Jekyll & Hyde genfortalt

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Sider: 216

Forlag. Politikens Forlag

Om bogen

“Jekyll og Hyde genfortalt” er Kenneth Bøgh Andersens moderne fortolkning af den klassiske gyserhistorie. Kenneth Bøgh Andersen genopvækker Robert Louis Stevensons gysende mesterværk “The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” fra 1886. Fortællingen handler om en doktor, som opdager et skelsættende stof, der skaber en dobbeltgænger af hans indre mørke og ondskab med voldsom kraft.

‘The strange case og Dr Jekyll & Mr Hyde’ er nok en af mine favorit historier jeg læse på universitetet. Let me be honest – jeg var nok ikke stødt på historien, hvis det ikke havde været en del af pensum i sin tid. Jeg var i samme periode meget mere besat af romantiske noveller og alt der mindede det mindste om Harry Potter, men historien her åbnede døre for mig. Det åbnede en helt ny verden i litteraturen, jeg ikke tidligere havde været bekendt med, og jeg har længtes og søgt efter lignende historier lige siden.

Historien er letlæst, spændende og den striber nogle af de huller sammen, der var i den klassiske historie. Kenneth giver også på de sidste sider i bogen en kort historie om det originale værk, forfatteren og hvad han har lavet af ændringer til denne bog i forhold til netop originalen. Det er en fed måde for nye læsere at lære om originale også og en måde hvorpå han også får givet credit til det originale værk.

Gamle lyster blev kvalt i gode gerninger, fra nu af ville han holde sig på dydens smalle sti, og som henry Jekyll sad der på parkbænken i vintersolens hvide lys med sin nye stok på skødet, overraskede han sig selv ved at føle sig helt veltilpas

Citat fra bogen, s.149

Bogen kan jeg kun anbefale til alle. Det er uhyggeligt, det er vanvittigt og det er så spændende. Man slipper den ikke og jeg slugte den selv på en lørdag – og det er til trods for at jeg har læst historien og allerede kender slutningen. De nye små historier der er flettet ind, puster nyt liv i den, og man er fanget til sidste side er vendt. Jeg får faktisk helt lyst til at genlæse klassikeren 🖤

I virkeligheden kan jeg ikke lade være med i mit stille sind at sammenligne historien her med Shirley Jacksons ‘Fuglereden’; en af mine absolut favorit bøger, og mon ikke det også er derfor jeg er så særligt glad for begge historier. De indeholder lidt af det samme element med karakterer med flere personer/personaer i samme krop. Ganske vist fortalt lidt anderledes, men alligevel med lidt samme idé til sig. Mon Shirley var fan af Robert Louis Stevenson? Du kan læse min fulde anmeldelse af ‘Fuglereden’ ved at klikke her.

Klassiskere der fortjener genfortællinger

Jeg har læst alle klassikerne inden for horror, gys og gotik, og mit hjerte banker så hårdt for den her genfortælligsserie. Klassikerne fortjener flere læsere; nye læsere. Læsere, der ikke kender til, ikke kan læse eller forstår klassikerne (fordi de er noget for sig i deres sprog). Og for os der allerede har læst originalerne, er genfortællingerne stadig en læseoplevelse værd, fordi de er anderledes med Kenneth Bøgh Andersens stemme.

Hvis du vil læse mere om bogen eller købe den, kan du klikke her.

En raslen og et klik, og hun hørte døren blive åbnet. Hørte gam træde ind i den mørke entré. Han dukkede frem i døråbningen, en skygge blandt skygger. Hun kunne ikke se, om han smilede, men hun vidste, at han gjorde. “Sig mit navn”, hviskede han.

Citat fra bogen, s.140

Jeg er vild med at Jekyll går i kirke; en mand af videnskab, der ser til kirken som sidste udvej, efter at Mr Hyde så længe har truet hans underbevidsthed om fuldkommen overtagelse. Mens jeg skriver det her, er jeg blevet i tvivl om hvorvidt det egentlig var med i den originale men jaja – det kan noget uanset hvor det stammer fra. Alt den viden vi får inde i hovedet på doktor Jekyll er også helt fantastisk. Jeg er også vild med at Mr Hyde får mere karaktér i historien her, og at vi faktisk hører om hans gerninger i natten. Da Robert Louis Stevenson skrev historien i sin tid, har det sikkert været rigeligt uhyggeligt bare fortællingen om en gentleman der foretager sig uskikkelige gerninger i natten, men her tager vi den skridtet lidt længere. Og ARH Utterson, for søren, jeg havde glemt hvor naiv og svær han kan være at følge som læser, men absolut også gavnende for historien! En tilføjelse der også skrives ind her i forbindelse med Utterson, er hans tanker om, hvordan mon en Mr Hyde ville have set ud, i ham selv. Bogen kommer nemlig meget ind på at Mr Hyde er noget, der er i os alle sammen; en ondskab, vi til dagligt holder inde eller neutraliserer med det gode i os. Her tror jeg hans ondskab består i både hans inaktivitet og manglende ageren, på noget han længe har fornemmet og fortalt sig selv, ikke kan være en mulighed. Det er alt sammen beskrivelser, elementer og tilføjelser, der giver historien et ekstra skub. Well done Kenneth 👏🏻