SOLO – med mit køn på slæb

Forfatter: Sanne Søndergaard

Oplæsningstid: ca. 7 timer

Forlag: Gads Forlag

Bogen er lyttet til hos Mofibo.

Rating: 6 out of 6.

Om bogen

“Hvorfor er kvinder ikke sjove? Hvorfor er mænd så meget sjovere end kvinder? Er det ikke hårdt at være en af de få kvinder i en så mandsdomineret branche som standup? Er det ikke svært at få en kæreste når man er kvindelig komiker? Hvorfor vil en sød feminin pige som dig lave noget så maskulint som standup?”. Det her, er alt sammen eksempler, fra de spørgsmål Sanne Søndergaard har lagt øre til, i sit virke som standup komiker. De er indirekte påstande om at dit kønsorgan definerer din personlighed, og dermed også dine egenskaber.

“SOLO- med mit køn på slæb” er en biografi over Sanne Søndergaards liv, og hendes rejse igennem livet til hendes arbejde som standupper. Men især handler den også om kønsroller, og især hvordan Sanne både i sin barndom bliver meget opmærksomme på dem, forsøger at leve med dem, og på samme tid ikke formår at indordne sig efter dem. Som titlen ellers indikerer, bliver vi ført igennem bestemte nedslag i Sannes liv, og den modstand hun generelt har mødt, ved at have sit køn på slæb, i alt hun foretager sig. For hendes køn – at være kvinde – er altid med til at definere hende, og er ikke noget hun kan slippe fra. Det handler hertil især om, hvordan kritikken af Sanne som komiker, har fået pålagt samme modstand og begrænsninger som hendes mandlige kollegaer – men oveni det, også hendes køn. Så er der den manglende anerkendelse, de stjålne jokes, de mandlige kollegaer der laver jokes om hende, og ikke til hende, og publikum der skrald griner til shows, men alligevel udtaler at hun “bare havde en heldig aften”. What’s a girl gotta do to get some attention around here?

Konsekvensen er, at kvinder kun kan være subjekter, hvis de tager hekserollen på sig. Ellers må de finde sig i at være objekter, i mænds historier

Citat fra bogen


Også en vigtig snak i bogen er om mediebilledet, og hvordan Sanne måtte stoppe med at læse kommentarsporene under hendes YouTube videoer, fordi de var så nedladende og fyldt med seksuelle undertoner, man brugte for at nedgøre hende.

Opbygningen

Kapitlerne er korte og let overskuelige, og har nogle længere sjove overskrifter a la “Jeg stiller op til DM i standup, og kæmper for at have funnybones, i stedet for bryster”. Jeg kan rigtig godt lide den lange overskrift – den gør det nemt at gætte indholdet, og er især god hvis man, ligesom jeg, lytter til bogen som lydbog.

Vi starter med at lære Sanne at kende som helt bitte pige, og de kampe hun har haft med sine skolelærere allerede i folkeskolen, uden at forstå dengang, at der ikke var noget galt med hende, som hun selv har følt. Det var noget galt med samfundet. Vi hører historien om hendes venner, det hårde outsiderliv, og de hårde skæbner, der har mødt mange fra hendes tætte cirkel og omgangskreds, og vi kommer tættere på at forstå, hvad der har været med til at skabe Sanne, til det menneske, hun er i dag.

Havde jeg haft noget mere tissemand til at følges med min attitude, havde andre mennesker tacklet mig med langt større overbærenhed (…)

Citat fra bogen

En rollemodel

Jeg har haft meget den samme tilgang til de uretfærdigheder jeg er stødt på i min opvækst, som Sanne. Jeg er blevet skide hidsig, og tænker umiddelbart ikke at nogle af drengene fra hverken min folkeskole- eller gymnasieklasse, har set på mig som hverken sød eller bare flink. Nok snarere lidt svær at snakke med, og meget meningsorienteret. Sannes fortælling gav mig derfor en person, at spejle mig i. En der var enig, og havde oplevet og tænkt de samme ting, som jeg havde.

Det tilskriver bare endnu en gang den bizarre måde vi ser verden på, hvor det mandlige køn er normaliteten og neutralt, og kvindens er, ja, kvindens. Det var direkte ubehageligt at høre, hvordan SOLO-Sanne i flere tilfælde har været set som interessant på grund af hendes køn, og ikke hendes talenter – eksempelvis radiostationerne der vil interviewe hende om arbejdet som “kvindelig komiker”, og ikke bare komiker.

Ej, jamen altså. Jeg kunne vist nok blive ved i en evighed. Gør dig selv en god tjeneste, og lyt/læs til bogen. Den er fantastisk. Lær dig selv og dine medmennesker at kende, og forstå den stigmatisering, de lever under.


Kunne du lide anmeldelsen?

NYESTE INDLÆG

Loading…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.