q: Hvad er det sværeste ved at skrive en bog? Hvornår var processen mest kritisk for dig?

A: Man skulle tro, at det var det at få teksten ned på papiret, men det har det aldrig været i mit tilfælde. Lige i Et manipuleret liv var det sværest at skulle skrive våbenscener. Jeg har været meget afklaret om flere elementer af Raches historie. Jeg vidste, at hun var mor, men der kunne jeg bruge fundamentet af min egen kærlighed til min niece (og testlæsere, der selv var mødre til at rette teksten til), men da det kom til våben havde jeg absolut ingen forståelse af det. Dog vidste jeg også, at Rache havde styr på våben. Hun er uddannet til Kastellets korps, og hun tager sit job alvorligt. Jeg skulle også holde tungen lige i munden, da jeg lavede den endelige udgave af Et manipuleret liv, fordi den jo skulle kunne læses af folk, der ikke har læst Mestenes-serien. Derfor skal worldbuildingen og alle informationerne om universet komme på de helt rigtige tidspunkter. Ikke for meget. Ikke for lidt. Det lykkedes også med hjælp fra testlæsere.

Q: Hvilke andre forfattere er du selv blevet inspireret af, i dit forfatterskab?

A: Lige i forhold til ‘Et manipuleret liv’ fik jeg lyst til at skrive Rache, efter jeg blev inspireret af nogle af Louise Haibergs hovedpersoner. Eksempelvis Nera fra Død verden. Jeg blev fascineret af karakterer, der følte vrede, noget, som jeg har haft svært ved at tillade mig selv. Romanen Regnorm af Kathrine Eg Mølhave viste mig, at jeg personligt havde brug for scener, hvor seksuelle grænser blev italesat (generelt også en virkelig god bog), så den smed helt klart også brænde på passions-bålet.

Q: Hvad har du af gode skrive-tips til andre aspirerende forfattere- især til de mindre gode dage?

A: Tre overordnede ting:

1) Skriv fra hjertet. Altså skriv noget, du personligt brænder for. Det kan være utroligt skræmmende at blande sine egne følelser og tanker ind i sine tekster, men det gør dem så meget mere levende. Og det er personligt det, der giver mig lyst til at skrive.

2) Og øv skriveteknikker. Jeg ved ikke, om du kender det med at tegne noget, men billedet i dit hoved er overhovedet ikke det billede, der ender på papiret? Sådan er det også med skrivning. Til at starte med så formidler man ikke den historie, man gerne ville skrive, fordi man stadig skal lære det tekniske i at skrive. Det er helt naturligt og en del af processen.

3) Bliv ved med at øve og lær at lytte til konstruktiv kritik.

Q: Hvordan ved man, hvornår en bog er færdig? Hvordan vurderede du eks. at var Rache’s historie (i denne bog) slut?

A: Jeg plejer at fokusere på, at hovedpersonen skal igennem en mental rejse. Så hvis hun starter på A, så er historien slut, når hun når til B. B = at hun har indset de ting, hun skulle indse og kan begynde en ny historie (som læseren i dette tilfælde ikke bliver en del af).

Q: Er der en bog derude i verden hvor du altid tænker ‘wow, det her er genialt. Det ville jeg ønske, at jeg havde skrevet’? 

A: Nej. Men det er ikke, fordi den ikke eksisterer. Jeg har generelt ikke læst mange bøger i nyere tid (fordi man får temmelig travlt, når man også skal skrive romaner), og jeg er personligt meget kritisk, fordi jeg har brug for bøger, jeg kan spejle mig i. Altså bøger med LGBT+ repræsentation blandt hovedpersonerne, og repræsenteret på en måde, der er genkendelig. På samme tid har jeg også brug for bøger, der ikke har urealistiske skønhedsidealer.

QUICKFIRE

Te eller kaffe?

Kaffe (lige pt.)

Morgenfrisk eller natugle?

Natugle

Indendørslæsning eller udendørs?

Indendørslæsning

Moderne bøger eller klassikere?

Moderne bøger

Favoritsnack til skrivesessions?

Pepsimax (Jo, det er en snack)

Kan du løfte sløret for nogle kommende projekter i 2021?

Mestenes-serien bog 3 bliver skrevet færdig. Når den er færdig, ser jeg muligvis på spin-off mens jeg gennemtænker bog 4.

En must-read du ville ønske du kunne få alle til at læse

… må jeg sige min egen bog? Ej, nu gør jeg det. Jeg håber, Et manipuleret liv når ud til så mange som muligt. *editor note: ja, det må man gerne 😉*

One-sitting eller overspringshandlinger?

Både og (må jeg det?). Jeg plejer at have one-sitting med overspringshandlinger

FÆRDIGGØR SÆTNINGEN

Hvis jeg var et dyr, ville jeg være …….. en fugl. Kunne generelt være fedt at flyve.

Det jeg glæder mig mest til hvert år, er …. at bruge tid sammen med de mennesker, jeg holder af.

I mit forrige liv, har jeg helt sikkert været …lige så fattig som nu. Men der har jeg forhåbentligt udøvet en af mine andre hobbyer, eksempelvis spillet klaver.

Den eneste ting jeg aldrig kan leve uden, er nok …. min computer. Jeg har brug for at kunne skrive følelserne ud, og det fungerer bare ikke lige så godt for mig, hvis jeg skal skrive i hånden.

Når jeg en dag ikke er here mere, skal i huske mig som …. hende med alle de døde dyr. Ej, det er gas. Jeg håber, jeg bliver husket som én, der på en eller anden måde kunne gøre en forskel.


Pernilles bog kan købes på SAXO, eller hos forlaget selv, ved at klikke her. Du kan også hoppe ind og følge hende på Instagram (klik her), hvor hun deler ud af alle mulige behind-the-scenes facts, tegninger, og alt godt fra bøgernes verden.


NYESTE INDLÆG

Mine nytårsfortsæt og mål for 2022

På den ene side ville jeg ønske jeg kunne finde ud af at stoppe med at lave nytårsfortsæt, for de at mine håb for året jeg ikke kommer i mål med, ender jeg bare med at være ked at det over. Og så er der de mål, der altid går igen. De kommer på listen…

Read More

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.