Historien om Peter Madsen – Netflix eller Mofibo?

Peter Madsen. Et navn man i dansk historie ikke glemmer lige foreløbigt. Historien om ubådssagen, hvor Peter Madsen og Kim Wall i 2017 tager ud på vandet i hans hjemmelavede ubåd UC3 Nautilus. Journalisten vender ikke hjem i live, og en intens eftersøgning i vandet mellem Danmark og Sverige, starter. Otte dage senere, dukker de første spor op da en cyklist falder over Kim Walls torso på Amager.

Til dig der gerne vil dykke dybere ned i ubådssagen om Peter Madsen, er der af nyere fortællinger både en dokumentar fra Netflix, Into the deep (2020) og en udgivelse fra Peoples, Under overfladen du kan overveje at dykke ned i. Begge fortællinger giver et indblik i Peter Madsen som person, konteksten omkring hans arbejde og det efterfølgende mord, men på hver deres måde.

Into the deep på Netflix er en true-crime dokumentar. Hvad der er særligt ved denne dokumentar, er at den oprindeligt skulle have handlet om noget helt andet. Det skulle ikke have været en true-crime dokumentar

Da journalisten Kim Wall forsvinder, sker dette midt under optagelserne af netop denne dokumentar. Og netop denne viden, gør nogle af de udtalelser Peter Madsen er kommet med, til en helt forvrænget, mærkelig oplevelse. Fordi at høre ham tænke, sige, se ham reflektere, gøre, det er alt sammen med en helt ny betydning til sig.

On the Nautilus, I began to realize that everything is possible. That even the most unimaginable dream could be turned into reality, if you decide enough.

Peter Madsen, Into the deep

Ideen om Peter Madsen i dokumentaren, er en somewhat glad, selvstændig mand, med en tro på, at han kan flytte bjerge. Han har skabt et enormt fællesskab omkring sig af frivillige og praktikanter, der elsker og ser op til ham, og det han kan. Derfor er de første minutter af dokumentaren også de stærkeste, for det er her vi, in real time, ser de frivilliges reaktioner på nyheden om Peter Madsen og Nautilus der er sunket. Og om journalisten Kim Wall, han efter sigende har sat af i indre København, men hendes kæreste og familie står fast ved, at de ikke har set hende. Forvirringen i de frivilliges ansigter, deres forsøg på at stykke mening sammen i den groteske sandhed, er faktisk hjerteskærende. For her dør ideen om en helt og et ikon, og det er helt uvirkeligt at se på de optagelser af Peter Madsen i dag, og vide hvad der sker, og vide hvad han har gjort, og så de ham, som de frivillige har set ham.

Rating: 5 out of 6.

Under overfladen. Profil af en morder af Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen er en helt anden sag. Jeg lyttede selv til historien som lydbog, men den findes også i trykt version.

Bogen er langt mere nøgtern i dens fremstilling af Peter Madsen og hele sagen, end dokumentaren. Det skyldes selvfølgelig også forskellen mellem ord og billeder, hvor dokumentarens billeder står meget, meget stærkt. Men ligeledes fokuserer hver fortælling på forskellige aspekter af Peter Madsens liv. Historien går langt mere her på Peter Madsens liv, og fortæller en livshistorie om en svigtet dreng. Men det fortæller også historien om en mand, der havde mange tegn på adfærdsproblemer, manglende etiske grænser og en konstant søgen efter nye, vilde oplevelser.

Selvfølgelig er der ting vi kan lære af Peter Madsens måde at være på og kommunikere på, men han var i sin væremåde hverken meget anderledes fra andre psykopater eller mordere, vi har læst og hørt om i alverdens true-crime litteratur.

Rating: 4 out of 6.