Første person ental

Forfatter: Haruki Murakami

Sider: 187

Forlag: Klim

Om bogen

Første person ental er en novellesamling, bestående af 9 historier, der spænder om alt fra nostalgiske ungdomsminder, meditation over musik, barndomsoplevelser til den fraværende far, et fiktivt jazzalbum og drømmelignende scenarier hvor jeg-karakteren kigger tilbage på sit liv. Et fælles tema for dem alle er dog spændingsfeltet mellem tanker om livet, og om døden. Vi undersøger dualismen mellem menneskesindet, abstrakt og tænkende, i forhold til den ydre konkrete verden. Novellesamlingen har derfor en meget eksistentialistisk søgende tematik – og needless to say, er det noget man ‘skal være til’ i litteraturen, for at holde af. Murakami skriver dog godt, og hans observationer og tanker omkring livet og de forhold vi har til andre mennesker, der spændende at læse.

Du har fået en hjerne til at tænke over svære ting. Det er sådan, du finder ud af det, du ikke forstår. Det er det, der bliver fløden i dit liv

Citat fra bogen, s.37

Novellesamlingen kom ikke let til mig at læse. Jeg måtte tænke over hvad jeg fik fortalt, og læse mellem linjerne, for at forstå den mening, Murakami selv skriver der ikke er til dem. Men det er der. Novellerne er blot fortalt som var de pludselige tanker, jeg-karakteren forkaster i det øjeblik han har fortalt dem.

Bogen er smuk. Lige fra dens ydre til dens indre opsætning – der er tænkt i detaljer, og det er i detaljerne, skønheden kommer frem. Shinagawa-aben pryder bogens trykte forside, og findes også i bogens sidste side, som det endelige cirkulære møde før novellesamlingen slutter. Meget lig historien i novellen “Fløden” om cirklerne med mange centrummer, men uden omkreds, er det samme opstilling novellerne i bogen her får. De forskellige historier har mage centrummer, men ingen fælles omkreds.

Novellerne er semi autobiografiske, og forfatterens eget liv og verden er til tider mikset sammen med fiktion – uden man helt kan sætte en finger på, hvornår hvad er hvad. Denne skrivestil er dog også et kendetegn i Murakamis forfatterskab. Af novellerne var mine favoritter “Fløden” og “Carnival”.

Jeg er næsten sikker på at novellesamlingen er den af slagsen, der gror på en, efter man har læst den færdig, og har haft den lagt lidt på hylden.

(…) popsange har en særlig betydning, når de smyger sig ind i ens hjerte. Og det er måske sandt. Eller også er det ikke. Måske er en popsang, når alt kommer til alt, bare en popsang. Og vores liv blot en opreklameret forbrugsgenstand.

Citat fra bogen, s.61

Hvem er Murakami?

Haruki Murakami blev født i Kyoto i 1949. Efter at have læst klassisk græsk drama ved universitetet, bestyrede han en jazzcafé i Tokyo fra 1974 til 1981. I denne periode skrev han også sine første romaner bla En vild fårejagt. I 1985 udkom hovedværket Hardboiled Wonderland og verdens ende, som vandt den prestigefyldte Tanizaki-pris, og to år efter kom det store kommercielle gennebrud med Norwegian Wood, der blev solgt i mere end to millioner eksemplarer i Japan. På dansk er foreløbigt udkommet tolv romaner, to novellesamlinger, en illustreret novelle og en essaysamling om at løbe og skrive.

Du kan læse mere om bogen, eller købe den hos forlaget, ved at klikke her.


Kunne du lide anmeldelsen?

NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.