Effektivt hjemmestudie under Corona. How to do it

Corona har lukket alle mulighederne for at tage ud af huset/lejligheden/kolonihaven eller hvor end man nu opholder sig til dagligt. Og selvfølgelig er det dejligt at hygge derhjemme! Men føj, hvor har man også bare lyst til at skrige og løbe rundt i gaderne, farve sit hår eller hoppe ud i en episk omgang water rafting. Der skal virkelig bare ske noget nyt!

Rastløsheden ved Corona nedlukningerne bragte mig tidligere på året ind i en rigtig dårlig periode med mit hjemmestudie- og arbejde, fordi jeg ikke kunne finde ud af at adskille mit eget private liv fra arbejde og studie, når jeg hele tiden lavede det hele det samme sted. Grænserne blev slørede. Oplever du det samme? Har du især svært ved at strukturere din hverdag hjemmefra? Så har jeg samlet nogle gode råd herunder til hvordan jeg fik vendt min træls situation til en situation med lidt mere klar opdeling mellem privat- og arbejdsliv, og lidt mere overskud til hverdagen. Og hvis man bare kan snige bare en lille smule overskud ind, er det jo en god start 😉

Photo by cottonbro on Pexels.com

tag pauser


Især til øjnene. De har godt af ikke at kigge på en skærm hele tiden. Tag en lur, eller gå en tur, og kom tilbage (mere) frisk og afklaret.

Photo by Koshevaya_k on Pexels.com

pas på sengen


Pas på med at skrive i sengen eller sofaen, hvis det gør dig træt. Find et sted i dit hjem, du kan gøre til din nye arbejdsplads. Hos mig er det blevet spisebordet. Her arbejder jeg, og alle andre steder, holder jeg fri. Så sover du også bedre om aftenen, fordi du ikke forbinder sengen eller sofaen med arbejde, men afslapning.

Photo by Mary Taylor on Pexels.com

gå en tur


Ring til din bestie eller mor, og gå en lang tur. Rusk dig selv klar, og skaf noget ekstra energi. Snak og hyg. Når du kommer tilbage, har du fået en god pause. Jeg selv er blevet stor fan af en lydbog i ørene, mens jeg går rundt i København, fordi til sidst føler jeg mig klar til at gå hjem og lave de ting jeg mangler.

Photo by Polina Tankilevitch on Pexels.com

frokost eller fri?


Jeg har en tendens til at bruge afsindig meget tid på at lave en “lækker frokost”, og ender med at spilde en time eller to på YouTube videoer i køkkenet, opvask og diverse. Sørg for at have handlet ind, og lavet en plan for din frokost og aftensmad, så de ikke bliver overspringshandlinger.

Photo by Pixabay on Pexels.com

sæt en alarm


Sæt en alarm, for at hjælpe dig med at disponere din tid. Eks. sæt en alarm på en time, når du holder pause, eller til en times intensiv arbejde, før du laver den kop kaffe du alligevel ikke drikker, men bare gerne vil lave fordi du ikke orker at studere/arbejde mere. Så skal du heller ikke stresse med at holde styr på tiden selv.

Photo by Ann Nekr on Pexels.com

kryds af …


…hvad du har lavet – ikke hvad du mangler. Sørg for at du skaber en positiv oplevelse omkring dit hjemmestudie. På denne måde roser du indirekte dig selv ved at skrive alle de ting ned du har nået, i stedet for de ting, du ikke har nået. Du ved jo for det meste godt hvad du mangler, så der er ingen pointe i at stresse dig selv mere over det. Ros dig selv!

Photo by Anna Shvets on Pexels.com

stay sane


Det virker måske lettere sagt end gjort ovenpå Corona og 2020 i sin helhed. Men sørg for at ‘stay sane‘ – snak med dine venner og studiekammerater, hvad enten det så er via Skype, telefonen eller en gåtur med god afstand. Du er helt sikkert ikke alene om din situation, så find nogle i din vennekreds du har lyst til at tale med. Og støt jer til hinanden.

Photo by Andrew Neel on Pexels.com

sambo


Hvis du bor sammen med nogle – hvad enten det er en kæreste, veninde eller en bekendt, så bed dem om at holde dig ved ørene, hvis de ser dig stå og trimme tommelfingere i køkkenet hele tiden. Måske er du ikke alene om manglende koncentration derhjemme, og så kan i hjælpe hinanden?

Jeg håber det var nogle fif det kan hjælpe dig i din eksamen og/eller studieperiode derhjemme! Det har i hvert fald hjulpet mig, at sætte nogle mere klare rammer. Hvis du har et andet godt fif eller trick, så er du velkommen til at dele det i en kommentar herunder.

Tak fordi du læste med 😀