Forfatter: Sanne Søndergaard
Oplæsningstid: ca 3,5 timer
Forlag: Grif
Godt nok hedder bogen NEJ, men jeg kan ikke sige så meget andet end JA JA JA! Dét her, er den bedste bog jeg har læst hele året. No shit. Hands down, årets læseoplevelse. Den er så oprigtig, åben og retfærdig i dens skildring af kvinder i alle situationer og hverdagsscenarier, og alle de tidspunkter og steder de møder mennesker, der kræver et stort fedt NEJ – men hvor det ikke lige passer ind at sige, fordi menneskerne omkring dem, eller deres egne forventninger, ikke tillader det. Der er fokus på sexisme, selvbedrag, forventninger og normer, men især det ydre pres kvinderne i historierne oplever, der gør, at de i situationerne ikke kan sige fra. Det leder til vrede, udmattelse og frustration, men ikke altid til aktiv handling, da menneskerne omkring dem har lært dem, at de ikke skal gøre noget ved den situation, de er i. Eller at det faktisk er dem selv, der er problemet. Og når det kun er dem selv der sidder inde med følelser af frustration og undren, er det både hårdt at høre om, på samme tid med at det bare er nogle mega fede historier.
NEJ består af 14 fortællinger, der tager udgangspunkt i kvinder i det moderne Danmark, der alle oplever scenarier i deres hverdag, de ikke bryder sig om. Det gælder lige fra overgreb, til at få hugget deres gode ideer på arbejde, at være uønsket eller til deres manglende autoritet og sikkerhed på hjemmefronten. Men den handler også om tab, især og sorg, ved ikke at blive anerkendt ens fortvivlelse og skam. Her er især Oreo og Nuleksistens geniale historier. Men de gør også lidt ondt.
Især Nuleksistens ramte mig virkelig hårdt, og jeg blev så ked af det på denne histories hovedkarakters vegne. Hendes situation var urimelig svær, og personen tættest på hende hjælper hende ikke. Det er så hårdt at lytte til, og vide, at der må være folk derude der har oplevet lignende situationer af fortvivlelse og tab, og har haft de samme forvirrede og skamfuldte følelser.
Mine favoritter var Toiletpapir, Nuleksistens og Negle, hvor jeg virkelig kunne genkende både mig selv og mit liv, men også karakterelementer af min mor og familie. Det var lidt en mærkelig oplevelse, men på samme måde ret rar. Det var vildt at høre hvordan Sanne forstår verden godt nok til enten at kunne visualisere sig sådanne situationer og gå ind i hovedet på de karakterer, eller simpelthen bare kunne lukke op og skrive med udgangspunkt i episoder fra hendes eget liv. Især i historien Negle. Da jeg læste den, begyndte jeg at overveje om Sanne måske havde mødt min egen matematiklærer fra folkeskolen.
Jeg har lyttet til bogen på Mofibo, hvor Sanne selv er oplæser. Og det er SÅ fedt! Der er virkelig noget givende over, at det er forfatteren selv, der læser op af sin bog. Sanne lægger tryk hvor hun vil have det, og trækker ordene, hvor hun har tænkt det. Og det er fedt at vide at man får det hele serveret, som det er tiltænkt. Og så er Sanne en rigtig god oplæser, der læser klart og tydeligt, og med en god fortællerstemme. Hvis du er mere til lydbøger end fysiske bøger, skal du bestemt have Sanne til at oplæse den for dig.
Hvem vil læse den?
Bogen er især spændende for dig, der er interesseret i sexisme og social kritisk litteratur. Men alle kan lære noget af at læse den. Tænk, hvis alle havde overskud til at sætte 3,5 timer af en skøn torsdag (det er oplæsningstiden), og høre Sanne fortælle sine historier. Så kunne vi alle sammen kigge på hinanden bagefter og sige “ej skat, var det også sådan du havde det, dengang vi flyttede sammen med mine børn?” eller “wow, okay, mor. Jeg har aldrig overvejet det før, men er du egentlig glad? Har du haft muligheder nok i livet til at lave de ting, du gerne ville?”. Tænkt hvad vi kunne udrette, med lidt viden, og lidt mod på de svære samtaler.
Om forlaget
Grif er det selvsamme forlag, der tidligere udgave Døgnkioskmennesket- en anden bog, jeg også var kæmpe stor fan af. Det er nogle fantastiske bøger, der kommer ud af forlaget. Hold øje med dem. Der er gode ting i vente.
Bogen er godt nok lyttet til på Mofibo, men jeg er så vild med den at jeg overvejer om jeg skal smutte ned og hente et fysisk eksemplar også, for at støtte Sanne og Grif. Jeg var inde i Politikens boghandel i forgårs i København, hvor de har signerede eksemplarer liggende i butikken. Det er en bog, alle burde have på deres reol. Forhåbentligt også snart jeg selv.
Du kan læse mere om NEJ på forlagets hjemmesiden her: https://www.forlagetgrif.dk/releases/nej
Tid til Tanker 