Udgivelser jeg glæder mig til i 2024

Og så gik året. Er det ikke vildt? Jeg har svært ved helt at forstå det selv, men jeg ved, at jeg kigger tilbage på et helt fantastisk læseår. Jeg er kommet vidt omkring i genrer, og kan nu endelig se frem til læseåret 2024. De danske forlag har allerede smidt kataloger for det kommende år op, og der er masser af gode læseoplevelser at glæde sig til.

Så, nok dans om den varme grød, lad os gå direkte ind i det! Det her er de læseoplevelser i starten af 2024 der er blevet annonceret, jeg glæder mig til at læse ❤️ 👇

Januar

GRIMM

En skrækindjagende bromance mellem to absolutte sværvægtere på den danske gyserscene.

Grimm – Nogle historier er så modbydelige ... består af 23 af Brødrene Grimms grummeste eventyr, genfortalt på en måde, så det kravler helt ind under huden på en. Alle der elsker fantasy vil elske denne samling af grumme eventyr. 

Bogen indholder desuden tre helt nye genfortællinger af tre klassikere, som ikke tidligere har været udgivet: Askepot, Rottefængeren og “Børnene der legde slagter”. 

Udkommer 10. januar.


HVIS (ATOM)KRIGEN KOMMER

Da de første atombomber i 1945 detonerede over Japan, trådte verden ind i atomalderen. Begejstringen for den nye teknologi blev til bekymring, i takt med at våbenkapløbet mellem Warszawapagten og NATO tog til. 

I Danmark iværksatte myndighederne omfattende, men hemmelige planer, der skulle sikre befolkningens og det danske demokratis overlevelse i tilfælde af krig. 

Hvis (atom)krigen kommer opruller fortællingen om Danmarks frygt og håb under den kolde krig, og der kastes lys på nogle af de hemmeligholdte planer, som efter Murens fald lige så stille blev lagt i skuffen. 

Udkommer 15. januar.


Hi, I’m Victoria. A single-minded, self-absorbed, overly-sensitive, perfectionistic plate of shit with a side of victim mentality (if described by my mom). My exes would probably also mention my “tough guy act” and my tendency to overthink everything, but honestly, who gives a shit about them? I at least pretend not to. I usually consider myself a very honest, logical, ambitious, and determined cock teaser who often finds herself oversharing information about recent sexual experiences. Trust me, there’s nothing that I want more in life than to be mysterious, but I just can’t shut the fuck up, so I might as well write a book exposing myself completely.

My desperate need for male validation and my perfectionist qualities came to bite me in the ass when I developed an eating disorder at fourteen years old. My view on nutrition became extremely distorted which unfolded into dietary restrictions and excessive exercise, that gradually worsened over the five following years. When I finally gained some self-awareness and realized how much the eating disorder had consumed me (ironically enough), I acknowledged that I needed help.” – uddrag fra bogen.

Udkommer 25. januar.


GUDESTORM

Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København.

Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten.  

Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden.  

Udkommer den 25. januar.


SNYDT UD AF NÆSEN

Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om.

Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster.

Udkommer 25. januar.


SMASK

Theodors fingre slipper min hud, han trækker ud i bh’en, holder den et sekund hårdt udspændt, mens han ser på mig med et blik, der på en måde er drillende, på en måde temmelig nedladende. Så slipper han, og bh’en svirper ind på min ryg. Smask.

Det plejer at være Rosa, som drengene er vilde med. Men hotte Theodor vil kun have Maja, og han vil have hende med hud og hår. Hun skal være hans. Hans alene. Og det vil Maja gerne. Selvfølgelig. Koste, hvad det må.

Udkommer 30. januar.

Februar

PIGERNE FRA SPROGØ

Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Kvindehjemmet på Sprogø? Hvordan var deres hverdag på øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Og hvorfor blev denne ide blev betragtet som en del af det, der gjorde den danske åndssvageforsorg til ”verdens bedste”?

I perioden 1923-1961 blev ca. 500 kvinder, som blev anset for at være ”løsagtige” og ”moralsk defekte”, anbragt på Sprogø. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt inden for åndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside.

Udkommer 1. februar.


DEN TAVSE GÆST

Aidan er en hårdtarbejdende far og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. 

Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. 

Udkommer 15. februar.


SO LATE IN THE DAY

Novellesamlingen består af tre historier om forholdet mellem kvinder og mænd. Hvordan var livet blevet for Cathal i titelnovellen, hvis han havde opført sig anderledes over for din forlovede? I ‘En lang og smertefuld død’ forstyrres en forfatter på sit skriveophold i Heinrich Bölls his af en bedrevidende og nedladende tysk akademiker. Det bliver straffet. Og i ‘Antarctica’ tager en gift kvinde udenbys for at dyrke sex md en fremmed. Samlingen er noveller om kærlighed, begær, svigt og kvindehad og de evigt fascinerende dynamikker mellem kvinder og mænd.

Udkommer februar 2024.

Marts

MAAME

Hele sit liv har hun fået at vide, hvem hun er. For sine ghanesiske forældre er hun Maame: Den, der tager sig af familien. Stand-in for sin mor og primær plejer for sin far, som lider af Parkinsons. Den, der sørger for husfreden og holder på hemmelighederne.

Da Maddie endelig får chancen for at forlade hjemmet, er hun fast besluttet på at blive den slags kvinde, hun ønsker at være. En, der går i knaldgult jakkesæt, dater mænd, der bestemt ikke er på hendes mors liste over potentielle ægtemænd, og kan sige fra over for sin lunefulde chef. En, der ikke prøver at google sig til svaret på alle livets små og store valg.

Men da tragedien rammer, er Maddie tvunget til at se på de mulige risici – og belønninger – der følger med at sætte sit hjerte på spil. Hvor meget skal hun miste for at finde sin egen stemme?

Udkommer 7. marts 2024


ENDNU EN SAVNET PERSON

Der er en mand derude. Hans våben er ikke en pistol eller en kniv. Det er en hemmelighed …

OLIVIA

22 år gammel. Ingen forhistorie med at løbe væk. Sidst set på et overvågningskamera på vej ind i en blindgyde. Og kom ikke tilbage. Savnet i et døgn – indtil videre …

JULIA

Detektiven, der leder sagen. Hun ved, hvad hun kan forvente. En desperat familie, et tikkende ur og mange timer væk fra sin datter. Men Julia aner endnu ikke, hvor tæt på hjemmet denne sag vil komme. Hendes families sikkerhed afhænger nemlig af én ting: Julia må ikke finde ud af, hvad der skete med Olivia, og hun skal frame en anden for hende …

Hvad ville du gøre?

Udkommer 14. marts 2024

Jeg håber det kunne inspirere! Er der nogle af de ovenstående bøger du skal læse?