Det er en genial bog. Virkelig en god læseoplevelse, med masser af lag. Uhyggelig, men fantastisk.
I denne bog møder vi Coraline Jones, der er flyttet til et nyt hjem med hendes mor og far. Coraline er et meget overset barn, og et klassisk og ærgerligt eksempel på et ungt barn der mangler nærvær og opmærksomhed fra sine forældre, keder sig, og derfor begynder at søge inspiration til lege og opmærksomhed fra andre steder. Coraline finder en dag en dør i deres lejlighed, og beslutter sig for af finde ud af, hvad der gemmer sig bag døren. Her støder hun på en anden version af sin mor, der kalder sig “other mother”. Hun ligner hendes mor, men hendes figur er tyndere, hendes hud er meget hvid, og hendes negle er malet blodrøde. Coraline har også en “other father”, og i denne parallelle verden er der en alternativ version af alle menneskene, og dyrene, i Coralines liv.


Coraline får hos hendes “nye” familie alt, hvad hun savner fra sine egen. Mad, opmærksomhed, kærlighed, forældre der gider at lege og tale med hende og legetøj i kæmpe bunker. Coraline har det meget sjovere her, end hos sine rigtige forældre, der er travlt optagede af at arbejde. Hun opdager dog hurtigt, at hendes “nye forældre” ikke er helt så rare, som hun havde håbet.
Især uhyggeligt, er hvordan alle levende væsener i denne parallelle verden, har knapper, i stedet for øjne. Et gammelt ordsprog siger, at øjnene er vinduet til ens sjæl. Det er derfor interessant at forfatteren har valgt, at denne “nye” familie, netop ikke skulle have øjne. Det indikerer meget til os som læsere, af hvad vi kan forvente af karaktererne, og det giver en god uhyggelig opbygning, da det som læser netop også er tydeligt at Coraline ikke er på vagt på samme måde, som vi er.
Coraline bliver advaret flere gange i bogen om den fare der ville vente hende, hvis hun gik gennem døren, men hun ser absolut ingen af advarselstegnene. Den måde Coraline hyppigst blev omtalt på i bogens begyndelse, er “bored”. Og det var hun også. Hun kedede sig så meget, at hun valgte at se igennem fingre med at hendes nye familie havde knapper i stedet for øjne, og hvordan hendes nye “mor” langsomt fik flere og flere mærkelige tendenser.
Mest uhyggeligt ved “Coraline” er dog, hvordan “other mother” allerede i starten af bogen erklærer, at alle har en “other mother”. Så er spørgsmålet jo – hvor er din “other mother”, og hvornår møder du hende?
Jeg havde faktisk læst Coraline en gang før, da jeg var helt lille, og lånte den på det lokale bibliotek. Jeg var langt fra skuffet, af igen at hoppe ind i Coralines verden. Føj. Den kan altså stadig skræmme. Filmatiseringen er også genial god, og kan ses på Amazon Prime og sikkert også en masse andre steder. Det er helt klart din aften værd! I promise.