Spiral into the horror of Uzumaki

Forfatter og illustrator: Junki Ito

Sider: 648

Om bogen

“Der hviler en forbandelse over den lille, tågede japanske kystby Kurozu-cho. Ifølge Kirie Goshimas tilbagetrukne kæreste Shuichi Saito er byen ikke hjemsøgt af en person eller et væsen men af mønsteret uzumaki. En spiral og hypnotisk hemmelig form af verden, der manifesterer sig i alt. Fra muslingeskaller til malstrømme i havet og til menneskets krop. Mens angsten spreder sig, trækkes Kurozu-chos indbyggere dybere og dybere ned i de uendelige malstrømme…” (saxo.dk)

Bogen her udkom for første gang i 2002 og er sidenhen filmatiseret som liveaction af Viz Films & Tidepoint Pictures. Bogen er oversat til engelsk af Yuki Oniki.

Det er en ret ubehagelig omgang, for at være helt ærlig. Tematisk har bogen elementer af småbyslivet som jeg elsker så meget at læse om (som Shirkey Jackson også især er god til at komme ind på), og hvordan alt kan være direkte ude at skide, uden at man forlader byen. Fordi her er man vokset op. Og det er alligevel for svært at forestille sig, at skulle forlade den – til trods for at den direkte skader vores hovedpersoner og deres omgangskreds.

Men igen – hvis lignende tilfælde begyndte at vise sig i indre København, tog jeg realistisk set nok ikke alle mine ting over skulderen og flyttede, fordi her bor jeg jo. Men det er bare så tydeligt i bogen, at de skal være derfra – men det lykkedes aldrig. Men på den måde er det altid også nemmere agt end gjordt, når man læser noget i forhold til når man selv oplever noget i den virkelige verden.

Horror og manga hører sammen

Ja. Jeg mener præcis det jeg skriver i overskriften. Horror + manga = ❤️

Det der kan være svært ved horror, er nemlig beskrivelserne. Det er absolut mest uhyggeligt når vi læser og hører om noget uhyggeligt, når vi endnu ikke ved, hvad selve denne uhygge er; et menneske, et monster, et spøgelse, en handling etc. Så snart vi ved det, er det knap så uhyggeligt. Men – når vi ser det, er det nærmest uhyggeligt hele tiden. På intet tidspunkt i læsningen af den her bog, tænkte jeg ‘nååår, er det bare det’. Jeg sad faktisk flere gange og var direkte utilpas og ubehagligt til mode, fordi illustrationerne gav det ekstra lag, man ellers ikke møder kun ud fra beskrivelser. Det var så virkeligt, så ægte. Derfor, hvis du ikke er vild med ting der er fysiske, og du mere er til den overnaturlige vibe med spøgelser, monstre osv., er den her måske ikke helt dig.

Not gonna lie. Bare efter jeg havde læst de første historier og sider, var jeg low key nervøs for pludselig at skulle se den pokker spiral i virkeligheden 😂 Den obsession karaktererne har med spiralen minder meget om en film jeg så da jeg var lille, der skræmte mig fra vid og sans; The Number 23. Den er ret vild, og hvis bogen her er/var noget for dig, an du overveje at se netop denne film også. Du kan læse mere om filmen ved at klikke her.

Hvis du vil læse mere om bogen eller købe den, kan du gøre det ved at klikke her.