Solvogteren

Forfatter: Maja Lunde (med illustrationer af Lisa Aisato)

Forlag: Turbine

Sider: 199

Om bogen

“Lilja har et vagt minde om solen, men verden, som hun kender den, er altid regnfuld og mørk. Intet kan vokse i den våde jord, og hele landsbyen sulter. Lilja bor sammen med sin bedstefar, som forsyner landsbyen med grøntsager fra sit drivhus, men der er aldrig mad nok til at mætte alle. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja vil finde ham og give ham maden, opdager hun noget, der vil forandre alt. Lilja ser nemlig en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn må komme, fordi alverdens farer lurer derinde. Men Liljas nysgerrighed vinder, og hun træder ind i den forbudte skov. Blandt de mørke stammer dukker snart en blomstrende verden op, hun aldrig havde troet fandtes. En verden, der giver hende et håb om, at tingene kan blive anderledes for landsbyen. Men ikke alle er enige i, at solen igen skal skinne over landsbyen, og Lilja må overvinde sin egen frygt og sætte livet på spil, hvis det skal lykkes for hende at bringe foråret tilbage…”

Forestil dig, at du lever i en verden, hvor alt er sort. Det regner altid, intet er helt tørt og mad er svært at få fat i. Det er den verden, vi kommer ind til i Solvogteren; en absolut rædsel af en verden, hvor ingen er glade eller har det særlig godt. Og lille Lilja – forældreløse Lilja – savner sådan omsorg og nærvær, fra den familie, hun ikke har.

Bogen arbejder med nogle seriøse temaer som sorg, tab, forældre- og barn relationer, at sulte, venskaber, kærlighed og håb. Selvom den også arbejder med mange surrealistiske elementer, ramte den alligevel en irrationel frygt, jeg havde som lille – hvad nu, hvis solen en dag holdte op med at skinne? Hvad gjorde vi så? Ville menneskeheden så overhovedet kunne overleve?

En del af en smuk serie

Solvogteren er sammen med ‘Snesøsteren’ en del af en serie fra forlaget Turbine, der i alt kommer til at være 4 bøger; hertil mangler pt en bog om forår og efterår til serien. Ligesom sin bogsøster, er Solvogteren spækket med de smukkeste illustrationer, man kunne drømme om, der er med til at sætte stemningen i bogens kapitler. Hvad der er særligt skønt ved denne serie, er den måde illustrationer ikke er blevet afgrænset til kun at skulle fylde en lille del af siderne, men dækker det hele eller store dele af alle sider. Det er så utrolig smukt, og det giver læseren en endnu bedre fornemmelse for den verden man bliver præsenteret for.

Jeg ville gerne have elsket ‘Solvogteren’ ligeså meget som ‘Snesøsteren’, men det gjorde jeg ikke. Det betyder bestemt ikke at det ikke er en fantastisk fin bog! Men ‘Snesøsteren’ ramte bare så plet og var så utrolig smuk og fin; måske det også have noget at gøre med at den handlede om jul og vinter, der på mange måder er både en smuk og sentimental årstid. Det var bare som om historien manglede et eller andet, der var rigtigs svært at sætte konkret ord på. Det var en fin fortælling, men den slog mig ikke tilbage eller efterlod mig med den samme begejstring, som dens storesøster.

Dog må jeg sige, at jeg elsker den måde Maja Lunde har formået at inkorporere ideen om en sæson som two-sidet – eks. er sommer ikke bare godt, og at solen er ikke kun god. Den kan også være farlig, og udsætte mennesker for tørke, eller hvis man kommer for tæt på den, brænde én. Den er livsgivende, såvel som den kan skade os, hvis vi får for meget af den. Det samme gjorde sig gældende i fortællingen om Snesøsteren – fordi julen og vinteren er ikke kun smuk og dejligt den kan også være melankolsk, uhyggelig eller for nogle en meget ensom oplevelse.

Hvis du er interesseret i at læse mere om bogen eller købe den, kan du gøre det ved at klikke her.