Læsemål – sommerferien 2022

Jeg plejer at sætte mig læsemål for min sommerferie. Det er absolut den tid på året, hvor jeg har mest tid til at læse og de bedste forudsætninger for at opnå mine mål. Men i år kommer jeg ikke til at sætte mig læsemål in terms of hvor meget jeg vil læse, hvad jeg skal læse eller om det er fra min TBR eller fra bogstakken med nye udgivelser. Jeg vil bare læse, og jeg vil læse præcis hvad jeg har lyst til. Og hvis jeg ikke har lyst, eller der skal ske andre spændende ting, så lader jeg være.

Mit største læsemål for sommeren 22′, er at læse en masse forskellige steder og sætte tid at til at læse minimum hver anden aften. Jeg vil læse på altanen, på flyveren, i min dejlige lænestol, i en park, en græsplæne og i mine forældres smukke baghave. Måske det også er året hvor jeg lærer at læse på iPad/Reader, men jeg garanterer altså intet 😂

Livet er dog for kort til at stresse over at skulle læse x antal bøger på sin ferie eller en måned eller en uge osv. Det tager det sjove ved læsningen helt ud for mig, og jeg bryder mig ikke om det. Så ender jeg bare med at være helt demotiveret, og går kontra.

I dag, den 1. juli, rejser jeg til USA i et par uger med min familie, og jeg har i den forbindelse dog pakket nogle særlige bøger, jeg håber jeg kan læse lidt i derhenne – men hvis det ikke bliver tilfældet, og ferien er lang, aktiv og travl, så gør det heller ikke noget. Læsningen skal være hyggelig og man skal have tid til det, og hvis det ikke lykkedes, så går det nok 💖

MEN – bøgerne er:

  • Utro kvinde af Chris A. fra Byens Forlag
  • Vingården for Vilde Drømme af Caroline Säfstrand fra Alpha Forlag
  • Firekeepers Datter af Angeline Boulley fra Gutkind Forlag
  • Et glas mælk, tak af Herbjørg Wassmo fra Lindhard & Ringhof
  • Den farlige alder af Karin Michaëlis fra Forlaget Alhambra
  • Lotteriet og andre noveller af Shirley Jackson (dansk oversættelse) fra Forlaget Alhambra *den er ikke udkommet endnu*

Det var uhyggeligt svært at sætte mig fast på hvilke bøger jeg præcis ville have med, og i fravalget var blandt andet Den uovervindelige Greta James af Jennifer E. Smith og Op til overfladen af Margaret Atwood. Jeg synes dog jeg har låst mig fast på en god kombination af lidt feelgood, lidt horror/gys, samtidskritik og samfundslitteratur ☀️ 🏖

Jeg håber lysten er med mig og mulighederne byder sig 💖 (heldigvis er turen derhen hellige 11,30 timer, så hvis ikke dér, hvornår så?)

Har i nogle særlige mål for ferien mht. jeres læsning? Jeg håber i får en fantastisk sommer og de hyggeligeste uger/måneder. Vi ses om ikke andet på Instagram, hvor der helt sikkert kommer nogle opdateringer undervejs 📲


NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.