Nordlys – en rejse fra Solens indre til Jordens atmosfære

Forfatter: Tina Ibsen

Sider: 212

Forlag: People’s Press

Rating: 6 out of 6.

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press. Tusinde tak for bogen! 🙂

Interessen for at læse “Nordlys” kan udefra måske virke mystisk. Det har (desværre) ingen nuværende relevans til min uddannelse, mit arbejde eller min hverdag. Men jeg har altid være imponeret over nordlyset. Jeg har spurgt alle i vennekredse, familie og kollegaer, og ingen ved med sikkerhed, hvordan det egentlig fungerer. Jeg har til gengæld godt kunne lide den mystik, der har sprunget ud af vores samtaler. Når ingen har et svar, bliver nordlyset og dens funktion bare et magisk ubesvaret spørgsmål, man kan tænke videre over og undre sig over. Men så kom der en dag en pressemeddelelse ud med at Tina Ibsen havde skrevet en bog om nordlys, der kunne svare på hvordan det fungerer, hvordan det ser ud, hvordan det fungerer på andre planeter, og hvilken betydning solen og solsystemet har for dannelsen af nordlyset. Og jeg måtte bare have fingrene i den.

Lad mig starte med at sige; WOW, en flot bog. Den er spækket med vanvittigt flotte billeder af nordlyset, og en masse illustrationer af ion sammenhænge, den periodiske tabel, af solen, universet, og alt det, man (for mit vedkommende) aldrig har dykket så grundigt ned i før. Især kapitlet “geometriske storme og nordlys” var min absolut favorit. Den havde de fineste billeder, illustrationer og forklaringer, og jeg sad helt undervejs med en følelse af, at jeg måske var i den forkerte profession, og burde være blevet forsker.

Ved slutningen af hvert kapitel kommer der en “kort fortalt” side, der opsummerer kapitlets indhold, og ridser de største pointer op igen. Det var super smart for læsningen, for man blev mindet om, hvad man lige havde lært. Det er nok også her, hvis du ikke allerede har luret den, jeg skal sige, at her jo er tale om en fagbog. Jeg føler det er vigtigt at undestrege bogens genre, før man giver sig i kast med den, og tror, at det er en ‘nem’ skønlitterær læseoplevelse. Det er det ikke – især hvis det er længe siden man har siddet i fysik lokalet. Men hvis man har en interesse, og synes det er spændende, så er det bare en mega god bog.

Jeg har aldrig selv set Nordlys i virkeligheden 😦 Det tætteste jeg er kommer på det, er små klip i Disneyfilm. Men bogens sidste kapitel, “tag ud og se nordlys”, giver en kort guide til, hvor, hvornår og hvordan man skal bære sig ad, med at se nordlyset. Hvis man har muligheden, synes jeg at man skal gå efter at se det smukke nordlys med ens egne øjne. For mig at se, at det det absolut største spektakulære og magiske syn, man kan få, på hele kloden. Nok tilbyder Moder Jord os meget, men nordlyset; det fortjener en kategori for sig selv.