AV, specialet var en hård nyser. Det er også den fedeste følelse i cirka hele verden at have afleveret og forsvaret det, men føj hvor var det en lang og hård proces at komme igennem. På den éne side har man derfor ikke lyst til at anbefale oplevelsen, men på den anden side, var det jo mega spændende.
Hvis du sidder i suppedasen derhjemme og enten skal til at skrive dit speciale eller er på starten af din uddannelse og bare napper lidt gode råd til dig, så er det helt klart det rigtige sted du er landet 💖
1.Start i god tid
Det virker indlysende, men det er klart sværere end man regner med. Min makker og jeg havde en vag tanke vi aldrig fik konkretiseret helt (metodisk tilgang, analyseredskaber, interviewpersoner osv.), og det betød at da vores specialeskrivning officielt startede, brugte vi halvanden måned på at konkretisere dén ide. Efterfølgende fandt vi så ud af, at den slet ikke kunne bruges og vi var nødt til at starte helt forfra. Det gjorde ondt i selvtilliden og personligt, og derfor vil jeg anbefale alle at starte i rigtig rigtig god tid. Gerne langt tidligere, end du regner med.
2.Accepter at det bliver færdigt i sidste øjeblik
Selvfølgelig er der mennesker derude der er færdige med deres speciale lang tid før afleveringsdatoen, men du skal ikke sammenligne dig selv og dit projekt med dem. Det kan være deres indhold er dårligt, fagligheden er for lav, de har måske ikke noget arbejde ved siden af eller de har foretaget nogle ekstremt hårde og ubehagelige valg vedrørende deres privatliv – vi ved det ikke. Dog er det helt sikkert at lige meget hvor meget du gør, hvor hårdt du arbejder og hvor planlagt det hele ellers er, så går der altid et eller andet galt. Der er altid noget man misser; noget man ville gøre lidt bedre. Og til dét, kan jeg kun sige – accepter at du bliver færdig i sidste øjeblik.
Planlæg så eget du kan ud i fremtiden fra starten af, og sørg for at skabe noget struktur. Men vær sød ved dig selv, hvis/når tidsplanen skrider. Fordi det kommer den til på et eller andet tidspunkt i processen- no matter what.


3.Få dig en makker du fagligt er god med
Det er dejligt at kunne hyggesnakke over frokosten og sende hinanden sjove memes, men to be honest, er det endnu bedre at være på bølgelængde rent fagligt. Hvis begge parter er fagligt motiveret, skal den gode dynamik nok komme.
4.Sørg for at lave afstemning i gruppen for, hvordan samarbejdet skal foregå
Det er vigtigt at forventningsafstemme, hvis du skriver sammen med andre. Sørg for at få formuleret, sat ord på og evt. skrevet en samarbejdskontrakt. På denne måde er i sikre på, at I ikke går skævt af hinanden, og at I hele tiden er på bølgelængde med målet med opgaven; hvad der skal undersøges, hvordan i gør det, hvornår i gør det og næsten vigtigst, hvad u gerne vil opnå resultatmæssigt for jeres indsats. Det fungerer også som motivation at læse sine ord om de ønsker til resultatet man fældede ned i sin tid, og det styrker samarbejdet, fordi man har italesat tingene på forhånd 💪🏻
5.Det er dit projekt, din fremtid og dit arbejde. Følg din mavefornemmelse.
Gør de ting, du mener er rigtige. Du ved bedst selv hvad du vil, og det er tit mavefornemmelsen der guider dig – lyt til den. Er der noget du tænker ikke er helt godt nok? Lav det om. Er der noget du føler, at du mangler at gøre? Gør det. Siger din mavefornemmelse at der er noget der er off? Så har den ret. Det er om ikke andet den gyldne regel, og den kan bruges igennem hele livet 😉