Forsoneren

Forfatter: Viveca Sten

Forlag: alpha

Sider: 444

Reklame: bogen er fra min arbejdsplads

Karakterer med noget på hjerte

“Påsken nærmer sig, og skituristerne strømmer til Åre. På luksushotellet Copperhill Mountain Lodge findes forretningskvinden Charlotte Wretlind brutalt myrdet i sin suite, og panikken spreder sig på det fyldte hotel. Politikommissær Daniel Lindskog og hans kollega Hanna Ahlander må aflyse deres påskeplaner og kaste sig over sagen. Det viser sig, at ofret havde store planer i området: Det gamle, forfaldne højfjeldshotel i Storlien skulle rives ned og erstattes med et stort mondænt skihotel. En plan som har bragt sindene i kog hos de lokale.  Daniel er i al hemmelighed begyndt at gå hos en psykolog for at lære at håndtere den vrede, der fra tid til anden bruser op og giver problemer både på hjemmefronten og arbejdet, og også Hanna kæmper med at få styr på sit følelsesliv. Sammen føres de ind i en snørklet efterforskning fyldt med vanskelige relationer, svære konflikter og smertefulde barndomsminder.” (saxo)

Lad mig starte med at sige, at jeg absolut ikke er fan af krimi til dagligt. Jeg finder genren kedelig og genkendelig, med de få bøger inden for krimiens verden, jeg nu engang havde læst før i dag. Og Forsoneren er tredje bog i Mordene i Åre-serien Viveca Sten, men det faktum skal man ikke lade sig afskræmme af. Historien flyder så let og naturligt og vi lærer så meget om vores hovedkarakterer løbende, at man sagtens kan hoppe ind i 3’eren, som jeg gjorde.

Hovedkaraktererne – Hanna og Daniel – er helt vildt charmerende at følge. Jeg elsker den konstant skiftende fortællervinkel, hvor vi skiftes til at være i hovedet på dem og alle involverede i bogen. Kapitlerne er korte – nogle maks 2 sider, andre en 5 stk., men de er absolut ikke længere end at der sker det der skal ske, for at mysteriet giver mening, og så er vi videre. Det er ikke samme fortæller i alle kapitler, men det forstyrrer ikke læsningen. Det er en direkte page-turner. Jeg har faktisk ikke læst noget lignende, og jeg er så imponeret over Viveca Stens evne til at flette et så gennemtænkt plot sammen med så mange karakterer. Man er ført med sikker hånd fra de allerførste sider, og det giver en ro som læser 📚

Alle karaktererne er spændende at følge, og de har alle sammen noget på hjerte der bringer dem sammen løbende, eller skaber konflikter. Plottet er ikke forhaster, og selvom det alligevel er en basse på over 400 sider, mærker man ikke dens længde. Man flyver bare igennem siderne.

“Tidligere har Hanna ikke spekuleret så meget over behovet for kvindelige rollemodeller, snarere har hun trukket på skuldrene ad spørgsmålet. Nu forstår hun pludselig godt, hvad det handler om. Grip får Hanna til at blive en bedre efterforsker. Hun føler sig tryggere i sin egen rolle med en kompetent kvinde, som leder af afdelingen. I en sag som denne, hvor det handler om ekstrem vold mod en kvinde, føles det særlig godt.“

Citat fra bogen, s.80

Feministisk krimi

I virkeligheden tror jeg at jeg vil nærme mig at kalde det en feministisk krimi. Eller i hvert fald en krimi og et værk generelt, der har noget at sige til sin læser, mens man bliver introduceret for mordgåden. Viveca’s kommentarer om det virkelige liv i relation til historien, karakterernes indbyrdes dynamikker og forventninger til hinanden, og Daniel og Hannas erfaringer fra deres fiktive arbejde relaterer sig til den virkelige verden. Og det er sat så smukt sammen. Se eksempelvis citatet nedenfor 👇

“Man kan ikke lære gamle hunde nye tricks, som hans mor plejer at sige, når Anthon spørger, hvorfor hun, der stadig arbejder fuldtid som tandplejer, stadig er den, der laver maden derhjemme og gør rent. Nu hvor faren er gået på pension, burde han kunne trække et større læs på hjemmefronten“

citat fra bogen, s.88

På den måde kommer man igennem et ret gennemtænkt og grotesk mor på en kvinde, og ikke mindst et meget detaljeorienteret mord, men ikke uden at mærke en lille kritik og et stik til virkelighedens verden. Til situationer, vi kender hjemmefra; både fra arbejdet og bag private døre. Og det er dét, der gjorde den her bog så fantastisk lækker at læse. Den var spændende, den var relevant, karaktererne havde noget på hjerte og selvom vi gik i dybden med et voldsomt kvindemord og misbrug af samme, var det ikke uden en påmindelse om, at historien ikke bare skal vække gru; den skal starte en tankestrøm hos læseren, på den måde hvorpå vinder egentlig behandles i vores samfund.

Jeg ved ikke om forrige bøger har været skrevet på samme måde, eller om det er et tematisk baggrundstæppe der kommer til at forsætte i fremtidige bøger. Men jeg kan lide det, og jeg håber, at det er tilfældet. Jeg glæder mig til at læse alt Viveca Sten fremover udgiver ❤️

Hvis du vil læse mere om bogen, kan du gøre det, ved at klikke her. Linket fører dig videre til SAXO. Du kan også finde et link til en gratis læseprøve på bogen fra Alpha Forlag, ved at klikke her.

---