Af Cecilie fra bogbanden og Victoria fra tid_til_tanker
Denne artikel er til dig, der gerne vil lære Shirley Jackson bedre at kende, og savner en masse gode muligheder for at lære mere om hendes forfatterskab, hendes selv og savner inspiration til hvilke af hendes værker, du bør starte med. Vi har samlet det hele lige her, i én stor anbefaling. Så læs med, og blive klogere på, hvor du skal starte, når du læser Shirley Jackson.
The Lottery/ Lotteriet
‘The Lottery’ var Shirley jacksons første udgivelse, og blev bragt i The New Yorker i 1948. Udgivelsen var så kontroversiel, at The New Yorker medlemsskaber blev annulleret, og postkassen fyldt med hate mail. I Sydafrika blev udgivelsen tilmeld helt forbudt.
‘The Lottery’ sætter fokus på en lille by i Amerika, hvor der hvert år trækkes tilfældigt lod blandt indbyggerne. Vi følger hovedkarakteren Tesse, der i hendes dag gør sig klar til lotteriet. Vinderne får dog ikke en bestemt rar overraskelse, og prisen viser sig at være yderst modbydelig.
Novellen var meget kontroversiel for sin tid, fordi den så vodlsomt kritiserede tradition, samfundsopbygningen, til sin del demokratiet, small-town life og flokmentalitet. Jackson har med ‘The Lottery’ skabt et univers, der minder os om vigtigheden ved at tænke selv, kritisere, stille spørgsmålstegn og ikke følge andre blindt – men ikke mindst, stiller den spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem civilization, vold og den enkeltes sårbarhed. Shirley Jackson minder os om, at alle mennesker er i stand til at udføre ondskab.
Vi har altid boet på slottet / We have always lived in the castle
I ‘Vi har altid boet på slottet’ møder vi de sidste levende familiemedlemmer af Blackwood familien; Merrycat, Constance og deres onkel Julian, der bor i total isolation i deres store ensomme slot. Familien er gået i isolation efter en familietragedie seks år forinden, hvor hele Blackwood familien – foruden Merrycat, Constance og onkel Julian, døde på mystisk vis.
‘Vi har altid boet på slottet’ et en interessant, dyster og psykologisk historie, du skal overveje at læse, hvis du vil læse om heksekunst, fremmedhad, misbrug, familietragedier, small town life, frygt, dødsfald, traditioner, misundelse og mystik.
Haunting of Hill House / Mørket i Hill House
I “Mørket i Hill House” drager fire sjæle mod det mystiske hill house, hvor de skal finde ud af om det er hjemsøgt. Nætterne fyldes med skræmmende lyde, døre der smækkes og ånder, der griber fat i husets gæster. Husets mystik er både dragende og uhyggeligt, så spørgsmålet er om gæsterne kan komme derfra igen?
“Mørket i Hill House” blev skrevet i 1959 og bliver nu anset for, at være en af de bedste gyserromaner i det tyvendeårhundrede. Mange gyserhistorier som efterfølgende er skrevet, er helt tydeligt blevet inspireret af denne historie og alt det som den kan.
“Mørket i Hill House” er virkelig en uhyggelig bog, der ikke byder på jump scares, men derimod den form for uhygge, hvor det sniger sig ind på dig og giver dig gåsehud. Den form for uhygge hvor du føler dig besat af noget andet end dig selv. Den er simpelthen så genial og hele mystikken ligger i alle de ting, som der ikke bliver skrevet om. Hvis du er til hårrejsende og besættende uhygge, som spiser dig side for side, så vil dette mesterværk klart være at anbefale.
Bonus omkring Hill House er, at populariteten har medført, at der i dag er lavet tre film og en Netflix-serie inspireret af bogen.
Fuglereden/ Birds Nest
I Fuglereden møder vi Elizabeth som egentlig lever et meget stilfærdigt liv hos sin tante Morgen. Men en dag ændrer hele hendes liv sig, idet hun modtager trusselsbreve og lige pludselig ikke kan huske timer på dagen. Derfor sendes hun til psykiateren Dr. Wright, som meget hurtigt får trukket flere stemmer ud af Elizabeths hoved. Elizabeth er nemlig ikke kun Elizabeth, nej hun består af flere personligheder. Hver personlighed vil ud i lyset og det starter en uhyggelig magtkamp.
Fuglereden er en fuldstændig genial bog. Det er en bog, der både dengang og i dag bryder tabuet omkring psykiske lidelser, men med det klassiske Shirley Jackson twist, hvor uhyggen skriger igennem siderne. Der er en fantastisk dynamik imellem de forskellige personligheder og hele tiden sidder man med spørgsmålet; hvem vinder pladsen i lyset? Så snart første side er læst, stopper du ikke igen før bogen er læst.
Hvis du er interesseret i en sindsoprivende oplevelse, hvor du føler dig spooked og kastet rundt imellem forskellige personligheder, så er Fuglereden helt sikkert noget for dig.
BATTLE OF THE BOOKBLOGGERS
Victorias top 4 1. Fuglereden ❤ 2. Lotteriet 3. Hill House 4. Vi har altid boet på slottet | Cecilies top 4 1. Fuglereden !! 2. LotterietHill 3. House 4. Vi har altid boet på slottet |
Victorias anbefalede rækkefølge 1. Lotteriet 2. Hill House 3. Fuglereden 4. Vi har altid boet på slottet | Cecilies anbefalede rækkefølge 1. Lotteriet 2. Hill House 3. Fuglereden 4. Vi har altid boet på slottet |
Video, video … video!
En klar anbefaling, når du har læst alle bøgerne, er at tage et lyt til den her YouTube video. Den kan be- eller afkræfte nogle af de tolkninger du har haft omkring betydningen i Shirley jacksons bøger, og hjælpe dig på vej, til at få en endnu bedre forståelse af Jackson selv, og hendes forfatterskab: https://www.youtube.com/watch?v=oZwJEUN6Rnk&t=555s
Du kan læse mere om de danske oversættelser af Shirley Jacksons bøger fra Alhambra, ved at klikke her.
__________ __________ __________ __________ __________ _________
GENSE LIVE MED @bogbanden og @tid_til_tanker
Så du med, da @bogbanden og @tid_til_tanker gik live om Shirley Jackson? Hvis du ikke nåede det, kan du gense LIVE om Shirley Jacksons liv, forfatterskab og en samtale om novellen The Lottery og de tre nye danske oversættelser af ‘Vi har altid boet på slottet’, ‘Mørket i Hill House’ og ‘Fuglereden’