Forfatter: Carlos Fuentes – illustreret af Alejandra Acosta / oversat af Rigmor Kappel Schmidt
Sider: 74
Forlag: Skjødt
Om bogen
“Felipe Montero får ansættelse hos señora Consuelo Llorente – en tudsegammel enkefrue, der synes mere død end levende. Han skal renskrive ægtemandens memoirer. En betingelse er, at Felipe indlogerer sig i Consuelos dystre hus. Han tøver … indtil en smuk, ung kvinde træder frem af skyggerne. Hun hedder Aura og er señora Consuelos niece. Felipe drages øjeblikkeligt, men får efterhånden svært ved at skelne de to kvinder fra hinanden …”
Aura er en hypnotisk gyser, der holder læseren hooked fra første side. Det er en fortælling, der twister tid og sted, og får læseren til både at gyse, væmmes og undre sig. Det er en kort historie, der kan læses på en enkelt aften, men det er uden tvivl også en historie, der kommer til at bo fast i dem der læser den. Jeg har selv gået og grublet over den efter jeg blev færdig med læseoplevelsen.
Bogen er skrevet på en meget anderledes måde, men sin direkte tiltale til læseren:
Du læser annoncen: Et tilbud af den art et ikke noget, man ser hver dag. Du læser annoncen om og om igen. Den er tilsyndeladende henvendt til dig og ingen anden.
Citat fra bogen, d. 11
Denne måde at tiltale læseren direkte på, minder mig meget om den måde man fortæller gyserhistorier på, når man sidder rundt om lejerbålet en sen sommeraften. Det er en måde at få læseren til at føle sig tættere forbundet til historien, for hvad nu, hvis det her var dig? Da jeg læste den første side faldt det mig meget i øjnene, var den var skrevet anderledes end den skønlitteratur jeg normalt læser, men det blev normalt lige efter jeg havde konstateret forskelen. Det er derfor ikke noget der påvirker læseflowet.
Hun har sikkert ikke hørt dig, for du træffer hende knælende foran væggen med de undergørende figurer, hvor hun støtter hovedet mod de knyttede næver. Du ser hende på afstand: Hun ligger på knæ, klædt i en grov uldsæk, med hovedet sunket ned mellem de spinkle skuldre, tynd og afmagret som en middelalderlig skulptur
Citat fra bogen, s. 30
Illustrationerne
Jeg ELSKER en bog med illustrationer. Stod det til mig, burde alle bøger have illustrationer i sig – ikke kun forsiden, men også indeni. Det giver en fantastisk stemning og fornemmelse af den verden man læser om. Især når man arbejde med bøger inden for gys, horror, psykologisk thrillere eller alt af en lidt ‘mørkere’ karakter, burde det bestemt være noget man overvejede at gøre.
Illustrationerne i bogen er lavet af Alejandra Acosta, og de er både smukke og uhyggelige, på samme tid.
Illustrationernes lidt gamle udseende med de mørke farver og blyantstreger, var et fantastisk godt valg, til at illustrere Aura. Jeg vil vove at påstå, at oplevelsen ikke havde været den samme uden.
Kunne du tænke dig at læse mere om bogen? klik her, for at komme ind på forlagets hjemmeside.