Carnivora

Forfatter: Caroline Stadsbjerg

Forlag: Forlaget Futurum

Sider: 228

Om bogen

“Det startede som et forsøg. Føst tog man personer fra dødsgangen og sendte dem til slagterrierne, de skulle jo dø alligevel. Senere begyndte man at opdrætte homo cibus. Madmennesker. I et dystopisk samfund, hvor dyrene er uddøde, har en ny menneskeart erstattet kødproduktionen. I cibusindustrien findes ingen individer, kun produkter. Men hvor går grænsen mellem menneske og cibus, og hvordan vurderer man, om ét menneskeliv er mere værd end det andet? Hannah forsøger at finde sin plads i voksenlivet, da et uventet møde ændrer alt. Snart står hun over for en beslutning, der kan betyde liv eller død.”

WARNING! Dit liv bliver helt oprigtigt aldrig det samme, efter at have læst bogen her færdigt 😂 Du kommer til at se verden med helt nye øjne bagefter, men når dét er sagt – det er en vild oplevelse! Og det er en oplevelse du burde unde dig selv.

Jeg må nok hellere starte med at fortælle, at jeg jo kender Caroline fra Instagram på hendes profil @carolinestadsbjerg på Instagram (tidligere @ord_om_), men det påvirker ikke min vurdering af bogen. Jeg var fan af præmissen længe før alt andet, og det er en udgivelse, jeg har glædet mig længe til at læse.

Jeg tror jeg vil starte anmeldelsen med at bede dig om at læse citatet herunder, og husk – vi taler om mennesker 👇

“Dav med jer. Først skal vi derind” sagde Myrk og pegede på en stor bygning, “det er en af de stalde, hvor vi holder cibus. Der er lidt lunt derinde, de skal jo have det godt. Er i klar? Følg i bare med mig”

Citat fra bogen, s.67

Citat kunne lige så godt have været om køer, grise eller høns. Citatet omtalere en setting for de steder vi opdrager og slagter dyr, der med det samme er genkendelig. Men i ‘Carnivora’ handler det om mennesker, vi omtaler på præcis samme måde. Sådan nogle små juveler af stemningssættende beskrivelser er Carolines bog fyldt med, og hver gang de kommer frem i teksten, er det svært at lade være med at rynke lidt på næsen. For det er nogle nasty kontekster hun så sublimt og indirekte skriver frem. I ‘Carnivora’ er det bare hverdag, bare endnu en dag, at vi spiser og slagter andre mennesker (cibus), for hvad skulle vi ellers gøre? Mennesker er jo nødt til at spise kød.

Bogen bygger meget på det underliggende og ubehagelige og den viden vi som læsere har – at det her er forkert, men bliver udfordret, da vi bliver bedt om at holde det i forhold til den måde vi behandler dyr på i dag. Det gøres der ikke yderligere, for at stoppes. Den kan derfor være provokerende for nogen, men jeg vil sige, at det er en bog man er nødt til at læse. Det er godt at udfordre sig selv, og det man tror, man ved om verden.

Vores hovedperson Hannahs møde med cibusopdrættens verden og hendes med-homo sapiens der ikke vurderer cibus til at have menneskelig værdisætning og derfor ikke behandler dem som mennesker, har lidt Katniss Everdeen der ankommer til The Capital i The Hungergames vibe. Der er en særlig scene fra Hunger Games, hvor Katniss netop har forladt sin sultende familie, for at besøge President Snow, hvor en af de deltagende til en stor fest siger hun skal kaste sin mad op, for at have plads til mere. Alt imens distrikterne sulter. Det er den samme fornemmelse af uretfærdighed og ligegyldighed for liv, der chokerer her i Carnivora, hvor Hannah må tage diskussionen op om menneskeliv over for egen familie, arbejdsplads og omgangskreds. Her mærker vi også frustrationen fra Hannahs side i forhold til at fravælge kød (aka mennesker) i sin kost, og den yderligere frustration der skaber i menneskerne omkring hende. Det er tankevækkende, for det er i bund og grund den samme reaktion mennesker mødes med i dag, hvis de vælger kød fra. Det mødes med irritation for ‘nu har vi jo stegt stegen’ og særligt fordi kød i vores verden, altid er hovedpunktet i et måltid. Men hvis jeg svor at fravælge kartofler fra min diæt i morgen og for evigt fremover, tror jeg ikke, at det ville være hverken et problem eller en diskussion til næste familiesammenkomst.

NB – skriften i bogen er meget lille. Tag et kig på billederne, for at vurdere, om det er noget for dig 💚

Fremtiden for vores verden

Det er svært at læse Carnivora, uden at komme til at reflektere lidt over hvordan vores egen verden mon kommer til at se ud i fremtiden. Vi døjer allerede med klima problemer, men det er som snakken om vores generelle mad- og kødproduktion i samme forbindelse er forstummet. Det meste klimadialog handler om transportmidler.

Caroline får også fat i nogle virkelig virkelig ubehagelige iagttagelser fra vores egen verden som den er per 2023; dyr der overmedicineres og os mennesker, der så ved at spise dem bliver mere resistente over for antibiotika, men også dyrene selv. Vi ved jo det er et skråplan, hvor det hele er på vej hen, men hvorfor er der ikke gjort noget ved det? Hvorfor bliver vi ved med at spise som vi gør og fodre dyrene og os selv, som vi nu engang gør?

Carnivora er et skud i bøssen på, hvor galt det kunne gå. Hvad mennesker er i stand til, i forsøget på at redde menneskeracen og den stiller en skarp etisk problematik på linjen omkring værdisætning af menneskeliv og kampen for overlevelse – uanset prisen.

Jeg har afklaret at jeg kender Caroline, så hvis du læser denne anmeldelse og tænker, at jeg er biased, er jeg det jo nok på en eller anden måde. Men jeg tillader mig alligevel at sige, er det her rigtig god litteratur. Det får en til at reflektere, og det er derfor jeg selv startede min bogblog i sin tid – for at læse litteratur, der fik mig til at tænke 💚 Jeg glæder mig til at se hvad der ellers kommer fra hende!