Nye rejsende

Forfatter: Tine Høeg

Sider: 217

Forlag: Rosinante

Om bogen

“En ung kvinde får job som gymnasielærer. Første arbejdsdag møder hun en gift mand i toget. Han er gift og har et barn.”

Bogen arbejder meget med alt “første”; første arbejde, første intense romance, førstegangs beslutninger og førstegangsproblematikker. Især tankerne om det nye arbejde, og den forvirring, glæde og tilmed frustration, der findes i at være ny – især som lærer- og mangle pondus, til at komme igennem til og rigtigt forstå sine elever, og mangle fokus, fordi kærlighedslivet, udenfor arbejdspladsen, tager så meget opmærksomhed. Og kærlighedens udvikling; en interesse, der udvikler sig til forelskelse, der udvikler sig til stalking, og besættelse, selv hvis det ikke er rigtigt.

Hovedkarakteren virker i stor grad til at være fanget i et spil, hun ikke har overblikket over. Men det er da så sandligt heller ikke nemt at finde ud at, når man er ung, og ny i verden, og så møder en mand, med så mange miksede signaler. Mit hoved var overskygget med røde signaler – men det var jo præcis også det, det gjorde bogen så spændende at læse. Hvor ender det, når man indleder en affære med en mand i -hvad jeg tolker som – midtvejskrise?

Opbygingen

For dem der ikke er bekendte med Tine Høges skrivestil, er den absolut som intet andet man er stødt på før. Men på samme tid er den også mere naturlig at læse, end man regner med. Jeg startede med at læse mig igennem Høegs forfatterskab bagfra, og læste Tour de Chambre før jeg gik i gang med hendes debutroman Nye rejsende.

Du kan læse min anmeldelse af Tour de Chambre ved at klikke her.

Jeg elsker det element af at kunne læse mellem linjerne på denne måde, og alt det i bogen, der fortælles så genkendeligt- selv når det ikke er det. Vi kan relatere til det alligevel, fordi vi selv får lov til at sammenstykke handlingen. Intet er sat i sten, og hovedpersonen kunne være hvem som helst, konteksten kunne være hvor som helst, og vi får selv lov til at tolke betydningen, i det vi læser, da vi ikke er ikke tvunget, til at forstå et bestemt synspunkt.

Hvor Tour de Chambre fik flotte 5/6 stjerner for mig, er Nye Rejsende lige en tak bedre. Den runder flot af for alle karakterer, alle dens opbygninger giver pay-off, og så er den jo bare fantastisk flot opbygget. Den var spændende, jeg var med hele vejen og den fik mig sådan til at ville hoppe ind i historien, og tage en snak med vores hovedperson, om hvor jeg kunne fornemme forholdet bevæge sig hen.