A touch of darkness

Forfatter: Scarlett St. Clair

Sider: engelsk

Sprog: engelsk

Om bogen

“Persefone er kendt som forårets gudinde, men siden hun var en lille pige er blomster døde ved hendes blotte berøring. Efter at hun er flyttet til New Athens, håber hun på, at kunne leve et upåagtet liv forklædt som en dødelig journalist. Men alt forandres, da hun i en forbudt natklub spiller et spil kort med en hypnotiserende og mystisk fremmede. Dødens gud, Hades, har opbygget et spilleimperium i de dødeliges verden, og hans odds er umulige. Persefone bliver pludselig en del af Hades dødelige spil: Hun må skabe et liv i underverdenen eller miste hendes frihed forevigt. Mens hun kæmper for at plante et frø af frihed, vokser hendes kærlighed til Hades – en kærlighed, som både er fortryllende og forbudt…” (fra saxo)

Da jeg stod nede i Arnold Buck for nogle dage siden, gik det op for mig, blandt alverdens spændende fantasy bøger, hvor mange af dem der tager udgangspunkt i græsk mytologi – og her særligt historien om Hades og Persephone. For dem af os der voksede op med Percy Jackson og de af os der bare er voldsomme store nørder inden for græsk mytologi (jeg kan skrive under på begge ✌️), kender vi allerede historien. I boksen herunder kommer en gennegang for dig, der ikke gør:

Persefone er datter af Zeus og Demeter. Hun blev dronning af underverdenen efter at være bortført af hendes onkel, Hades, og dertil tvunget i ægteskab. Hun lever sit liv splittet mellem over-og underverdenen. Uden af parafrase for meget fra Percy Jackson, ved man basically at hun er ude at underverdenen, når blomsterne og livet i naturen kommer tilbage (aka ikke vinter og efterår).

Persephone almost laughed. She wasn’t impressed with the grandeur of the gods; if they could flaunt their wealth, immortality, and power, the least they could do was help humanity. Instead, the gods spend their time pitting mortal against mortal, destroying and reforming the world for fun.

Citat fra bogen, s.14

Jeg synes anmeldelsen er lidt svær. Den gør det den skal for sin genre, men det er alligevel et meget vagt plot, og der er flere ting undervejs der bare virker lidt meh – de sker, fordi de kan. Der mangler på en eller anden måde en større “trussel”, end at Persefone skal ‘frigøre sig selv’ og finde ud af, om hun vil have Hades eller ej. Og så er Adonis’ rolle skrevet ind som sådan en typisk klassisk-romantisk-skurk, uden noget egentlig personlighed som sådan, og det er lidt ærgerligt. Men måske i 2’eren, hvis forfatteren formår at bringe Zeus og Poseidon ind i sagerne, så tager det hele lidt mere fart? Så tror jeg faktisk plottet kommer til at tage fart. Men hvis det forbliver ‘internt’ mellem Hades og Persefone, tror jeg, at det bliver en længere tur op ad bakke. Til gengæld er bøgerne så pæne at jeg er forfængelig nok, til at købe dem.

Bogen er en del af en mindre serie (3 bøger + 1 spinoff) om Hades og Persefone, så hvis du kan lide den, er der mange flere godter hvor de kom fra 🖤🔥 og det er jo nok den bedste nyhed i hele verden, for en true fan.

She’d taken a step toward him, even though some part of her knew it was dangerous. Whatever Hades had gone through in the nigh was clearly still racing through his mind

Citat fra bogen, s.195

Kunne jeg overveje at læse resten af triologien? Jah, det kunne jeg nok godt. Der er stor sandsynlighed for at jeg gør det, for den er ikke dårlig, den er bare heller ikke Kingdom of the Wicket eller The girl who fell beneath the sea. Den er heller ikke ovre i noget Neon Gods ish – den er sin egen, og den er god. Den er bare ikke fantastisk. MEN – den gør det den skal 🖤 Og derfor, hvis man vil læse et sjovt take på græske guder i en moderne kontekst og om kærlighed, valg og frihed, så er det her en rigtig god bog til dig.

Hvis du vil læse mere om bogen, eller købe den, kan du gøre det ved at klikke her.