SPOT-serien

Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen

Forlag: Forlaget Alvilda

Om serien

SPOT-serien er en række letlæste bøger for unge i aldersgruppen 13-17 år om vedkommende og aktuelle emner. De er fortalt i et enkelt og mundret sprog med lavt lix-tal (læs: få svære ord og komplicerede sætninger). Spændende og medrivende historier, som får dig til at sige WOW!

Serien har meget på hjerte, og vi kommer igennem nogle hårde emner, fortalt på en letlæselig og overskuelig måde. Bøgerne er korte, men det er ikke noget der påvirker de 40-siders plot. Tværtimod. Det er faktisk ret imponerende, hvordan Bjarke har fået så mange detaljer og følelser fra karaktererne ind, uden at det virker forceret eller mangelfuldt.

Pige crush

Saga er lige startet i Majas klasse og da veninderne en aften tager til fest, og Saga kysser hende, sker der noget i Maja. Da Saga pludselig forsvinder, endevender Maja byen for at finde hende. For at finde svar. For hvad er det der sker med hende?

En kort og læselæselig bog om at finde sig selv, stå ved sig selv og tude søge lykken.

Klam chef

Anna har fået et sommer-job, hvor hun skal sælge is i et ishus. Han, der ejer det, er flink – men kommer også lidt for tæt på, og en dag går han over stregen. Bogen sætter spørgsmålstegn ved normalen for arbejdssexisme på meget få sider, men gør et godt stykke arbejde med at skelne den problematik, der er i at opleve sådanne situationer; netop usikkerheden omkring situationen, fordi ingen andre agerer på det, og ens kollega ikke tager det seriøst.

En stor anbefaling til det yngre publikum, der kan hjælpe med at sætte fokus på, at lignende situationer ikke er ens skyld, og at det ikke betyder ja, bare fordi man var for bange til at sige nej.

Skjulte ar

Sean var syg. Rigtig syg. Der var kun én kur, men den har ændret hans krop for altid. I lang tid holder Sean det for sig selv, lige indtil han en dag møder en, han kan spejle sig i. En meget charmerende fortælling om at holde af sig selv, og acceptere sig selv med alle de ar man engang har fået med på vejen. Det er en fortælling om at give plads, og at finde vejen tilbage til et lykkeligt liv, selvom det tog en drejning man ikke havde regnet med.

Slutty Sarah

Sarah er sammen med en fyr til en fest, han tager et billede imens, og nu bliver Sarah kaldt luder af alle på skolen. Men er hun det? Nej, selvfølgelig ikke, men hvordan slipper hun fri fra den rolle alle andre har givet hende?

Den korte fortælling her kommer rundt om mange ting; hævnporno, at fratage andre rettigheden fra at sige fra, jalousi og ødelagt kærlighed og den måde vi især taler om kvinder der er seksuelt aktive og bliver hængt ud for det, i forhold til de mænd der hænger dem ud. Og så sætter den især fokus på kvindekroppen som offentlig ejendom, og hvor ruinerende det er for en ung kvinde, at blive hængt ud online. En opsang, til alle unge mennesker, der er en del af noget, de kan mærke er forkert, og kraftif opfordring til at sige fra tidligt.


Kunne du lide anmeldelsen?

NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.