Forfatter: Mikkel Guldager
Sider: 124
Bogen er et anmeldereksemplar
Nostalgi giver et indblik i hjemløshed i Danmark, og det liv der medfølger. Her følger vi romanens hovedperson Leon, der efter at have mistet sin lejlighed, drømmer om en campingvogn, langt væk fra Slænget, som han i flere år har været leder af. Vi følger Leon i hans op og nedture på gaden, og hvordan han forsøger at leve på optimisme og lykke, i en verden, der umiddelbart ikke giver ham nogle af delene.
Vi observerer i bogen Leon udefra gennem karakteren “Krølle”. Det gør umiddelbart Leon lidt sværere at forstå, fordi vi ikke hører hans tanker. Igennem karakteren Krølle, en af Leons venner, får vi dog beskrevet hans observationer og tanker om Leon, der hjælper os med at komme tættere på karakteren. Men aldrig helt tæt – ikke mere end Leon tillader os.
Leon har temperament og det er tydeligt fra allerede første kapitel, at vi har at gøre med en mand der har en mening og noget at skulle have sagt. Den eneste der dog umiddelbart er der til at lytte, er Krølle.
Bogen gav mig anledning til at lære en ny side af Danmark at kende og rejst spørgsmål omkring hjemløsehedssituationen. Det har været en interessant rejse, og det har fået mig til at tænke, hvilket jeg sætter meget pris på. Jeg elsker litteratur, der har noget at sige, og det må man så sandeligt sige, at Nostalgi har. Nogle gange kunne det dog have været godt for fortællingen, med lidt mere spædning undervejs – flere karakterdyk og plot twists- og en længere uddybning på Leons barndom og familierelationer. Det er nemlig her vi rigtig får lov at lære ham at kende.
Jeg blev en smule ked af det over slutningen. Det var ikke sådan jeg havde forestillet mig at den skulle slutte, og da jeg læste forfatterens epilog, blev det kun endnu mere hårdt. Sproget er nemt at forstå, og bogen vil kunne læses af alle aldre. Emnet forestiller jeg mig dog er mest rettet mod den voksne modtager, med en interesse inden for samfundskritik eller moderne og nutidig litteratur.
Jeg var interesseret i bogen fra det sekund jeg hørte, hvad den handlede om (og da jeg så den smukke smukke forside). Jeg har aldrig læst en bog med hjemløshed som tema, eller stiftet mere bekendtskab med tilværelsen end når jeg en gang imellem støder på en venlig sjæl der sælger Hus Forbi. Derfor var det også svært nogle gange at relatere fortællingen til virkeligheden, fordi jeg ikke har noget referencepunkt at holde historien op mod. Derfor var jeg nødt til at lave lidt research.
Er bogen virkelighedstro?
Ifølge Dansk Statistiks rapport fra 2019, befandt mere end 6.400 borgere i Danmark sig på daværende tidspunkt i en hjemløshedssituation. Jeg ved ikke med jer, men det var umiddelbart meget mere end jeg regnede med, før jeg så tallet. I statistikken ses et fald i antallet af hjemløse unge, men en stigning i hjemløse midaldrende og op efter – præcis ligesom Leon.
Statistikken er udarbejdet ved at de lokale sociale tilbud og myndigheder udfylder et spørgeskema for hver hjemløse person, de har haft kontakt med eller kendskab til. Det vi sige, at der dermed også er en potentielt portion mørketal, for dem der ikke har været i kontakt med myndighederne eller benyttet sig at nogle bestemte tilbud.
Hvad siger statistikkerne om grunden for hjemløshed? Typisk skyldes det: “psykisk sygdom (41 pct.), stofmisbrug (33 pct.), alkoholmisbrug (24 pct.), økonomiske vanskeligheder (26 pct.) og skilsmisse (13 pct.).” (se Referencer: Rådet for Socialt Udsatte). Faktorerne her er både grund til hjemløshed, og på samme tid barrierer for at komme ud af hjemløshed. Så er bogen virkelighedstro? Meget. Men jeg havde stadig spørgsmål, undren og tanker omkring bogen, efter at have læst den færdig. Derfor kontaktede jeg Mikkel, der var så rar at stille op til et kort interview. I kan læse det herunder 🙂
En snak med forfatteren
Hvad fik dig til at ville skrive om lige præcis hjemløshed?
Mikkel: Det gjorde mit tilfældige møde med den virkelige Leon. Han er et livsstykke uden sammenligning, og jeg er så benovet over at have mødt ham. For mig var det kærlighed og uretfærdighed ved første blik, og efter jeg lærte ham at kende, måtte jeg simpelthen bare skrive en historie inspireret af hans skæbne.
Så Leon er faktisk en rigtig person?
Det er pointen, at Leon kunne være hvem som helst på bænken. Det er han bare ikke, for han er skam ganske virkelig. Jeg kalder ham min ‘Onkel Leon’.
Er der så ikke noget fiktion i bogen?
Jo, det er der. Min brug af fiktion, som vel underbygger hele historien, skyldes ligeleds mit forsøg på at skildre, at den slags sker hver dag og alle steder.
Og hvad med de andre karakterer i bogen? Er de virkelige?
Alle karaktererne eksisterer eller har eksisteret, med mindre de er døde.
Hvad med den flotte forside? Er det den rigtige Leon vi kan se der?
Ja- maleriet der pryder forsiden er et portræt af Leon. Men efternavnet i bogen er forresten opdigtet, da jeg på ingen måder ville intimidere dette skønne menneske.
Så hvilken slags fortælling kan man som læser forvente at møde?
Det er en skæbnefortælling.
Du kan læse mere om bogen eller købe den her: https://xn--brndpunkt-h3a.dk/index.php/product/mikkel-guldager-nostalgi/
Referencer:
Tid til Tanker 