Derfor lever poesien for evigt

I dag er det World Poetry Day – en dag, hvor vi samles om at hylde poesien og digterkunsten. Men hvor mange læser egentlig digte mere? Og er poesi ikke lidt gammeldags? Er der virkelig nogen der oprigtigt stadig læser poesi?

Mit svar er: ja. Det er der da bestemt! Foruden mig selv, er poesien bestemt en genre der stadig læses og holdes af af mange. Den optræder i langt flere sammenhænge i ens hverdag, end hvad man egentlig er opmærksom på. Når du hører en god sang på vej til arbejde, er det poesi. Sange er rytmiske poesi, der ved rim og rytme fremkalder sig et bestemt udtryk. Når du handler i Fakta, og grinene kigger på dine veninder og siger “Det tager jo kun 5 minutter at handle herinde, men de vil jo så gerne have at vi bliver lidt længere!” og din veninde halvgriner over din far-joke, er det poesi. Alt der indeholder en form for æstetik, og typisk rim eller rytme i en eller anden art, er poesi.

Men poesien er ikke kun i formen, og ordene vi bruger. Det er ikke kun i rimen og rytmen. Det er i indholdet. Hella Joof er et smukt eksempel på når litteratur bliver livspoetisk. Når litteraturen indeholder følelser, stemninger, erfaringer og tanker, der har den samme poetiske form som de ord du læser i digtsamlinger. Der er poesi alle steder omkring dig, og poesien dør aldrig.

Hvad siger de dygtige litteraturanmeldere og bogbloggere?

annelovebooks

Q: Hvad er det bedste poesi du har læst i år?

A: Det bedste poesi jeg har læst i år er Caspar Erics “Jeg vil ikke tilbage”. Samlingen består af digte, som Caspar Eric skrev under forårets Corona lockdown. Digtene rammer 2020 tidsånden spot-on 👌🏻

Du kan følge annelovebooks på Instagram, ved at klikke her. Annes blog er både meget smuk og fangende. Med skarpe flotte billeder, og fine farver, anmelder Anne alt fra den nyeste moderne litteratur, til digtsamlinger og noveller.

litteraturdk

Q: Hvad er det bedste poesi du har læst i år?

A: Jeg var meget glad for Shadi Angelina Bazeghis ‘Flowmatic’. Vrede har det godt i poesi. Allermest var jeg dog rørt og på røven over Livet er roligt i vitrineskabet af Hanadi Zarka. Den sagde det vildeste ting om krig og livet midt i det, som på en måde også bare findes.

Du kan følge litteraturdk på Instagram, ved at klikke her. Ditte, den kreative sjæl bag bloggen, kan med garanti fange de fleste læseinteresserede, med sit flotte og engagerede feed. Det er bestemt ikke for sjov, at hun vandt Danish bookbloggeraward i 2020.

bogbanden

Q: Hvad er det bedste poesi du har læst i år?

A: Jeg er bare nødt til at sige; Amanda Gorman’s “The Hill We Climb”. Hver gang jeg læser det eller hører hende oplæse det, får jeg gåsehud og tårerne triller ned at mine kinder. Det er så smukt og ærligt. Så relevant og sandt. Jeg kan kun anbefale alle, at høre eller læse det!

Du kan følge bogbanden på Instagram, ved at klikke her. Cecilie deler med et kæmpe stort engagement ud af sin læseglæde, og anmelder bøger inden for alle genrer – lige fra krimi, til tegneserier og skønlitteratur til horror. Her er der inspiration til de fleste.

rebekkanocis

I virkeligheden tror jeg egentlig bare, det handler om at mærke ordene og de følelser, de fremkalder, og på den måde er læsningen jo enormt subjektiv, og forståelsen kan aldrig være forkert. Og når man netop snakker om det med at fremkalde følelser, synes jeg, poesi kan noget helt unikt i kraft af sin meget komprimerede form – der kan pakkes så meget ind i meget få ord. På den måde kan poesien bruges til at blive klogere på følelser og verdensopfattelser – på andres, men i den grad også på egne – og jeg tror aldrig, vi mennesker når et sted, hvor vi ikke længere har brug for det. Jeg tror, det vil komme i bølger, og at formen vil ændre sig igen og igen, men herfra hvor jeg står, tror jeg ikke, poesien er ved at uddø. Det håber jeg i hvert fald ikke.

Q: Hvad er det bedste poesi du har læst i år?

Jeg har haft to virkelig gode oplevelser i år. Den første er Audre Lorde, der beskrev sig selv som ”sort, lesbisk, mor, kriger, digter”. Hendes digtsamling The Black Unicorn (1978) er vanvittigt kraftfuld og fyldt med både en vrede og en følsomhed, der virkelig ramte mig. Digtene vidner om en smerte og en ensomhed over at føle sig ubetinget anderledes og altid stå uden for majoriteten, men de viser i den grad også den styrke, Lorde fandt ved at nægte at lade sig definere af andres blik, men i stedet opfinde sig selv og acceptere, at hendes identitet, kvindelighed og seksualitet netop var udefinerbar og evigt foranderlig.

Den anden er Daniel Boysen, der skriver drømmende og sanseligt om en verden, der bevæger sig på kanten af den virkelighed, vi kender, og hvor naturen ofte får lov at spille en central rolle. Jeg har egentlig lyst til at anbefale hele hans forfatterskab – selvom jeg stadig har noget af det til gode – men vil prøve at holde mig til hans fotografiske digtsamling Står på tæer under vand (2020). Her har havene fået lov til at flyde over og indhylle verden i vand, hvilket skaber grobund for nye måder at forstå og forholde sig til virkeligheden. Den er virkelig smuk og ret magisk, og så findes den også som en musisk lydbog, der nærmest kan få tiden til at stå stille, så den må naturligvis også med i anbefalingen.

Du kan følge rebekkanocis på Instagram, ved at klikke her. Du bliver mødt af Rebekkas rolige, utroligt flotte og æstetiske feed, og en blog, hvor der anbefales moderne og tankevækkende litteratur, der giver en lyst til at begrave sig indenfor med en bog hele weekenden.

---