Forfatterportræt: Kenneth Bøgh Andersen

Om genfortolkninger, klassikere, og det fantastiske

Kenneth Bøgh Andersen har mange udgivelser bag sig, og er særlig kendt for Djævlekrigen- og Antboy-serierne samt andre udgivelser fra nærmest hele min skoleopvækst, eks ‘Julemandens død’ og ‘Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge’. Som de nyeste tilføjelser i et ellers allerede imponerende katalog, er Kenneth i gang med at skrive nyfortolkninger af gyser-klassikerne, herunder ‘Frankenstein’, ‘Jekyll & Hyde’ og snart også ‘Dracula’.

Q: Wauv, Kenneth altså – hold da op hvor du har mange bøger under bæltet efterhånden og hvis
der er én ting dine udgivelser har til fælles, er det et mere dystert, mørkt og gotisk-horror
element. Særligt med den nyeste ‘genfortalt’ serie, du er i fuldt gang med, der genfortæller
klassikerne blandt klassiskerne inden for gys. Hvad er det ved de lidt mørke og anderledes
fortællinger, du godt kan lide?

A: Grundlæggende er der noget elementært fascinerende ved mørket og det onde – med andre
ord det forbudte – og ved at se, hvad der gemmer sig bag alt det pæne og nydelige – med andre ord
det lidt kedelige. Men det, der tiltaler mig mest, er at diskutere, hvad mennesket er for et slags
væsen, og i den diskussion er man også nødt til at dykke ind i mørket, som vi jo alle sammen
rummer i mere eller mindre grad. Samtidig åbner gysergenren op for en lidt større legeplads, når
man trækker en flænge i virkeligheden og ser, hvilke uhyrligheder der skjuler sig på den anden side og som kan være med til at sætte etiske, moralske og eksistentielle temaer på spidsen.

Q: Jeg er helt vild med ideen bag ‘genfortalt’. De to første udgivelser i serien er ‘Frankenstein’
(2021) og ‘Dr Jekyll & Mr Hyde’ (2022) og der kommer også i foråret 2023 endnu en tilføjelse
til serien med ‘Dracula genfortalt’. Hvad har inspireret dig til at genfortælle gyser-
klassikerne?

A: Jeg har altid interesseret mig meget for de gamle gyserklassikere, som alle moderne
gyserhistorier på en eller anden måde står på ryggen af. De er klassikere, fordi de handler om noget
fundamentalt, og stadig er vedkommende på hver deres måde. Men selv om der er mange, der
kender/har hørt om de tre bøger, så er det de færreste, der har læst dem. De kan også være svære og tunge at komme igennem, og jeg ville derfor gerne se, om jeg kunne gøre dem til de page-turner, de faktisk indeholder, og som de fortjener at være – uden at gå på kompromis med handlingen og
temaerne. Jeg vil gerne have, at man ved endt læsning rent faktisk kender den rigtige historie og
ikke bare endnu en forvredet version – som eks. de fleste filmatiseringer – der sjældent har noget
med den oprindelige fortælling at gøre.

Q: Hvorfor startede du med ‘Frankenstein’? Er det en særlig darling fra din opvækst eller
lignende?

A: Frankenstein er en af mine egne absolut yndlingsromaner. Hele ideen om af vende
forestillingen om monstret på hovedet, var fantastisk for to hundrede år siden, da den blev skrevet,
og den er fantastisk den dag i dag. På en helt unik måde diskuterer Frankenstein, hvad det vil sige at
være menneske, og hvad der gør os til den person, vi er. Det er ikke bare en horror-roman, som
mange fejlagtigt tror, men en stor tragedie, der går lige i hjertet – og bliver der.

Q: Tillader den genre du skriver inden for mere rent kreativt end hvis du skrev alle dine
fortællinger som socialrealistiske, poetiske eller lignende fortællinger?

A: I høj grad. Jeg ville aldrig kunne diskutere disse temaer på samme måde i en realistisk
roman, og igennem et fantastisk univers får man mulighed for at lege med spørgsmålene på en helt
anden måde. Når Filip i Den Store Djævlekrig eksempelvis møder Gud, kan han jo spørge ham om,
hvad livets mening er. Og han kan få et svar.

Q: Next up er som sagt ’Dracula genfortalt’ men hvis vi tillader os at tænke endnu længere frem,
hvor står vi så i ‘genfortalt’ serien i 2024? Er der flere klassiske gyser-fortællinger, du gerne
vil genfortælle?

A: Som udgangspunkt er det disse tre titler, der er projektet. De er de mest kendte
gyserromaner og dem som udgør fundamentet for den moderne horrorfortælling, idet de indkapsler
uhyret i tre forskellige former: Vanskabningen (det tragiske monster), varulven (ondskaben indeni)
og vampyren (den udefrakommende ondskab). Men der er da andre historier, jeg godt kunne tænke
mig at genfortælle. Mere om det senere …

Q: Hvor meget research ligger der bag at skrive genfortalte klassikere? Hvor mange versioner
tager du udgangspunkt i før du selv begynder at skrive og er der nogle versioner du har læst
for at genfortælle historien selv, der efterfølgende har fået en særlig plads på din egen
bogreol?

A: Jeg har læst bøgerne igennem rigtig, rigtig mange gange og sidder med dem, samtidig med
jeg skriver. Researchen består dog også i at få detaljerne på plads, idet det er historier, der foregår
for mange år siden, men er skrevet i deres samtid: Hvor lang tid tog det eks. at rejse til England fra
Østrig i starten af 1800-tallet? Hvornår blev fyldepennen opfundet? Hvordan ser de forskellige
hestevogne ud, osv. Desuden er hver bog er forsynet med et længere efterskrift, hvor jeg redegør for
forskellene på min version og den oprindelige. Hvad jeg har ændret og hvorfor. Efterskrifterne
indeholder samtidig små detaljer og kuriositeter om klassikernes tilblivelse og pudsige anekdoter
om deres forfattere, og her ligger der også en del research til grund. Da jeg for nogle år siden
gendigtede Grimms eventyr sammen med Benni Bødker, tog vi også udgangspunkt i 1. udgaverne,
som er meget anderledes end de sidste versioner. Det samme er ikke tilfældet med disse tre titler.
Der findes to versioner af Frankenstein, men der er ikke den store forskel på dem. For nogle år
siden opdagede man dog, at der findes en anden – og meget anderledes! – version af Dracula. Men
den historie, må I vente med til min genfortælling udkommer.

Q: Hvad kan man forvente når man læser dine genfortællinger af ’Frankenstein’ og ’Jekyll &
Hyde’, i forhold til Mary Shelley eller Robert Louis Stevensons originale værker?

A: Selv om ”Frankenstein” er en fantastisk historie, så kan den også være meget svær at
komme igennem. Kedelig, ligefrem, i lange passager. Og når der så endelig sker noget spændende,
er det meget hurtigt overstået. Det forhold ville jeg gerne vende rundt på. ”Dr. Jekyll & Mr. Hyde”
er derimod helt anderledes fortalt end ”Frankenstein”. Den er kort, der er meget direkte tale og den
er nem at læse. Her går det næsten for hurtigt, og jeg ville derfor gerne udvide fortællingen lidt og
dyrke suspensen noget mere. Her valgte jeg også at afsløre tidligt i handlingen, at Jekyll og Hyde er
den samme person (for i modsætningen til datidens læsere, så kender den moderne læser udmærket til dette ret så vilde plottwist), hvilket til gengæld gav mig mulighed for at gå ind i hovedet på både doktoren og hans onde alter ego og følge dem i deres gøren og laden. Samtidig har jeg også forsøgt at lappe de temmelig mange plothuller, der optræder i begge fortællinger, men i form af en
meddigtning, der har rod i originalen. Jeg har i det hele taget bestræbt mig på at være så tro som
muligt mod de oprindelige historier, og det hele er gjort med stor, stor kærlighed og respekt, hvilket
jeg håber, man kan mærke.

Q: Er der en særlig del af skriveprocessen i målet mod at færdiggøre en bog, der er særdeles
svær eller sjov?

A: Det har været fantastisk at sidde med disse tre romaner, men også nervepirrende og
frygtindgydende. Det er jo at sætte sin røv i klaskehøjde at begynde at lege med klassikerne. Men
det har også været sjovt og enormt inspirerende at forsøge at give mit bedste bud på disse tre
legendariske historier, som alle bør kende og læse.

Q: Hvem er horror-forfatterens favorit horror-forfatter?

A: Stephen King, no doubt. Der er ingen over, der er ingen ved siden af. Manden har passeret
de 75 år, og han er still going strong med en lang række klassikere bag sig. Hans produktivitet er
ærefrygtindgydende og samtidig mestrer han både den lange roman, kortromanen og novellen. Det
var især mødet med Kings bøger, der selv inspirerede mig til at gå i gang med at skrive, og jeg kan
ikke overdrive hans betydning for mig og for mange andre. Hans søn, Joe Hill, er jeg også stor fan
af. Det kan jo både være en fordel og en ulempe af være skrivende søn af Stephen King, men Joe
Hill har formået at skabe sig et navn i kraft af sine eminente romaner, noveller og tegneserier.

QUICKFIRE

Te eller kaffe? Kaffe om morgenen og eftermiddagen, te om aftenen.

Morgenfrisk eller natugle? Helt klart A-menneske.

Indendørslæsning eller udendørs? Udendørs hvis vejret tillader det, men jeg kan læse alle
steder og gør det.

Moderne bøger eller klassikere? Begge.

Favoritsnack til skrivesessions? Jeg spiser aldrig, mens jeg skriver. Drikker højst en kop
kaffe eller to.

En must-read du ville ønske du kunne få alle til at læse? Frankenstein. Det er en historie,
man bør kende – ikke bare en filmversion

One-sitting eller overspringshandlinger? SVAR: One-sitting. Elsker at få ting overstået.

FÆRDIGGØR SÆTNINGEN

Hvis du var et overnaturligt væsen, ville du være … Gud? Er det ikke det, en forfatter er? Eller
Djævelen, måske?

Når jeg ikke skriver bøger, elsker jeg at ….. spille badminton/se film eller spille Magic card med
ungerne/læse.

Ananas på pizza? Det står slet ikke til diskussion …. En uskik.

Hvis der er én ting jeg aldrig kan leve uden, er det …  Mine fyldte bogreoler

Hvis jeg skulle kæmpe one-on-one mod Dracula, Mr Hyde eller Frankenstein, ville jeg
vælge… Frankenstein – ham er jeg ret sikker på, at jeg ville kunne klare. Medmindre du mener
Frankensteins uhyre 🙂 I så fald vælger jeg Mr. Hyde. Det bliver en ond død, hvis jeg taber, men
måske har jeg en chance

Hvis jeg for evigt kun måtte høre én genre musik, ville jeg høre …  Jeg ville kunne nøjes med
David Bowie.