Den hemmelige arv

Forfatter: Natasha Lester

Sider: 476

Forlag: Alpha

Rating: 5 out of 6.

Om bogen

“Den hemmelige arv er en gribende historie om, hvor langt vi er villige til at gå for at beskytte hinanden, og om en kærlighed, der mod alle odds aldrig dør. Den er baseret på virkelige beretninger fra kvindelige piloter og spioner, der måtte kæmpe en dobbelt kamp i 2. Verdenskrig for at yde en indsats i en mansdomineret verden”

SÅ. MEGET. POWER. Jeg var helt vild med den her bog. Den var let læselig, smuk, flot skrevet, og stykket sammen på en helt utrolig letlæselig måde. Jeg kan nok ikke udtrykke godt nok, hvor letlæselig den egentlig var, fordi da den først kom ind ad døren, var det altså noget af en moppedreng, og jeg var usikker på, hvad jeg kunne forvente af bogen. Da jeg først var startet og havde læst det første kapitel, var jeg hooked. Men det er faktisk heller ikke helt rigtigt – jeg var hooked allerede efter de første sider. Jeg kunne mærke at jeg kunne lide karaktererne, og alt det de repræsenterede, og jeg var oprigtigt spændt på, hvor historien ville føre dem hen. Derfor måtte jeg også disponere den tid jeg bruge på bogen, og sætte en alarm til når jeg læste, så jeg ikke endte med fuldstændigt at forsømme mit liv, arbejde og studie, til fordel for bogen. Men jeg var tæt på.

Jeg havde også en mistanke om at det ville være en meget “traditionel kærlighedshistorie”, om en mand der må drage i krig for fædrelandet krig, en kvinde i en elegant aftenkjole, der bedrøvet sidder på velursofaen og venter, og mandens færd hjem, mens de veksler en million breve. Det var det ikke. Og det var en dejlig overraskelse.

Mikset mellem fiktion og non-fiktion

Jeg var bange for at jeg ikke kunne følge med, i bogens miks mellem fiktion og non-fiktion, men det gik så absolut let, som man overhovedet kunne drømme op. Tidslinjen er nem at følge med i, og det var en absolut fornøjelse at læse om alle karaktererne. Plottet var ikke ‘historie tungt’, og handler i større grad om karaktererne og de interne dynamikker, end det er en historisk roman. Du får ikke et nyt årstal og fact smidt i hovedet hver tredje linje – bare rolig.

Det eneste problem med moppedrenge på den her størrelse (400 sider +), er at de kan virke uoverskuelige, fordi de er så lange. Med dét sagt, FORTJENER den dog din opmærksomhed. Den fortjener, at blive læst. Du må ikke lade sig slå ud af dens sideantal, for du glider nemt igennem den ❤

Bogen er en hyldest til de kvinder, der tog del i krigen, og de navne, vi ikke kender i dag, og som ikke er blevet hyldet for deres indsats og kamp. Det er i bøger som Den hemmelige arv, at vi får en forståelse for vilkårerne for både at være kvinde under 2.Verdenskrig, og vilkårerne for at være et menneske i krig generelt. Og bogen minder os om, at vi er præcis så stærke, som vi fortæller os selv, at vi er. At vi kan alt, vi sætter os for, trods den modstand, vi muligvis møder på vores vej. Og ikke mindst, at intet umiddelbart er hvad man tror, hvis man kun skraber overfladen.

En kæmpe stor anbefaling til alle, der savner en god historie, om stærke kvinder, kærlighed, krig, håb, drømme og indre styrke. Historien har lidt af alt det man kunne tænke sig – og så er den mega smuk. What’s not to like?


NYESTE IDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.