The Witchcraft of Salem Village

Forfatter: Shirley Jackson

Oplæsningstid: ca. 3 timer

Bogen er lyttet til på Mofibo med afspilningshastigheden

Rating: 4 out of 6.

Om bogen

Hvad sker der, når folk i en lille by, begynder at anklage hinanden, for at være hekse? Det finder vi ud af i Shirley Jacksons take på sagen om hekseanklagerne i Salem i Amerika. Her møder vi en lille by hvori snak om magi, overnaturligt og alt udenfor normalen er tabu. En gruppe af unge piger ignorerer disse regler, efter at gejle hinanden op over mystikken ved en landsbykvinde ved navn Tituba. Herfra stikker det stille og roligt af, da landsbybeboerne anklager dem for at være hekse.

Kort, men godt

Med en oplæsningstid på 3 timer på Mofibo, er det en lydbog man nemt kan høre derhjemme mens man vasker op, maler, hygger, halvsover i sofaen eller går en sen efterårstur. Jeg lyttede selv til den, mens jeg sad og tegnede i min bullet journal; det er min favorit måde at høre lydbog på, fordi så sidder jeg stille og hygger. Historien var så fængende, at min kæreste, i samme rum (og som ellers havde kæmpe gamer høretelefoner på), pludselig begyndte at kommentere på historien undervejs. Så sad vi der, en sen hverdagsaften, og gik ikke i seng, fordi vi ville høre hvordan det hele ville ende. Det er den effekt historien har – den er spændende og fængende.

Shirley Jackson er voldsomt dygtig til at fortælle korte og fængende historier, uden man som læser/lytter føler, at man egentlig mangler noget. Det imponerer mig dog altid, hvor meget hun formår, handlingsmæssigt, at få ind på så få sider.

På mange måder er The Witchcraft of Salem Village det en historie om menneskets sande natur og især frygten for at stå udenfor, selv hvis man er den eneste, der tænker logisk eller kender den egentlige sandhed. Det er også en historie om kvindeliv, anklager, magt og ‘anderledeshed’, når man dyrker andre interesser end ens nære, i en verden, hvor viden er sparsom, og kirken dominerer.


NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.