Mine BogForum 2022 planer

UH, KÆRE BOGVENNER. Så er BogForum lige pludselig rundt om hjørnet. Hvad sker der for det? Vi har ventet og ventet, but suddenly, here we are. Jeg glæder mig som et lille barn, og det tænker jeg ikke at jeg er den eneste der gør. Derfor har jeg samlet en lille liste med de ting jeg ABSOLUT skal se, høre eller være med til på BogForum 2022 👇

Hvis du endnu ikke har haft chancen for at tjekke det ud, kan du finde det fulde BogForum 2022 program ved at klikke her, eller ved at hente deres app ned (den bruger jeg selv, da den smider mine foretrukne events direkte i min private kalender med påmindelser, lokaleinformationer osv.)

Fredag

KL. 10.20: Kom og syng Bogforum i gang. Den store scene.

kl. 10.55: Anne-Marie Vedsø Olesen i samtale med Anne Sophia Hermansen om “Vølvens vej – Misteltenen”, stand C3-007

kl. 11:00, velkomst og uddeling af debutantprisen. Stand A1-STORE SCENE.

kl. 11:15, Maren Uthaug i samtale med Petra Nagel om romanen “11%”. Stand C3-007.

kl. 11:20, Marie Hougaard i samtale med iv Winther & Bea Fagerholt fra To The Moon Honey om “Vi troede vi skulle”. Stand C3-007 (så her kan man bare blive efter foredraget med Maren Uthaug? jubi).

kl. 11:30, Camilla Søe og Maria Gudme i snak om “Feministisk kampskrift” hos Alpha Forlag. Stand C2-021.

kl. 11:30, Vilma Sandnes Johansson i samtale med Rebecca Bach-Lauritsen om ‘Tænk ikke på mig’. Stand C3-010. (Ja, for at nå det her OG Camilla Søe og Maria Gudmes snak, så skl jeg liiige nå at skaffe mig selv en Hermione halskæde fra Harry Potter, men jaja, det her ønskeprogram bare til hvis tid ikke var en ting ik?)

kl. 11.45, Find “Nøglen til mord” i virkelig godt selskab med krimiforfatter Anna Grue og journalist Adrian Hughes. Stand C3-007.

KL. 12:15, Lars Daneskov bliver interviewet af Anette Øster om ‘Med døden til følge’. Stand C3-010.

KL. 14:00, HYGGEKROGEN – vær med til at lægge make-up der tager udgangspunkt i fantastiske bøger og deres flotte forsider. Stand B4-HYGGEHJØRNET.

Kl. 14:10, Lars Daneskov og Kenneth Bøgh Andersen fortæller uhyggelige historier og skaber ægte Halloweenstemning. Stand B5-DEN LILLE SCENE.

Kl. 15:00, Hornsleth interviewes om sin nye bog, der opererer i tågelandskabet mellem selvbiografi, kunstnerportræt og autofiktion. Stand C2-021. + udgivelsesreception kl. 15.30.

Kl. 17:15, Få de bedste læseanbefalinger med Lind & Lahmes bogklub. Vi byder på et godt glas, gode bøger og godt selskab. Stand C3-007.

Kl. 17:30, Skam som individuelt og samfundsfænomen, Carsten René Jørgensen i samtale med forlagsredaktør Agnes Ringer. Stand C2-016.

Kl. 17:45, Dj Madsen spiller op og Lindhardt og Ringhof byder på fadøl. Stand C3-007.

Lørdag

Kl. 10:30, Johanne Bille i samtale med Emma Karlebjerg om “Når mænd forlader mig”. Stand C3-011.

Kl. 11:00, Hvorfor er vi så kloge, os mennesker, og hvorfor tager vi alligevel så mange ukloge beslutninger?. Stand C1-TEST.

Kl. 11:00, Kom til Harry Potter-quiz med Amalie, den ene halvdel bag podcasten „Harry Pottcast“. Få testet din viden om Harry Potter og hele universet. Stand C2-LYTTESALONEN.

Kl. 11:30, Dialekter former, hvem vi er. Forsker Inger Schoonderbeek Hansen undersøger i samtale med Sebastian Dorset sprogets kringelkroge. Stand Foyer F7-VIDENSSCENEN.

Kl. 11:30, Oversætter Mette Holm taler om forholdet mellem erindring og fiktion hos Haruki Murakami med udgangspunkt i novellesamlingen “Første person ental” og erindringsbogen “At skille sig af med en kat.” Stand C2-020. (og ja, her kommer så endnu et eksempel på to oplæg det ikke kan lade sig gøre at deltage i, da de foregår samme tidspunkt. Men så må jeg beslutte det endeligt på dagen, hvor jeg faktisk ender med at få hen).

Kl. 12:30, Nadia Kakasur om sin roman “Gode piger drømmer ikke” – om kampen for at finde sin vej mellem to kulturer og et opgør med, at social kontrol kun er den voldelige slags, som vi kender fra medierne. Stand C2-019.

Kl. 12:35, Motivation og højdepunkter! Josefine Høgh interviewer verdensmester og olympisk mester i badminton Viktor Axelsen om “Vindervilje”. Stand C3-007. (spiller selv meget badminton, så dén her glæder jeg mig faktisk mega meget til 🏸 ❤️)

Kl. 13:00, Kom med i maskinrummet, når forfatter og redaktør taler sammen om tilblivelsen af “Det brændende blad”, samt løfter sløret for nogle af deres bedste krimitricks. Stand C2-021.

Kl. 13:00, Boris Hansen underholder med sin populære fantasyquiz. Stand C2-LYTTESALONEN.

Kl. 13:00, Mød den populære amerikanske bestsellerforfatter Karen M. McManus og få signereret din bog. “En af os lyver”. Stand C3-007.

Kl. 14:00, Vi udgiver den skønne julekalenderbog “Julemissionen” af Rikke Reimann og byder på bobler. Stand C4-004.

Kl. 14:10, Ditte Giese og Christina Nørby Ibsen guider dig med humor og hjertevarme gennem skilsmissen i en samtale om bøgerne “Ulige uger” og “Med fødderne skrøbeligt plantet”. Stand E Nord-LIVET RUNDT.

Kl. 15:00, Tine Bendixen interviewer Lotte Kirkeby om ‘Hvis man ikke vidste bedre’. En smuk og stærk roman om en kvinde, hendes relationer og fortidens svære valg. Stand C3-010.

Kl. 15:00, Hvad er den gode indlæsning, og hvordan skaber man den bedste lytteoplevelse for lytteren? Stand C2-LYTTESALONEN.

*og faktisk en million flere ting, men så ville artiklen alligevel blive lidt for lang*

Søndag

Søndag trækker jeg i arbejdstøjet, men hvis jeg ikke skulle arbejde, ville jeg se Lorango-Banko kl. 10.15 hos Lindhardt og Ringhof Forlag A/S. Og så har jeg fravalgt at kigge på resten af programmet til om søndagen, for ikke at blive for ærgerlig over ikke at kunne være med 😂


NYESTE INDLÆG

Forsoneren

En fantastisk gennemtænkt krimi med masser af godt plot og spændende karakterer ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 fordi wauv

Read More