Med døden til følge

Forfatter: Lars Daneskov

Sider: 173

Forlag: Gutkind

*reklame: bogen er modtaget som anmeldereksemplar*

Rating: 4 out of 6.

“Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se. Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.” (saxo)

Victors værelse stå urørt. Liva må ikke være ude efter skole, og skal komme direkte hjem. Victors værelse må hun ikke røre ved. De spiser aftensmad i stilhed, og det går ikke at Clara hele tiden vil på besøg. Victor fylder det hele, selv om han slet ikke er det. Liva føler sig overset.

‘Med døden til følge’ er en fortælling om de sår vi efterlader i de levende, når en elsket person forlader verdenen. Men det er også en gyser, der bekræfter spøgelser og sætter tanker i gang for læseren – både omkring at leve, at elske og at være til, men også hvorvidt det er nogle i lokalet? Nogle man ikke kan se? Nogen man ikke kan kommunikere med. Men de kan godt se dig.

Blodet kan ikke løbe frit, hvis sørgebindet bliver ved med at sidde stramt. Et menneske kan forsvinde i sine egne rynker. Det forpligter at leve. Ellers …

Citat fra bogen, s.99

Kombinationen mellem sorg og gys, er egentlig ret god. Måske er den også åbenlys? Spørger man Chris Rock, er der en meget naturlig kombination mellem horror og humor, så hvorfor skulle der ikke også være det i dét her tilfælde? 😉

Det fungerer også godt, men man kan bare næsten ikke være ligeså succesfuld med begge dele. Derfor kan forsiden godt – smuk som den ellers er – være en smule misvisende, for dig der tror, at det er en ægte gyser, for det er det ikke. Der er spøgelser med, men nok ikke på den måde de ægte fanatikere gerne ville have. Det smukke ved bogen her er, at den er tidløs – men jeg kan frygte på grund af forsiden, at folk vil tro det er en “Halloween-bog”, eller en bog der skal læses op til oktober. Det er dog ikke tilfældet. Temaet om sorg og savn er lige så velkomment i maj som det er i oktober, men det ved jeg ikke om man kan afkode fra forsiden. Men bogen har en meget smuk pointe til sig – man kan ikke leve som død. Hvis vi lever, skal vi leve. Men puha jeg blev altså også overrasket over dens skumle side i Victors jalousi på Liva, og Livas på Victor; læs den for at forstå.

Sorg blev nemmere, hvis nogen havde skylden. Det var regnens skyld. Det var chaufførens, mørkets, hjelmens. Det var fars skyld. Det var ham, der ikke havde tjekket sin telefon.

Citat fra bogen, s.115

Om forfatteren

Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ”Tro, håb og gorgonzola” i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ”Pissemyre” (2020), ”Maskernes Hus” (2021) og ”Mor har en baby inde i maven” (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland. (saxo)

Hvis du vil læse mere om ‘Med døden til følge’ eller købe den, kan du gøre det ved at klikke her.

NYESTE INDLÆG

I’m glad my mom died

En rå, smuk, hård og fantastisk fortælling fra børnestjernen Jennette McCurdy. Læs den 💛

Read More