Mor(d) i Valby

Forfatter: Cecilie Husted

Sider: 304

Forlag: Byens Forlag

Om bogen

“Cecilie er lige blevet mor, og mens hun er vågen om natten, bevidner hun et koldblodigt mord. Eller gør hun? Dagen efter er alle spor væk. Hun sætter sig for på egen hånd at komme til bunds i sagen og samtidig komme igennem den svære tid som nybagt mor, med alle de mysterier den tid i sig selv indeholder”

Mord i Valby er beskrevet som en spændingsroman, men den indeholder så meget mere. Det er en udforskning af den klassiske mordgåde; her er nogle mennesker i et hus, en af dem er morderen og vi skal som læsere finde ud af hvem det er. Det er kæmpe Agatha Christie og Sherlock Holmes vibe, og jeg ELSKEDE det. Det var så forfriskende og skønt at få lov til at læse, i stedet for den stereotype og meget kedelige skandinaviske krimi, vi allerede godt kender. Ved at dykke ned i noget gammel, har Cecilie Husted bragt noget nyt på banen. Dog er der i bogen et miks i genrer og tema, sa den især udforsker det at være blevet mor, og alt det medfølger og den forsøger derfor på to ting: morskab pakket ind i et mysterie.

“…hvis huset var med i et eventyr, ville det være her den onde dronning boede, eller hvor den smukke prinsesse var taget til fange for at sove i hundrede år”
Citat fra bogen, s.27

Vi følger i historien vores nybagte mor og kære hovedperson, i hendes trivsel (og mistrivsel) i balancen mellem at være blevet mor, og at have overværet et mord, hun samtidigt forsøger at opklare. Det lyder som en pudsig cocktail, og det er det nok også men det er en ret sjov cocktail. Dog mangler den tit det sidste sammenflettende element, til hvorfor vi skal mikse de to historier, i stedet for at holde os til den éne af dem. Med det sagt, er mikset nyt og interessant, og man får lidt det bedste af Agatha Christie og Olga Ravn i én fortælling.

Mord i Valby er Cecilie Husteds debutroman, og jeg glæder mig til at læse meget mere af hende i fremtiden, fordi hun skriver flot og let, så alle kan læse med. Men – når vi snakker om sproget, var der særligt nogle bestemte ting, der faldt mig i øjnene, og skar i hjertet. Eks måden Oliver (Cecilies man) og Cecilie snakkede sammen, og især brugen af ‘tøsefornærmet’ og ‘pigefornærmet’ omkring den nybagte mor – og her blev jeg lidt ærgerlig. Der er så meget i sproget, vi skal være bevidste om – eks bare at bruge “fornærmet”. Det er jo ikke en følelse der kun findes hos kvinder. Når kvinderne i fortællingen refererer til hinanden og sig selv som hysteriske, gjorde det også lidt ondt i mit hjerte, men det spiller dog sammen med fortællingen om den ‘hysteriske kvinde’ samfundet spærrer inde, hvis man ikke lever op til dens forventninger om den perfekte hustru og mor.

Du kan læse mere om bogen, eller købe den, ved at klikke her.

REKLAME Pssst – du kan læse bogen på app hos Chapter med 45 dages gratis abonnement med koden TIDTILTANKER45 eller trykke her, for at komme direkte ind på linket.