Vinterbryllup

Forfatter: Sarah Morgan

Sider: 347

Forlag: HarperCollins

Rating: 4 out of 6.

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins. Tusinde tak for bogen! 🙂

Om bogen

“Vinterbryllup” er virkelig gennemtænkt og velfungerende. Den var præcis så skøn og dejlig at læse, som jeg havde håbet. Vi følger Kate, den hårdtarbejdende læge, der er usikker på sit arbejde og sin fremtid, efter en ulykke på arbejdet. Hun tør ikke fortælle om det til sin mor, Maggie, og har ikke set hende i flere måneder: Maggie og hendes mand, skal skilles, men ingen af deres døtre ved noget om det endnu, selvom de har boet hver for sig i flere måneder. Da Rosie ringer hjem til sin mor om natten, og fortæller at hun skal giftes i Amerika om et par uger med en mand ingen af dem har mødt før, stater problematikkerne. Maggie tør ikke flyve, og Kate er bange for at Rosie kaster sig hovedkluds ud i endnu et forhold – som hun plejer. Familien må altså tage til Amerika, til Rosies vinterbryllup.

Der er mange velkendte tanker i spil fra hver af kvinderne, omkring deres familie, søskendeforhold, fortældreforhold, usikkerheder og håb for fremtiden. Men det er i sidste ende en smuk og fin kærlighedshistorie, hvor vi følger mor og døtre.

Bogen er overordnet flot sat op, med en særdeles smuk og indbydende forside. Jeg kan især godt lide forsiden, da den teaser godt, hvor historien foregår, så man nemt kan danne sig billeder i hovedet, og så er den sarte lyserøde farve så utrolig indbydende og hjertevarm, at man hele tiden blev mindet om den kære fortælling, når man spottede bogen i stuen.

Bogen er opdelt i kapitler med personens navns først, hvilket gør den nem at følge med i. Dog er kapitlerne meget lange, og skriften meget lille. Det har også trukket en en stjerne ned, da jeg til tider blevet træt i øjnene af at læse den, da jeg måtte skimme øjnene sammen for at kunne læse den lille skrift ordentligt (jeg er jo en ældre dame efterhånden). Især når man næsten lige har læst Hella Joofs nye bog Tvilling Yndling Grævling, men den meget store skrift, var det et svært skifte.

Karaktererne

Sarah Morgan er utrolig dygtigt til at skrive fuldendte karakterer. De har alle sammen hver sin personlighed, og man er ikke i tvivl om, hvem der er hvem. Jeg selv kan personligt bedst identificere mig som en blanding mellem Kate og Maggie. Jeg elsker også julen, og vil helst holde fast på traditionerne, og blive hjemme hos mine forældre i deres hus juleaften. Ellers føltes det ikke som en rigtig jul, og så får jeg ikke den samme ro i maven. Og så har jeg Kates arbejdsmentalitet. Mit arbejde og min hobby er en stor del af mig og en integreret del af den måde jeg lever på. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at leve for at arbejde, fordi jeg elsker det.

Men hvad gør karaktererne så vellykkede? For mig, er det de tre aldre, perspektiver og livssituationer; det lange ægteskab der skal reddes, den nye kærlighed og den kærlighed der mangler. I takt med at jeg læste bogen, følte jeg at jeg forstod alle karakterne, og lærte dem godt at kende. De var alle meget forskellige, men på samme tid så ens. En rigtig familie. Der er klart mest fokus på kvinderne i historien, og hvordan de finder sammen og hinanden, i en ellers turbulent tid. Men hvilken årstid skulle ellers være bedre til at bringe en skilt familie sammen, end julen?

Især synes jeg Kate og Rosies beskrivelser af deres mor, Maggie, var meget smuk. Jeg kunne selv genkende mange af beskrivelserne; deres mor, der altid var der for dem. Altid stod klar til at tage imod dem derhjemme, og altid motiverede og opmuntrede dem til at opnår de ting i livet, de gerne ville. Især da de (low key spoiler alert) reflekterer over, hvordan deres mor altid har været der for den, men at der aldrig er nogen der har spurgte hende, hvordan hun selv havde det. De havde altid bare regnet med, at alt var fint, fordi hun ikke sagde andet. Men Maggie havde også glemt at spørge sig selv, fordi hun havde påtaget sig så mange roller i familien. Virkelig en smuk pointe, og stof til eftertanke.

Hvad trækker ned?

Der er dog nogle ting der også trækker bogen lidt ned. Blandt andet plottet. Hvis man ikke rider med på “let it go” bølgen, er det lidt surrealistisk. Ikke fordi men ikke kan være i tvivl om man vil giftes, men i enhver anden familie havde man grebet tyren ved hornene og talt om den anspændte stemning der var mellem familiemedlemmerne – nok allerede den første dag.

*MINI SPOILER* Og så er jeg ikke fan af den måde det seksuelle samvær mellem nogle af karaktererne beskrives, og den måde hvorpå de “kommer i fælles klimaks”. Vi ved jo nu, skud ud til Orgasmebogen, at det er de færreste kvinder der kommer af penetration, og derfor er det da træls, at vi ikke kan være ærlige overfor hinanden i litteraturen – og så især i en kærlighedsroman. Hvis ikke her, hvor så?


Hvis du er interesseret i at læse mere om bogen, eller købe den, kan du gøre det ved at klikke her.

Alt i alt en hyggelig læseoplevelse til de kolde vintermåneder. En kærlighedsfortælling med håb, inspiration og masser af feel-good, lige meget hvor du er i livet, eller hvilken personlig kærlighedssituation du står overfor. Den efterlader dig med en rar følelse i maven.


Kunne du lide anmeldelsen?

Nyt på bloggen

Forsoneren

En fantastisk gennemtænkt krimi med masser af godt plot og spændende karakterer ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 fordi wauv

Read More

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.