Jeg hedder Folkví

Forfatter: Maria Hesselager

Sider: 189

Forlag: Gutkind

Bogen er et anmeldereksemplar, sendt fra forlaget. Tak for bogen! 🙂

Rating: 3 out of 6.

Om bogen

“Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandens Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene”.

I romanen følger vi den stakkels Folkví, der snubler ulykkelig igenemme sommeren, mens hendes meget højt elskede bror, og eneste familie, skal giftes. For Folkví føles det som om Áslakr har fravalgt hende, til fordel for en anden- og tilmed en anden, hun slet ikke kender. En helt anden person, ingen af dem er vokset op sammen med. Folkví er fortvivlet, og forsøger at holde fast i dem hende og Áslakr burde være, i hendes hoved – bror og søster, sammen for evigt.

Sproget

Der er ingen direkte dialog i fortællingen, og mange af sætningerne er sprogligt interessante, men til tider svære at læse. Jeg føler, at et univers og en verden så spændende og mystisk som dem vi får introduceret, kræver mere world building, og mere opmærksomhed til omverdenen generelt. Jeg kan godt forstå, at man har valgt at fokusere på karaktererne og deres interne dynamikker og udvikling – i i Folkvís tilfælde, mangel på udvikling. Men alle karakterer er skabt af deres omverden, og jeg følte tit at jeg manglede flere beskrivelser, forklaringer eller nedslag i verden omkring Folkví og Áslakr. Med dét sagt, mistænker jeg også at det bevidst kunne være fravalgt, for at sætte ekstra fokus på hvor lidt af verden omkring hende Folkví egentlig registrerer.

Áslakr strækker sig som for bare at gøre noget, mens han ser op i loftet. Så sætter han sig på kanten af sengen og bøjer sig forover, skal til at tage sko på, og Folkví vil ikke have det, kan ikke tage at se ham i gang med at trække i skoene og gøre sig klar til at forlade hende, han vender sig mod omverdenen

Citat fra bogen, s. 78

Mange af sætningerne er adskildt med komma, i stedet for punktum. Selvom det er sprogligt interessant, klæder det ikke altid historien. Det er svært at finde vej i tid og sted, og det er til tider svært at regne ud, hvem der taler. Bogen kommer dog med et interessant plot twist til sidst, men op til da, var jeg meget i tvivl om handlingen og formålet. Karakterdynamikkerne er i fokus, og det er også dem, der driver fortællingen.

Hvis du vil læse mere om bogen, eller købe den, kan du klikke her.


NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.