Forfatter: Laura Kastell
Sider. 43
Forlag: Forfatterskabet
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatterskabet
VERA er en fortælling om sorg, fortrydelse, at give slip, minder, kærlighed og hvordan vi lærer vores kære bedre at kende, efter deres død.
VERA er en biografisk fortælling, om forfatteren, Laura Kastells, bedstemor Vera. I bogen mindes hun alle de gode og dårlige ting Vera var, og hvad der gjorde hende til så eminent et smukt og imponerende menneske. Forfatteren reflekterer og tænker tilbage på forskellige scenarier og tidspunkter i hendes og Veras liv, der har gjort dem, til dem de er- og hvad situationerne især har sagt om Vera, og den enestående person hun har været. Men den er også trist, fordi den graver op i episoder i Veras liv, og forfatterens eget liv, alle kunne have været foruden. Episoderne gør ondt at tænke på, og det virker langt fra fortjent, at Vera skulle opleve dem. Dertil kommer bogen også ind på smerte og skam, og forundren over, hvor meget et enkelt menneske skal kunne udholde?
På mange måder kan man sige, at den 24-årige forfatter, Laura, i denne bog forstår at se på Vera med et voksent blik. Hun lærer hende bedre at kende, på samme tid med at hun reflekterer over sin egen skam ved at kunne se både negative og gode sider ved Veras død. Fordi med Veras bortgang, er der nu endelig mulighed for at familien kan begrave den skarpe stridsøkse, der i mange år har hængt varslende over dem. I mange år, har Vera været bindeleddet. Men nu er hun her ikke mere, og det kan få en helt ny familiedynamik i spil. Og så er der Veras “store hemmelighed”, man først finder ud af på en af de sidste sider i bogen. Det er en meget charmerende hemmelighed, og ikke så barsk eller uhyggelig, som man kunne have frygtet. Men sorry- ingen spoilers herfra. Man må læse den, for at finde ud af hvad hemmeligheden præcis er 😉
Vi skal huske hinanden
Så hvad er pointen med VERA? Vi skal huske hinanden, og elske og respektere hinanden, for dem vi er. Og vi skal tillade os selv at give slip, føle som vi gør og tilgive- både os selv, såvel som dem der har forladt os, eller dem vi er efterladt tilbage med.
Bogen giver anledning til at huske sine bedsteforældre, der sidder helt mutters alene på *vejnavn-her*, og praler med deres venner om, hvor gode i er i skolen, eller med det seje arbejde, i lige har fået. Husk dem. Besøg dem. Også dem du måske har mistet. Den kærlighed man har følt til dem, forsvinder ikke, bare fordi de gør, og skammen ved ikke at få det gjort, kan være overvældende.
Forfatteren er ung, og det kan man godt mærke, når man læser bogen. Alder har umiddelbart ingen betydning for god litteratur, men der er ikke nogen højere mening med bogen, end at fortælle om den højt elskede Veras liv. Dette er også en meget smuk tanke, men jeg kunne godt have tænkt mig at der kom flere efterfølgende refleksioner og erfaringer i spil, til at underbygge den forståelse forfatteren så sidder tilbage med, efter at have skrevet alle de små historier og tanker ned. Hvad har hun lært? Hvad betyder refleksionerne om hendes eget liv? Vi kommer ind på det nogle få gange, men kommer hurtigt fra det igen.
En sidste tanke
Bogen er kun på 43 sider, og er hurtigt læst. Sproget er ikke svært, og selvom historien består af varierende tilbageblik i Veras liv, er den ikke svær at følge med i. Den er dog lidt afmagret på spændingsskalaen, men man skal huske, hvad bogen er tiltænkt som. Den er en hyldest til en kvinde der er gået bort. Man skal ikke læse den, med en antagelse om voldsomt nervepirrende underholdning, men med et ønske om at være med til at lære Vera at kende.
Hvis du er interesseret i at læse mere om bogen, eller købe den, kan du finde den på forfatterskabet.dk
Tid til Tanker 