I dag er du basse – min bror

Forfatter: Jette Bürgel Nielsen

Sider: 107

Forlag: Forfatterskabet

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatterskabet.dk. Tak for bogen!

Rating: 3 out of 6.

Om bogen

I dag er du Basse – min bror, er en digtsamling om at forsøge at finde svar i en hidtil uopklaret sag. Om journalisten, der sætter spørgsmålstegn ved morens uskyld, men alligevel er det bedste bud på en samarbejdspartner, hvis “Basse-sagen” endelig skal opklares. Om svimlende dilemmaer, dramatiske opdagelser og til tider morbidt humor (…) Med denne digtsamling er det første gang i over 50 år, at et familiemedlem tager blandet fra munden”

Forestil dig, at du har lavet hele dit liv i en lykkelig lille boble med din familie, indtil der en dag er en journalist der finder dig over facebook, og kontakter dig, og fortæller dig, at du har en storebror. Forestil dig så, at din mor og far har holdt hemmeligt for dig, at din storebror, mandag d.7 februar 1966 i Odense bymidte, forsvandt fra sin barnevogn, kun 3 måneder gammel. Det er præcist tilfældet i “Basse-sagen”, og forfatter Jette Bürgel Nielsen er Basses lillesøster.

Jeg blev gjort opmærksom på bogen efter den blev nævnt i en episode af Mørkeland. Jeg er kæmpe stor fan af alt true crime, og var nødt til at læse den, og jeg blev både chokeret og ked af det på forfatterens vegne, over at have levet med så stor en hemmelighed hele sit liv, for så at blive det fortalt af en fremmed. Men det vakte også nogle tanker i mig; for hvilken ret havde journalisten, Peer Kaae, til at blande sig i Jettes liv? Og så er helt andet spørgsmål; har Jette egentlig ret til at grave op i sin mors fortid til offentlig beskuelse (endnu en gang)?

I dag er du dårlig samvittighed for ikke at stole på min mor. Og mig, der retfærdiggør mistroen med hendes fortielser.

Citat, s.68

Opsætningen, formen og udviklingen

Bogen er beskrevet som en ‘true crime digtsamling’ og indeholder små digte på ca. 5-8 linjer per side, der alle starter med “I dag er du …”, og tager læseren med i de hverdagscenarier, hvori digter-jeg’et støder på forestillingen om hvem hendes bror kunne have været, hvad han måske laver i dag, eller hvor han måske ligger død, begravet, og glemt af omverden.

Digtene, til trods for deres konsekvente begyndelser med “I dag er du…”, indeholder ikke rim, eller nogle særlige metaforer. En gang imellem optræder der en intertekstuel reference, eks da forfatteren sammenligner hendes nye viden med at åbne Pandoras æske, men det er ikke en samling man skal læse for sprogets skyld, men snarere konteksten, og det den kan fortælle om at have levet i en løgn, og søge svar på noget, der er nærmest uopklareligt.

Jeg går meget op i at analysere mine digte, og var ret glad for den plads der var omkring tekstens firkantede opsætning, men følte at der til tider manglede ‘kød’ på siderne. Lige så snart et digt fandt substans, sluttede det, og et nyt begyndte. Jeg må hertil nok indrømme at jeg var mere fanget af bogens kontekst og de sandheder den kunne fortælle, end forfatterens egne skriveevner.

Samlingen er dog virkelig modig – især de sidste sider, hvor forfatteren udtrykker håb om, at hendes forældre kan forstå grunden bag denne digtsamling, og hendes sørgen efter svar. Hvad der også var spændende ved bogen, var dens dualisme mellem trofasthed over for familien, og mistanken om, at hendes mor har slået Basse ihjel. Hertil beskriver den meget den frygt der opstod for forfatteren, da hun begyndte at undersøge sagen nærmere, og tvivlede mere og mere på, hvem hun egentlig burde stole på. Digter-jeg’et er her splittet mellem om hun skal følge sin mavefornemmelse og blive ved med at tale om og lede efter Basse, eller lade det ligge, så familien kan få fred.

Det må være så speciel en følelse, at være vokset op i et dejligt barndomshjem, hvorefter man pludselig finder ud af så stor en familiehemmelighed – jeg mener, tænker hvis du havde en hemmelig søskende? – og så pludselig kigger på sine forældre med et helt andet blik, end man plejede.

I dag er du Gud, der kigger ned fra himlen og siger, at det var godt. Og det er dét, jeg ikke forstår. Hvad skal vi med Djævelen, hvis Gud er så ubarmhjertig?

Citat, s. 52

Hvad tror du der skete med Basse? Vær med i samtalen på Instagram eller i kommentarfeltet.


Kunne du lide anmeldelsen?


SPOILERS

Dét, der gjorde digtsamlingen særdeles hård at læse, er, at Jette konkluderer på sagden, ved at sige at hun mener hendes sin mor dræbte Basse. Ved et uheld, som hun siger, men hun anklager hende stadig. Og jeg sidder her, og læser hendes ord, og kan ikke lade være med at tænke, hvordan det mon er at være Jettes mor, og læse hendes bog, på denne måde. Er det egentlig Jettes historie at konkludere noget på?


LATEST POSTS

Chapter

Få 45 dages gratis abonnement til Chapters lyd-og e-bogsunivers ved at klikke her og bruge rabatkoden ‘TIDTILTANKER45’

Read More

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.