Snesøsteren

Forfatter: Maja Lunde – med illustrationer af Lisa Aisato

Sider: 188

Forlag: Turbine

Om bogen

“Juleaften nærmer sig, og selvom Julian normalt elsker den særlige dag, som faktisk også er hans fødselsdag, føles alting i år helt forkert. Hele familien sørger stadig over tabet på Julians søster, Juni, og det er som om, julen er aflyst. En dag møder Julian dog den livsglade pige, Hedvig, som bringer et pust af varm kakao og brunkager med sig. Men der er noget mystisk ved Hedvig og hendes hus, og hvem er den gamle, mærkelige mand, som hele tiden dukker op?”

Snesøsteren er en del af “Årstidsserien”, sammen med Solvogteren (som jeg pt. venter på kommer hjem, fordi wauv, jeg er nødt til at læse dem alle sammen nu). Det er en meget vedkommende, smuk og rørende fortælling om sorg, livet, venskaber, familien og jul. Bogen er fortalt i 24 kapitler, og hvis man vil, kan man snildt dele dem op, og læse en hver dag op til eks. jul. For mit vedkommende, var den dog læst på en aften. Jeg følte ikke, at jeg bare sådan kunne stoppe igen.

Illustrationerne – hvad gør de for bogen?

Illustrationerne er så vigtigt en del af Snesøsteren. Det skrevne ord og indholdet var så fint og smukt, men illustrationerne gav lidt den ekstra mavepuster. Man var ikke i tvivl om, hvordan vores hovedkarakter havde det, hvordan hans familie så ud, og hvilke følelser der rasede i dem alle sammen, efter Junes død.

Et billede siger mere end tusinde, ord, og det ordsprog gør sig virkelig gældende her. De spiller så smukt sammen med det skrevne ord, og ingen af delene ville kunne fortælle historien helt alene. Det er sammen, de danner noget helt utrolig smukt.

Jeg kan næsten ikke anbefale nogen nok. Jeg er overbevidst om, at det er en bog, alle kan få glæde af, eller spejle sig selv i. Det er personligt en bog, der kommer til at følge mig og min bogreol lang tid frem. Godt nok er den klassificeret som en ‘julefortælling’, men den kan altså læses hele året.