Selvom Halloween nu officielt er slut, behøver gys’en ikke at slutte! Derfor har jeg samlet en liste over interessante medier, sider og podcasts, så du stadig kan få dit daglige skud af gys i hverdagen. Hvis du har fulgt med på min Instagram, har du nok allerede set nogle af anbefalingerne i mine stories 😉
- Mr. Nightmare
Mr. Nightmare er en super hyggelig YouTube-kanal, der består af få lister og utallige uhyggelige historier, med alverdens temaer. Nogle er opdigtede, og andre er sendt ind fra verden over. Hvad der gør denne kanal særlig uhyggelig, er brugen af lydeffekter, der skaber en meget realistisk og virkelighedsnær fortælling. Tør du sætte den på, mens du er alene?
- Buzzfeed Unsolved Supernatural- and True Crime
Aw. Jeg elsker seriøst Ryan og Shane, der er værterne hos Buzzfeed Unsolveds videoer. De er simpelthen så søde og charmerende, og de giver et ellers ubehageligt emne (både true crime og det supernaturlige), en sjovt og friskt kick, med masser af jokes og pauser i fortællingen. Jeg lavede næsten ikke andet, end at se alle deres videoer i starten af Corona nedlukningen.
- Kendall Rae
Speaking of true Crime, så er Kendall Raes YouTube kanal også helt genial her. Kendall poster stadig massevis af spændende YouTube videoer, og er virker til at være en super sød og veltalende person. I hendes videoer går hun igennem alle aspekter af nutidige og ældre true crime sager, men har faktisk også en podcast til uddybning af visse emner (den kan du finde mere information om på hendes Youtube kanal).
- Mørkeland
Okay. Den her er altså ret voldsom nogle gange. Mørkeland er en ugentlig podcast skabt af Camilla og Kristine, der gennemgår primært danks kriminalhistorie. Man kan hurtigt blive chokeret over de ting der er foregået i Danmark gennem årene, man ikke har hørt om. Men når pigerne så en gang imellem tager fat i nogle sager fra USA- ja, så kan selv den hårdeste horror elsker hoppe fra. Podcasten er ikke for de sarte sjæle.
- Heaven of Horror
Heaven of Horror er en fed hjemmeside, der giver dig opdateringer om alle ny serier, film eller streaming nyheder, inden for horror og gysergenren. De har også tit konkurrencer (når der ikke er så meget Corona) hvor man kan vinde en tur i biffen, eller holde sig opdateret ved at være tilmeldt deres nyhedsbrev. Det er jeg selv, og jeg har fundet det meget inspirerende 🙂 især op til Halloween.
- Bailey Sarian- “makeup and murder”
YouTube kanalen her hedder bare “Bailey Sarian”, og Bailey gennemgår her, meget a la Kendall Rae, true crime og mordmysterier. Mens hun lægger makeup. Yes, you heard me. Mere er der egentlig ikke til at beskrive det. Det skal ses og prøves.