Forfatter: Arne Lindmo
Illustrator: Ida Skjelbakken
Forlag: Turbine
Sider: 157
Om bogen
Jeg elsker en god magisk fortælling. Hvis den kan trække nogle tråde til gammel overtro, nordisk mytologi eller folkesagn, er det bare endnu bedre. Og Trollheim opfylder på den måde mine håb for Krageslottets hemmelighed og Trollheim-serien.
Bogen er let at læse, og der er speed på handlingen. Lige som det skal være. Man ved også bare når man åbner en bog, at hvis der er et flot kort på de første sider, så bliver det episk. Det er en tese jeg endnu ikke er gået galt i byen med, for den holder også stik her.
Forfatteren udtaler blandt andet: “Mange lærere har sagt, at bøgerne har fungeret virkelig godt som højtlæsningsbøger for klassen, på grund af bøgernes hurtige tempo, tydelige sprog og de korte kapitler med “cliffhangere”. Forældre har også fortalt mig, at børn, som kæmper med at læse, eller som ikke kan lide at læse, endelig fandt noget, som faldt i deres smag i Trollheim, og at den ovenikøbet har været en hjælp til at få et mere positivt syn på bøger” (uddrag fra pressemeddelelse, Turbine).
Her rammer Arne Lindmo fuldstændig høvedet på sømmet. For det er spændende, drømmende, eventyrligt. Jeg forestiller mig at serien her ville fungere kanon på HBO eller Netflix!


Det eneste jeg vil nævne, jeg simpelthen ikke kunne undlade at bide mærke i, er beskrivelsen af Tobias, der lyder “Adam var høj og slank, mens Tobias var lav og med så rund en mave, at han sikkert kunne trille en hel omgang, hvis han snublede og væltede forover” (citat, s.13). Modsætninger mødes, og de fungerer som dualisme mellem karakter i en bog, og man må gerne tænke at jeg er snerpet med den her kommentar – men er det ikke lidt voldsomt. Især når det ikke bruges aktivt i bogen. Det hæmmer eksempelvis ikke hans aktivitetsniveau eller kunnen, i kamp med oldtidsvæsener. Adam beskrives heller ikke som om han er så høj og slank, at han let kunne væltes i vinden.
“Jeg har altid været glad for at læse om gamle myter. Det, at mange i gamle dage troede, at disse fortællinger var sande, gør dem ekstra fascinerende. (…) Det fik mig til at tænke på muligheden for at blande vores almindelige, virkelige verden med en fantasy-verden videreudviklet af de gamle myter. For myter har meget tilfælles med fantasy-genren: Det handler ofte om monstre, superkræfter og det overnaturlige, og det er jo nogle af de sejeste ingredienser, fiktion kan indeholde!” (citat, Turbine)
Klik her for at læse mere om Krageslottets hemmelighed. Klik her for at læse mere om hhv. Hævneren fra Helheim og klik her for at læse om 3. bog i serien, Underjordisk mission.

Bogen fik i 2022 ARK’s børnebogspris i Norge; en litteraturpris, som kåres af mere end 10.000 børn fra 5.- 6. og 7. klasse (turbine.dk). Det siger også meget i sig selv 💙
Faktabokse fra bogen
Forfatter Arne Lindmo er født i 1981 og voksede op på Inderøy i Trøndelag i Norge. I dag bor han i Oslo. Arne elsker at skrive spændende fortællinger inspireret af myter og folkeeventyr, emner, der har fascineret ham, siden han var en lille dreng. Udover bøger elsker han også at spille skak og computerspil. Når han er ude, foretrækker han basketball og slalom, gerne sammen med sin søn, eller også går han ture med sin kat Kiki.
Illustrator Ida Skjelbakken er født i 1979 i Lørenskog i Norge. Hendes fotografiske stil levendegør bogen karakterer og kampscener på filmisk vis. Hendes fremstilling er imponerende, og stilen passer perfekt til fantasygenren!
Skal den læses?
