Forfatterportræt af Emma Paaske og Cecilie Nielsen

Mød historikere og kongehuseksperter Emma Paaske og Cecilie Nielsen; forfatterduoen bag genudgivelsen Danske Dronninger og den tilhørende DR-serie Dronningeriget. I deres nye udgivelse sætter de fokus på dansk royal historie og dykker ned i de skæbnefortællinger, som endnu ikke er blevet folkeeje. 👑👸Tusind tak for jeres medvirken! Lær den dynamiske duo og deres bog bedre at kende her 👇

“Den oprindelige udgivelse fra 1910 er først og fremmest virkelig godt historikerhåndværk – her 115 år senere er den stadig noget af det bedste, der er skrevet om de danske dronninger.

Derudover har Emma og jeg skrevet et forord, en kort tekst om Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard og så har vi skrevet tekster om de seks glückborgske dronninger, der ikke var med i den oprindelige tekst. På den måde håber vi at bogen kan bruges som et samlet opslagsværk om de danske dronninger lige fra Thyra til Mary. 

Vi drømte om en bog man havde lyst til at have liggende fremme (…)

Q: Hvilke overvejelser er der gået ind i forsidedesignet?

Emma: Vi er jo nok lidt bibliofile og derfor var det vigtigt at bogen skulle være smuk og sende en hilsen til den gamle – uden at være en kopi. Vi ønskede en bog man har lyst til at slå op i og gå på opdagelse i.

Cecilie: Noget af det første vi talte med forlaget om – udover selve grundideen om at genudgive Danske Dronninger – var at det skulle være en smuk bog. Derfor er der virkelig blevet arbejdet meget med både forside, omslag, tegningerne inde i bogen (tegnet af Sine Jensen) og tekstens farver. Vi drømte om en bog man havde lyst til at have liggende fremme og vi er meget glade for resultatet selv.

Det er Helga Askehave, der har lavet omslaget og de eneste ønsker Emma og jeg har haft er at den gerne måtte sende visuelle hilsner til den originale og at vi elsker marmoreringer. Den sart grønne og lilla farve er Helgas ide. Vi har aldrig selv overvejet, at der skulle være en dronning på forsiden – og vi ville ærlig talt heller ikke være i stand til at vælge en enkelt ud af dem alle sammen.

Q: I er jo begge historikere og er vant til at formidle historie. Men jeg forestiller mig at den orale formidling af et historisk emne er anderledes end den skriftlige. Hvordan har oplevelsen været for jer med tilblivelsen af denne bog – at skulle skrive historien, for fremtidige generationer at kunne læse? Og har I noget erfaring I har kunne trække på i tilblivelsen? 

Cecilie: Den del af mit arbejde på DR som folk ser er rigtig nok meget oralt – men der er faktisk en hel del af min arbejdstid, der går med at skrive. Jeg skriver manuskripter, speaks og en sjælden gang imellem også artikler eller portrætter. Så på den måde er det med at skrive ikke uvant for mig. Men at skrive til TV eller podcast føles ikke nær så ‘blivende’ som at skrive en bog. Jeg har siddet meget med en følelse af at gerne ville gøre mig ekstra umage. Både fordi en bog ikke bare sådan lige forsvinder igen, men også for at ære Ellen og Johanne. 

Emma: Formidling er altid meget specifikt, uanset hvilket medie der er tale om. En bog, og især at skulle træde i samme fodspor, som Ellen og Johanne, er umuligt og angstprovokerende. Derfor har det også været vigtigt for mig at læseren kan skelne mellem os og de oprindelige forfattere.  

Udover mit arbejde med Cecilie og dronningerne, har jeg ansvaret for de kongelige efter 1845 på Lex.dk. Det er skriftlig formidling, men anderledes skriftlig formidling end vores bog. Derudover har jeg været medforfatter på 22 ture i København du skal på og Danmarks konger og dronninger.

“Jeg har siddet meget med en følelse af at gerne ville gøre mig ekstra umage. Både fordi en bog ikke bare sådan lige forsvinder igen, men også for at ære Ellen og Johanne.”

Q: Hvad betyder det at være ‘historiker’? Hvordan ser en normal arbejdsdag ud?

Emma:
Historiker er mange ting og kan se ud på mange måder. Jeg sidder til dagligt på Rigsarkivet. Tit er mine dage ikke ens. Nogle dage er jeg kun på mit arbejde, andre dage optager jeg podcasts, skriver eller laver tv. 

Cecilie: Jeg arbejder til dagligt på DR. Jeg laver TV-dokumentarer og podcasts om historie sammen med en masse kollegaer, og så er jeg med til at dække begivenheder i kongehuset som ‘Historie- og kongehuskorrespondent’ i DR Nyheder. Mine dage ser også vidt forskellige ud. De rolige dage går med at læse, researche og forberede, de mere vilde dage går med optagelser eller store LIVE-udsendelser som ved eksempelvis tronskiftet i januar 2024.

Q: Er I hver især specialiseret inden for en særlig gren af dansk historie – foruden jeres fælles interesse for danske dronninger? 

Emma: Jeg har især specialiseret mig i renæssancen.

Cecilie: Når det kommer til historiske perioder, er jeg nok hvad jeg vil betegne som en generalist. Jeg har brugt de sidste knap 15 år på at formidle historie på DR’s platforme og der har jeg beskæftiget mig med enormt mange forskellige perioder i Danmarkshistorien. Så på den måde er jeg specialiseret i historieformidling først og fremmest. 

Q: Hvorfor er det vigtigt med et fokus på dronningerne i dansk historie?

Emma: Fordi dronningerne, ligeså meget som andre magtpersoner, har haft indflydelse på vores samfund. og fordi historien ikke kun er en ting, historien er nuanceret.

Cecilie: Og fordi historien om ‘kvinder og magt’ går længere tilbage end de sidste par hundrede år.

Q: Hvad kan den moderne læser overordnet set lære af at læse Danske dronninger? 

Emma: De kan blive klogere hvad og hvordan magt er blevet forvaltet, samt få en mere nuanceret udlægning af monarkiet. Dronningerne var og er en vigtig brik i vores historie, vores fælles forståelse og historiens syn på dronninger (og dermed også kvinder). Magt og kvindens rolle er ikke lineær, men i konstant udvikling – på godt og ondt.

Cecilie: Vi håber at man sidder tilbage med et billede af, at historien om kvinder og magt går langt tilbage i tiden. At det ikke kun er inden for de sidste par hundrede år at kvinder har arbejdet sig frem mod også at være en del af magtlaget. Det er på ingen måde fordi kvinder har siddet aller øverst eller har haft mest magt – og generelt set har mænd haft magten når man kigger ned gennem Danmarkshistorien. Men dronningerne har haft muligheden for at agere i et magtrum – nogle af dem har brugt det, andre har ikke. Og på den måde har rollen som dronning givet muligheden for langt mere magt end rigtig mange mænd har haft.

Q: Ser vi mod de store tænkere som Foucault, er ord og handling magt. I vores tale og sprogbrug, kan vi holde hinanden nede. Da ord dog har magt, er brugen af ord da også en måde at ændre magtbalancen på (Information, Vi må anerkende, at ord har magt, 2017). Er det essentielt baggrundtanken til denne bog? 

Emma: Ord er magt, viden er også magt. Hvis vi ved hvorfor vi bruger hvilke ord og hvorfor vi handler som vi gør, er der større chance for at vi forstår hinanden. Jeg tror hellere jeg vil sige at oplysning og nuancering har været vigtig for os i arbejdet med bogen.  

Cecilie: Altså, jeg må indrømme at jeg ikke lige går rundt og tænker så frygteligt meget over Foucault i min hverdag. Men ord er magt – men som Emma siger, er magt også mange andre ting. Og vi er helt enige om at vores hovedformål først og fremmest er oplysning og nuancering. De mest konkrete tanker hos mig, når det kommer til ord, er nok at jeg tænker meget over hvilke ord jeg bruger når jeg formidler. Jeg vil enormt gerne tale (og skrive) i et sprog, der er til at forstå. Jeg mener ikke, pointer har så meget værdi, hvis de ord der bliver brugt, gør dem unødigt svære at forstå.

Q: Nogle kender jer jo allerede fra Dronningeriget på DR. Hvordan adskiller bogen sig fra DRs serie om de danske dronninger? 

Cecilie: For os er der meget stor forskel på Dronningeriget og Danske Dronninger. Og det har også været en helt anden proces for os at genudgive Danske Dronninger. Det her med at samle stafetten op fra Ellen og Johanne har føltes ret vildt. Og så er en bog bare markant mere ‘blivende’ end både podcast og TV. Bogen er som den er og kan (forhåbentlig) bruges mange år fremover, hvorimod både TV og podcast taler utroligt meget til sin egen samtid og på sin egen samtids præmisser – de forgår simpelthen hurtigere.

Q: Har I en ‘favorit’ dronning eller dronningehistorie? 

Emma: Det er så svært at vælge. Jeg falder næsten altid i et stort hul og forsvinder, når jeg læser og beskæftiger mig med Sophie Amalie og Emma af Normandiet. Men jeg er lige nu vældig optaget af Philippa og hendes forhold til hendes mand – Erik af Pommern og hendes svigermor Margrete 1. 

Q: Den folkekære Dronning Margrethe den 2. har abdiceret. Hendes Majestæt Dronning Mary og Hans Majestæt Kong Frederik er nu i færd med at ‘overtage posten’ som det nye danske regentpar. Hvilket eftermæle efterlader Dronning Margrethe 2. set med jeres øjne? Hvad kommer I, eller andre historikere, til at skrive om hende i historiebøgerne?

Emma: Margrethe 2. er en historiefortæller. Hun er reelt vores første regerende dronning. Hun forstår at fortælle sin egen historie gennem monarkiets historie. Både ved formelle lejligheder, ved private og gennem brug af tøj og smykker.

Cecilie: Jeg tror jeg vil kalde hende ‘en historiebevidst fornyer’. Hun har på mange måder fornyet det danske kongehus, men hele tiden gjort det med et ekstremt stort blik for historien.

Q: Man siger, at et billede siger mere end tusinde ord. De fleste danskere er stødt på Christian den 4. i deres historiebøger, og har en fornemmelse af, hvordan han så ud. Mange har også set tegninger af Harald Blåtand eller Svend Tveskæg. Når jeg går en tur igennem dansk historie, kan jeg ikke genkende kvinderne på væggene. Hvornår har vi fortalt dronningens historie nok til at danskerne vil kunne genkende dem på billeder? 

Cecilie: Tja, det er jo et godt spørgsmål. Der går jo ærlig talt nok et godt stykke tid endnu. Et af de spørgsmål vi har mødt mange gange er, om der virkelig kan blive ved med at være flere historier at fortælle om dronningerne. Og altså, for hver konge er der jo mindst én dronning, så på mange måder er det jo et mærkværdigt spørgsmål, som man aldrig ville stille når det kommer til kongerne. 

Emma: Vi skal i hvert fald have folk til at kunne fremmane et billede af en dronning nemt. Men hvornår er nok nok? Jeg synes desværre der er opstået en tendens, hvor vi nu siger, arh nu har vi vist talt noget om de kvinder (udstillinger, bøger, tester, historie mm.) – hvorfor har vi det? Det har vi slet ikke. Men det kunne være rart hvis vi kunne skrive, læse, lytte og se ting om både konger og dronninger.

“En konge uden en dronning er en konge uden børn – og en konge uden børn har ikke nogle brikker på spillepladen, når der skal laves ægteskabsalliancer med andre fyrstehuse.”

Q: “Der skal mere end bare en mand til at bygge et kongehus” – citat fra jeres snak til Historiske Dage i København 2025. Kan I uddybe, hvad I mener?

Cecilie: Egentlig er det meget simpelt: en konge kan ikke føde børn. Og det kan godt være at en konge kan udføre det at være konge uden at have børn, men uden børn har han ikke nogen at give magten videre til. Og både når det kommer til valgkongedømmer og til arvekongedømmer, så er der rigtig meget af de dynamikker, der ligger i fyrstehusene, der handler om at fastholde magt. Og hvis du skal fastholde den, så er det en klar fordel at have nogen at give magten videre til. Derudover er der perspektivet om ægteskabsalliancer. I dag forestiller mange sig nok, at royale ægteskaber er noget med at en prins og en prinsesse forelsker sig i hinanden, bliver gift og så lever de lykkeligt til deres dages ende. Men det er altså eventyr-versionen og har ikke så frygtelig meget at gøre med virkeligheden.

Historisk set er et fyrsteligt ægteskab først og fremmest en politisk alliance mellem to fyrstehuse og på den måde bliver det ret svært at lave den slags alliancer uden at have børn. Så kort sagt: En konge uden en dronning er en konge uden børn – og en konge uden børn har ikke nogle brikker på spillepladen, når der skal laves ægteskabsalliancer med andre fyrstehuse. 

Emma: Ingen dronning – intet kongehus i fremtiden. Dronninger har ageret regenter, fredsgaver, brikker i et større spil og livmoder for kommende konger, prinser og prinsesser. Sat på spidsen er en konge ikke særlig meget værd uden en dronning.

Q: Der er dronninger som ‘dronninger’ og dronninger som regenter. Vi har haft Margrethe den 1. og Margrethe den 2. som aktive regenter – på hver sin måde, i forhold til historien. Hvad ser I, at dronninger skal betyde for fremtiden, og kvinder og unge piger i dag? 

Cecilie: Teknisk set var M1 ikke regent af Danmark, men ‘rigets formynder og fuldmægtige frue’. Reelt set var hun dog formentlig et af de største politiske genier Danmark nogensinde har haft – og hun fortjener i den grad den store plads, hun har i Danmarkshistorien. 

En hovedpointe for os er at historien om ‘kvinder og magt’ går længere tilbage i tiden end de sidste par hundrede år. Dronningerne har haft muligheden for at være en del af et magtrum og ved at kende deres historier får man også et indblik i, hvordan kvinder i den absolutte elite faktisk har haft muligheder, der ikke har været alle forundt. 

Emma: Dronning Margrethe 2. er reelt den eneste regerende dronning vi har haft. Vi har alle brug for at spejle os i historien. Det er på mange måder vigtigt at kunne perspektivere og lære af historien.

Q: Tidligere har et kongehus altid ageret meget diplomatisk og ikke været politisk. Nu har vi imidlertid en politisk situation, hvor sprogbrugen flytter sig voldsomt. Hvilke signaler skal man sende som regent i dag, og har det en betydning for Dronning Mary, som i dag er dronning, men ikke regnet, til forskel for Margrethe? 

Emma: Et kongehus er politisk. Kongehuset er en del af Grundloven. Før vi fik demokrati, var kongehuset enevældigt og før det taler vi om adelsvælde og valgkongedømme. Det er klart at efter vi fik demokrati, så har kongehusets rolle ændret sig. Det skal fremstå apolitisk og diplomatisk. Det er det også. Selvom vi synes kongehuset udtaler sig politisk – så er der stadig tale om sager, som ikke splitter os, men snarere samler os. 

Q: Hvad læser I selv lige nu?

Cecilie: Jeg bruger en del tid på at læse om Østersøhandelen i 1300-tallet. Mit næste projekt i DR berører nemlig det, så jeg skal lige have støvet den del af godt og grundigt. Så på mange måder noget helt andet end dronninger – og så alligevel ikke, for det er i den periode, at Margrete 1. kommer på spillepladen. 

Emma: Jeg er begyndt at læse Stormfulde Højder igen og så læser jeg The Construction of Witchcraft in Early Modern Denmark.

Q: Hvad er jeres bedste råd til every day Kings and Queens i Danmark (I ved, alle ‘os andre’ 😉), der søger mere viden om dansk historie, men fortalt ud fra et mere kvindeligt/feminint perspektiv?

Cecilie: Lige for tiden ligger der en glimrende Channel4-serie på DRTV, der hedder ‘Dronninger, der ændrede verden’. Den er let fordøjelig og har et dejligt uhøjtideligt musikvalg. Det kan jeg godt lide. 

Emma: Jeg vil gerne anbefale serien: Mary & George (fiktion), bogen Rival Queens og BBCs udvalg af historiske podcasts.


E: Kaffe og matcha

C: Kaffe

C: Mener du skønlitteratur eller faglitteratur? I så fald KLART faglitteratur. Jeg kan godt lide skønlitteratur, men der er så stor en del af mit arbejde, der er at læse, så trangen til at læse er bare ikke ret stor når jeg har fri. 

E: Faglitteratur

C: Historiker

E: Historiker

E: Macbeth af William Shakespeare eller Frankenstein af Mary Shelley

C: Og når man er færdig med dem, så eventuelt Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte. Virkelig fin lille bog, der så tydeligt viser at fortiden ikke kan forstås sort/hvid. 

C: Kommer helt an på til hvad jo? Jeg går oftes efter nyere faglitteratur, men man skla aldrig kimse af gamle bøger.

E: Hvis det er skønlitterært, så gammelt. Faglitteratur er en skøn blanding af gammelt og nyt for mig.


C: … ferie med min familie

E: … sommer og is

C: …at jeg fik skabt tiden til at Emma og jeg kan lave en bog mere om alle de spændende royale kvinder, der ikke er med i den her bog. Men altså, hvem ved? 

E: … at jeg havde flere timer i døgnet til at arbejde mere med dronninger og kvinder tæt på magten sammen med Cecilie.

C: …at der ikke er en dronning på forsiden af bogen. Det har jeg ikke selv overvejet så meget som et sekund. 

E: …at der altid er en diskussion om hvorfor kvindehistorie er vigtigt, når der bliver udgivet noget om kvinder.

C: …de centrale kilder til hvor vigtig hun var er runesten. Og runesten er bare mega fede. 

E: …fordi hun er en historisk figur, men også en mytisk figur.

C: …at Gorm den Gamle er Danmarks første konge. Nøj, det er noget jeg kan tale længe om. Og Emma har været udsat for det en del gange nu. (Undskyld, Emma.)  

E: … alt ved Christian 2. og hans ophold på Sønderborg Slot, hans tur i lillebælt og hans forhold til Dyveke, Mor Sigbritt og dronning Elisabeth.

E: … ikke velkomment i mit hjem

C: …noget jeg er lidt overrasket over, at folk har så stærke holdninger til?

C: …garanteret noget helt almindeligt. Hvorfor har alle altid været noget særligt i deres tidligere liv? 

E: … kromutter